Stalking i Danmark. En kortlægning af erfaringer ... - Justitsministeriet
Stalking i Danmark. En kortlægning af erfaringer ... - Justitsministeriet
Stalking i Danmark. En kortlægning af erfaringer ... - Justitsministeriet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
have sværere ved at få hjælp igennem det<br />
offentlige system.<br />
Læge og psykolog<br />
Undersøgelsen viser, at både læger og psykologer<br />
kan spille en vigtig rolle for den udsatte<br />
i håndteringen <strong>af</strong> stalkingens følgevirkninger.<br />
Særligt den alment praktiserende læge kan<br />
være <strong>af</strong>gørende for, om stalkingen opspores<br />
tidligt i forløbet og bliver anerkendt. <strong>En</strong><br />
større del <strong>af</strong> de udsatte har opsøgt læge og/<br />
eller psykolog. Hovedparten her<strong>af</strong> har en<br />
intim relation til stalkeren. Det understreger<br />
således sammenhængen mellem relationen<br />
mellem stalker og udsat, stalkingens karakter<br />
og støttebehovet. Når de udsatte i denne<br />
undersøgelse har taget kontakt til læge og/<br />
eller psykolog, har det altid været i forbindelse<br />
med de konsekvenser, stalkingen har<br />
h<strong>af</strong>t for dem. Henvendelse til læge/psykolog<br />
kan således ses som en mere indirekte måde<br />
at håndtere stalkingen på, da det udelukkende<br />
vedrører stalkingens konsekvenser for<br />
den udsatte og ikke stalkeren som sådan.<br />
”Der hvor jeg boede tidligere, betalte jeg<br />
selv en psykolog, og så gav kommunens<br />
PPR 14 mig nogle samtaler. Nogle gange<br />
tog jeg også ind til kommunen, når jeg<br />
var helt ude og skide, og så snakkede<br />
jeg med den sociale døgnvagt, og det<br />
hjalp bare at have nogen at snakke med.<br />
Det hjalp ikke vores situation, men det<br />
gjorde, at jeg ikke var selvmordstruet.”<br />
(Mona, 31 år)<br />
Ofte henvender de udsatte sig først til deres<br />
egen læge, som derefter henviser dem til<br />
en psykolog under den såkaldte 60/40–ordning,<br />
hvor den stalkingramte selv betaler 40<br />
procent og resten betales <strong>af</strong> sygesikringen.<br />
Selvom lægen eller psykologen ikke kan<br />
fjerne årsagen til mistrivslen – nemlig stalkeren,<br />
oplever de udsatte, at deres situation<br />
bliver anerkendt, og for en del stalkingramte,<br />
<strong>af</strong>hjælper det at situationen forværres yderligere.<br />
Flere stalkingramte beskriver, at deres<br />
14 PPR står for pædagogisk psykologisk rådgivning. Rådgivningen er<br />
kommunal og henvender sig til forældre, lærere og pædagoger, der kan få<br />
vejledning vedrørende børn og unge op til 18 år.<br />
psykolog har givet dem forskellige redskaber<br />
til at håndtere stalkingen og deres reaktioner<br />
herpå. Ofte har læge og/eller psykolog fulgt<br />
den udsatte gennem stalkingforløbet, og de er<br />
derfor opmærksomme på den belastning, som<br />
stalkingen er for de udsatte.<br />
Organisationer og krisecenter<br />
<strong>En</strong> mindre del <strong>af</strong> de stalkingramte har opsøgt<br />
organisationer som Mødrehjælpen, Offerrådgivningen<br />
og Dansk Anti-<strong>Stalking</strong> Forening<br />
både under og efter stalkingforløbet. Igen<br />
udgør de partnerstalkingramte størstedelen<br />
<strong>af</strong> dem, der har benyttet sig <strong>af</strong> denne håndteringsstrategi.<br />
Når de udsatte i denne undersøgelse<br />
har rettet henvendelse til organisationerne,<br />
har det dels været for at få praktisk<br />
rådgivning, og dels for at få anerkendelse og<br />
psykisk støtte. Den praktiske rådgivning har<br />
spændt vidt fra juridiske problemstillinger<br />
omkring forældremyndighed, samvær og<br />
tilhold, til problemstillinger forbundet med<br />
dagligdagshåndtering <strong>af</strong> stalkerens chikane<br />
og overvågning. Problemstillingerne har således<br />
været på to niveauer, dels den konkrete<br />
chikane og overvågning fra stalkeren, og dels<br />
det offentlige systems håndtering <strong>af</strong> deres<br />
sag.<br />
Behovet for psykisk støtte har i særdeleshed<br />
været i forhold til at få anerkendt det,<br />
som de udsættes for, og den måde, det påvirker<br />
de udsatte. Som en stalkingramt fortæller:<br />
”Det [italesættelsen <strong>af</strong> stalkingen som psykisk<br />
vold] startede oppe ved Mødrehjælpen,<br />
hvor de hjalp mig egentlig til at få sat nogle<br />
ord på, hvad det egentlig er, jeg har været<br />
udsat for.” Som beskrevet inden for forskningen<br />
om partnervold kan stalkingramte ligeledes<br />
have svært ved at sætte ord på det, som<br />
de har været udsat for, og de udsatte henter<br />
anerkendelsen i den hjælp, som de får til at<br />
begrebsliggøre stalkingen. I tilfælde med fælles<br />
børn har behovet for psykisk støtte også<br />
omhandlet den modstand, som de udsatte<br />
har oplevet hos forskellige myndigheder.<br />
”Jeg står uforstående over for den måde<br />
man [kommunen] agerer i forhold til<br />
tilholdet, og at man ikke tager mig alvorligt,<br />
og fletter det over som om, det er<br />
<strong>Stalking</strong> i <strong>Danmark</strong> · Statens Institut for Folkesundhed 58