Stalking i Danmark. En kortlægning af erfaringer ... - Justitsministeriet

i politiet i Sverige arbejdet med at indføre
strukturerede risikovurderinger i forbindelse
med partnervold og stalking. I dag benytter
politiet i henvendelser om stalking den canadisk
udviklede tjekliste Stalking Assessment
Management (SAM) for at sikre, at sagen
vurderes ud fra samme risikofaktorer, uanset
hvem og hvor bedømmelsen finder sted. Formålet
med risikovurderingen er at forebygge
gentagne forbrydelser ved at iværksætte de
beskyttelsestiltag, der måtte være nødvendige
(Kanka & Strand 2008). I Danmark forefindes
der ikke lignende retningslinjer for politiet.
Tilhold
I datamaterialet antydes det, at politiet ikke
har en ensartet praksis for udstedelsen af
tilhold. I enkelte politikredse kan efterforskerne
selv udstede tilhold, hvilket muliggør
en hurtigere proces, mens det i andre politikredse
kræver en jurist. De interviewede
efterforskere har alle erfaringer med sager om
tilhold, men kun én har erfaring med udstedelse
af tilhold efter den nye lov om ’tilhold,
opholdsforbud og bortvisning’ fra marts
2012. Kun én af de interviewede efterforskere
har deltaget i undervisning om den nye lov,
mens de tre andre har modtaget en email fra
deres politidirektør med information herom.
Det er generelt en individuel vurdering, om
der skal udstedes et tilhold. Alle fire efterforskere
er af den opfattelse, at det med den nye
lov er blevet lettere at få udstedt et tilhold.
Men som tilfældet også er blandt de udsatte,
så har også politiet erfaringer med, at tilhold
ikke altid virker hensigtsmæssigt.
”Ja, selvfølgelig er der tilfælde, hvor
det [tilholdet] ikke virker, og vi har
beklageligvis også sager, hvor folk dør
af det på trods af, at de har fået et tilhold.
Altså, at man giver det, er jo ikke
ensbetydende med, at den [stalkingen]
så stopper. Der er jo nogle enkelte, som
simpelthen bare ikke ser grænsen, og
hvor det går helt galt. Måske også på
baggrund af at kvinden har henvendt sig
til politiet. [Det] kan være medvirkende
til, at det går helt galt.”
(Michael, politiet)
Det er politiets generelle erfaring, at tilhold
ikke virker, når stalkeren er psykisk syg.
Blandt de udsatte i denne undersøgelse
havde syv kendskab til, at stalkeren havde
været i behandling for psykiske lidelser eller
forstyrrelser. Her var der flest blandt de med
en ukendt eller bekendt relation til stalkeren.
Dog havde alle de partnerstalkingramte en
formodning om, at deres stalker havde en
personlighedsforstyrrelse, typisk af antisocial
karakter. Udenlandske undersøgelser peger
da også på, at majoriteten af stalkere lider
af en personlighedsforstyrrelse, hyppigst
er borderline, histrionisk eller narcissistisk
(MacKenzie & James 2011). Politiet har i
undersøgelsen givet udtryk for, at de i sager
med stalkere med personlighedsforstyrrelser
føler sig særligt magtesløse, da denne type
stalker sjældent egner sig til fængselsstraf, og
tilhold hjælper derfor heller ikke.
”[…] vi kan ikke straffe sådan en person,
så vi er jo sådan set magtesløse. Det er
sådan nogle grimme sager. Og det er det
også i andre sager, hvor vi har med psykisk
syge at gøre. Vi kan ikke straffe dem
for noget, i yderste konsekvens kan man få
dem spærret inde. Men der skal voldsomt
meget til. Det er jo i de fleste tilfælde mennesker,
der er fuldstændig utilregnelige, og
de overfalder også plejepersonale i tide og
utide.”
(Søren, Politiet)
En enkelt af efterforskerne fortalte også om
sine erfaringer med individuelt tilpassede
tilhold, der typisk laves i tilfælde med fælles
børn.,”[…] hvis de for eksempel har fælles
børn, så laver vi det individuelt hver gang, så
det passer til det her par. Sådan at der også
er mulighed for, at de kan snakke sammen,
hvis der er et eller andet med børnene, der
haster. Så fremgår det af tilholdet, at reglerne
er sådan og sådan.” I undersøgelsen giver
andre af efterforskerne udtryk for, at tilholdet
er en udfordring, når stalker og udsat har
fælles børn. Blandt disse kan der være en
tendens til at opfatte sagerne som en konflikt
mellem parterne. De fortæller, at de har erfaringer
med, at kvinderne anmelder manden,
Stalking i Danmark · Statens Institut for Folkesundhed 82