Stalking i Danmark. En kortlægning af erfaringer ... - Justitsministeriet

Samme erfaringer har Lise Linn Larsen fra
Dansk Anti-Stalking Forening.
”Det [anerkendelse] har også en betydning
for den, der er udsat for stalking,
fordi han eller hun får en oplevelse af,
at der er nogen, der gør noget, og det er
jo også det samme som at få at vide, ’vi
anerkender det her’. Og så får man lige
pludselig mange flere kræfter, og man
får lige pludselig meget mere overskud,
når man møder den imødekommenhed.
Det har jeg faktisk flere eksempler på,
hvor de [stalkingramte] er udsat for det
samme, men hvor dét at de møder den
her imødekommenhed og anerkendelse,
og de mærker, at politiet faktisk gør
noget, jamen så får de lige pludselig
meget mere energi, så tror de på det. Det
vil sige, så kan de også selv gøre mere,
og så får de det ikke så dårligt.”
(Lise Linn Larsen, Dansk Anti-Stalking
Forenings rådgivning)
Flere af de udsatte udtalte endvidere, at de
var glade for at deltage i undersøgelsen, fordi
de følte, at deres oplevelser blev taget alvorligt,
og det bekræftede dem i, at deres reaktion
var berettiget. Samtidig ytrede en del
også et ønske om, at deres erfaringer kunne
være med til at gøre det lettere for andre
stalkingramte at få hjælp. For de fleste var det
således vigtigt at deltage i undersøgelsen, og
medvirke til, at fænomenet bliver anerkendt
i samfundet, og at andre udsatte bliver mødt
med forståelse.
Netværksgrupper
Behovet for at få spejlet sin historie i andres
historier er noget, der findes i mere end halvdelen
af interviewene med de stalkingramte.
Generelt er det de udsatte, der har oplevet
at være hårdest ramt af stalkingen, der i
særlig grad udtrykker behov for at snakke
med andre med samme erfaringer. Seks af
de partnerstalkingramte kvinder har deltaget
i én eller flere netbaserede netværksgrupper
for stalkingramte og/eller forældre, som
oplever chikane via fælles børn. Enkelte af
disse udsatte har dog givet udtryk for, at det
er svært at rumme andre oplevelser efter
noget tid i netværket. Disse udsatte har derfor
primært haft brug for et netværk i begyndelsen
af forløbet.
For en stor del af de udsatte handler
behovet for at møde andre stalkingramte
om at møde forståelse, en forståelse, som de
mener, kommer, når man har samme erfaringer.
For nogle handler netværksgrupperne
også om at bearbejde den skyldfølelse, som
de har.
”Det ville være rigtig rart for sådan én
som mig, hvis der var nogle andre, man
kunne tale med. Jeg sidder meget med
sådan en form for selvskyld et eller
andet sted. Det tror jeg ville hjælpe rigtig
meget. Og på nettet er der jo samlinger
for alt muligt mærkeligt, men ikke det
her, det synes jeg ikke, jeg kan finde.
Netværksgrupper. Nogle, som har prøvet
det før. Nogle, som ved, hvad det drejer
sig om.”
(Solveig, 37 år)
Som beskrevet oven for tillægger de stalkingramte
således det fælles erfaringsgrundlag
i netværksgrupperne stor betydning for at
kunne håndtere og takle stalkingen. Grupperne
bliver en måde at få anerkendelse
og bekræftelse i, at det, man oplever, er et
reelt problem. I Alex Honneths optik kan de
betragtes som en form for solidarisk sfære,
hvor de udsatte på baggrund af deres oplevelser
anerkender hinandens forskellige, men
dog ligeartede erfaringer. At indgå i sådan
et fællesskab kan styrke de udsatte psykisk,
idet at de her bliver bekræftet i, at stalkerens
handlinger er grænseoverskridende og krænkende
(Willig 2005).
Sikkerhed
Sikkerhed på forskellige niveauer efterspørges
af stort set alle stalkingramte. Mange af
de stalkingramte har både uformelle og formelle
strategier til at opnå følelsen af tryghed
og sikkerhed i deres hverdagsliv, men disse
strategier er ikke altid effektive, og en stor
del af de udsatte efterspørger derfor mere
og bedre sikkerhed, primært i forhold til
Stalking i Danmark · Statens Institut for Folkesundhed 76