Stalking i Danmark. En kortlægning af erfaringer ... - Justitsministeriet

lation af henvendelser, der ikke nødvendigvis
er ulovlige. Det gør stalking til et meget
avanceret overgreb. Undersøgelsen tegner et
billede af, at stalkingsager kan være lettere
for politiet at håndtere, hvis der er fysisk
vold indblandet.
Interviewer: ”Er der noget, der gør
stalkingsager anderledes end andre
sager?”
Søren: ”Ja, fordi der ikke er sket nogen
ulovlige ting. Det er jo det, der er det
sjove ved de der sager, at der ikke er
nogen lovovertrædelse i det. I alle andre
sager, vi har med at gøre, der afviser vi
sagen, hvis der ikke sker lovovertrædelse.
[…] Det kan være én, der kommer
ind og siger, at den og den ringer hele
tiden. Det er jo ikke ulovligt, der står
ingen steder, at man ikke må ringe til
andre. Og det er ikke ulovligt at henvende
sig til andre, før at vi har sagt, at
det må de ikke mere. Når vi har sagt,
at de ikke længere må, så er det ulovligt.
[…] Trusler på livet, det er ulovligt
efter straffeloven, men at man siger, at
gør den anden part ikke det og det, så
kan vedkommende ikke være sikker
på, hvad der sker, så har man jo ikke
sagt, at man vil gøre noget. Der er jo alle
mulige former for trusler, som vi ikke
kan retsforfølge nogen for, men som gør
folk utrygge. Det kan også være, at de
bare møder op og råber og skriger, det
er heller ikke ulovligt. Eller de går ind
og ringer på eller lægger et brev, hvor
der står ’jeg kan ikke holde det ud mere,
hvis ikke du kommer tilbage til mig, så
ved jeg ikke, hvad der kan ske’ – hvad
kan vi bruge det til, der er jo ikke sket
nogen lovovertrædelse? […].”
(Søren, politiet)
De utilfredse udsatte med en bekendt og
ukendt relation til stalkeren var dels utilfredse
over den måde, som de blevet mødt
hos politiet, og dels den manglende indgriben,
der har været overfor stalkeren. På trods
af stalkingens grove og for nogle fysisk voldelige
karakter har flere i denne gruppe udsatte
oplevet, at politiet ikke har taget deres
henvendelse alvorligt. Nogle få havde dog
fået et tilhold mod stalkeren, men stalkeren
havde i alle tilfælde overtrådt tilholdet flere
gange. Flere i denne gruppe stalkingramte
tilkendegav således, at de har været udsat
for systemsvigt, som en fortæller: ”Man kan
sige, at vi i allerhøjeste grad er blevet ofre for
myndighederne lige så meget, som vi er for et
sygt menneske.”
Politiets begrænsninger
Både de tilfredse og utilfredse stalkingramte
samt efterforskerne i undersøgelsen giver
udtryk for, at politiet mangler handlemuligheder.
Som en efterforsker fortæller: ”[…] vi
er lidt magtesløse, fordi vi kan jo ikke spærre
ham inde, gemme ham væk for dem, han er
jo derude. Vi kan jo ikke rigtig gøre noget. Vi
kan jo bare sige, ’hvis han [stalkeren] kommer,
så ring 112’.”
De stalkingramte efterspørger flere beføjelser,
der gør det muligt for politiet at tilbageholde
stalkeren i længere tid og større sanktioner,
når stalkeren overtræder et tilhold.
”Jeg vil til enhver tid rose politiet, for
de har virkelig håndteret det her godt,
i hvert fald i den politikreds, jeg har
været i. Der har været 100 procent
forståelse fra dag ét, men de har været
så frustrerede, for de kunne ikke gøre
noget. Da han [stalkeren] overfalder
mig, så er det tredje gang inden for et
år, at han laver en voldsepisode mod
en kvinde, men de [politiet] kan ikke
beholde ham, selvom de gerne vil.
Politiet vil gerne, men juristerne slipper
ham løs. Så gik han forbi mit vindue
ikke engang 24 timer efter, at han havde
overfaldet mig.”
(Helene, 42 år)
I de tilfælde, hvor stalkeren er blevet dømt
for sine handlinger, savner de udsatte også
bedre muligheder for beskyttelse mod stalkeren.
Undersøgelsen viser således, at der
blandt både udsatte og politiet savnes bedre
muligheder for at tilbageholde og retsforfølge
stalkeren.
Stalking i Danmark · Statens Institut for Folkesundhed 55