Stalking i Danmark. En kortlægning af erfaringer ... - Justitsministeriet

politiets indgriben. Erfaringerne fra politiet i
undersøgelsen understøtter også de udsattes
efterspørgsel. Efterforskere forklarer, at en af
årsagerne til politiets manglende indgriben
er, at mange af de taktikker, som stalkeren
benytter, ikke er ulovlige.
”[…]Der er jo alle mulige former for trusler,
som vi ikke kan retsforfølge nogen
for, men som gør folk utrygge. Det kan
også være, at de [stalkerne] bare møder
op og råber og skriger. Det er heller ikke
ulovligt. Eller de går ind og ringer på
eller lægger et brev, hvor der står, ’jeg
kan ikke holde det ud mere, hvis du ikke
kommer tilbage til mig, så ved jeg ikke,
hvad der kan ske’. Hvad kan vi bruge
det til, der er jo ikke sket nogen lovovertrædelse?”
(Søren, politiet)
Efterforskerne oplever, at mulighederne for
at hjælpe kan være begrænsede, når der ikke
er sket noget brud på loven. Politiets indgriben
afhænger således af, om der er sket en
decideret overtrædelse af loven og karakteren
heraf.
Søren: ”[…] De [stalkingramte] er virkelig
langt nede, dem som kommer, og vi
er lidt magtesløse, fordi vi kan jo ikke
spærre ham [stalkeren] inde og gemme
ham væk for dem. Han er jo derude. […].
Interviewer: ”Du siger, at I kan føle jer
lidt magtesløse?”
Søren: ”Det er jo klart, vi har ikke mange
muligheder i Danmark. […] Det er
selvfølgelig trist, at man ikke kan hjælpe
folk, det er jo det, vi er her til. Men jeg
har så også erfaring med, at det er yderst
sjældent, at det sker noget alvorligt i
sådan nogle sager. […] I teorien kan
vedkommende jo blive slået ihjel i yderste
konsekvens, og det kan vi jo ikke
forhindre. Vi kan jo ikke sige til folk, at
han gør nok ikke noget. Så vi må bare
sige, hvis han kommer, så lås dørene og
ring 112. Det er jo vores eneste mulighed.
Vi kan jo godt kontakte ham, og
hvis han har truet, så kan vi godt køre
ud og anholde ham, men han bliver jo
løsladt igen før eller siden. Hvis det ikke
er samme dag, kan han højst blive varetægtsfængslet
for vold eller grove ting.”
Interviewer: ”Og hvor lang tid kan man
det?”
Søren: ”Ikke ret lang tid, fordi en typisk
voldssag giver 30 dages fængsel, måske
60 dage, hvis det er groft. Og man må
ikke varetægtsfængsle i længere tid, end
kan man få som straf, så der er jo en
begrænsning på det.” […]
Interviewer: ”Er der noget, du godt
kunne tænke dig, at du kunne gøre i de
her sager?”
Søren: ”Der er jo kommet de der nye
redskaber med den nye lov, men dem
kender jeg ikke så meget til, men det er
noget med, at vi rent faktisk kan fjerne
en mand fra hans eget hjem. Hvis det
er husspektakel, og han begynder at
genere, selvom han bor der, så kan vi
bruge bortvisning.”
Interviewer: ”Hvor bortviser man personen
hen?”
Søren: ”Ikke nogen steder, han må bare
ikke komme i nærheden af stedet.”
(Søren, politiet)
Politiet har ikke beføjelser til at tilbageholde
eller fjerne stalkeren med mindre, at der er
sket en lovovertrædelse som for eksempel
grov vold eller overtrædelse af et tilhold,
og de kan dermed ikke forhindre eller sikre
den udsatte mod, at stalkeren opsøger og
chikanerer den udsatte. Undersøgelsen viser
således, at det er svært for politiet at gribe
ind, når stalkeren benytter subtile metoder
til at stalke, som ikke er ulovlige efter straffeloven.
Som flere af de udsatte har oplevet,
så kan stalkeren ikke meldes til politiet, når
han benytter sig af det, der kan opfattes som
harmløse sms’er eller velmente gestus.
”Hvis jeg skal henvende mig til politiet,
så skal jeg sige, at ’en mand henvender
sig til mig og lægger ting i min postkasse,
’Ja, men hvad lægger han i den?’
’Jamen, det er gaver og sådan’. ’Ja, du
får besøg af julemanden, og hvad vil du
Stalking i Danmark · Statens Institut for Folkesundhed 77