Stalking i Danmark. En kortlægning af erfaringer ... - Justitsministeriet

privatliv. De, der kendte stalkeren igennem
deres professionelle virke, har således været
mere i personlig kontakt med personen inden
stalkingen, i modsætning til de to andre, der
kendte stalkeren på afstand og ikke kommunikerede
med ham/hende så ofte.
I seks af de syv stalkingsager mener den
udsatte, at stalkeren har haft en romantisk/
seksuel interesse i den udsatte, der ikke har
gengældt denne interesse. I disse tilfælde kan
man tale om en form for ”kærlighedsbesættelse”,
hvor stalkeren over længere tid har
kurtiseret den udsatte, som har været konsekvent
afvisende herfor. I ét tilfælde, hvor
stalkeren var en mandlig nabo, var det ikke
kun den interviewede, men flere af de kvindelige
beboere i ejendommen, der var blevet
udsat for stalking. Én sag adskiller sig herfra,
i det den udsatte opfattede stalkerens motiv
som hævn og jalousi. I det tilfælde blev den
udsatte kvinde stalket af sin nuværende
mands tidligere kæreste, mens de stadig var
sammen.
Der forefindes ikke umiddelbart nogen
fællestræk mellem stalkerne i denne gruppe,
sådan som de beskrives af de udsatte. Dog har
tre af stalkerne ifølge interviewpersonerne
været i nogen form af psykiatrisk behandling. 9
Den ukendte relation
Den ukendte relation dækker over to forskellige
relationelle forhold. Det ene er, at stalker
og udsat ingen forudgående relation har,
mens det andet er, at der er en forudgående
relation, men fordi den udsatte ikke kender
stalkerens identitet, er det en ukendt relation.
Syv interviewpersoner i denne undersøgelse
har oplevet stalking fra en ukendt person.
Heraf pågik stalkingen stadig på interviewtidspunktet
i to af tilfældene.
Fem af interviewpersonerne i denne
gruppe har aldrig set stalkeren og ved derfor
reelt set ikke, om det er en person, de kender.
To af de udsatte har en formodning om, at
personen kender dem perifert, dels fordi de
har følt sig fysisk overvåget, dels fordi stalke-
9 Interviewpersonerne er ikke helt klar over, hvilken psykisk lidelse stalkeren
er blevet diagnosticeret med, men de fortæller, at de mener, at personen har
været i behandling for hhv. depression, borderline personlighedsforstyrrelse
og manio-depressivitet.
ren har refereret til private omstændigheder
vedrørende den udsatte. To af de udsatte har
set stalkeren flere gange i forbindelse med
stalkingen. I begge tilfælde var stalkeren
ikke en person, som den udsatte kendte før
stalkingen, og begge interviewpersoner formoder,
at stalkeren har en psykisk lidelse.
Det, der karakteriserer denne særlige
relationelle kontekst, er den uvished, der er
omkring stalkerens identitet og formålet med
stalkingen. Interviewpersonernes oplevelse af
stalkerens motiv var meget blandet. Således
oplevede fem af de udsatte, at der var en form
for seksuelt motiv eller kærlighedsmotiv, og
at stalkeren ønskede at indlede et seksuelt
forhold til den udsatte.
Opsummering
• De partnerstalkingramte kvinder udgør
den største gruppe udsatte. Hovedparten
har et barn med stalkeren og har været
udsat for vold i parforholdet. Volden
har primært været psykisk og har ofte
præget deres opfattelse af stalkingen.
Motivet til stalkingen har typisk været
en vekselvirkning imellem hævn og forhåbningen
om at blive genforenet med
den udsatte.
• De udsatte, der stalkes af en bekendt,
har enten haft et privat eller professionelt
forhold til stalkeren. De, der har
haft et professionelt forhold til stalkeren,
har været i tættere kontakt med personen,
end de, der har kendt stalkeren
privat. Motivet til stalkingen har typisk
været en romantisk/seksuel interesse,
som den udsatte konsekvent har været
afvisende overfor.
• Hovedparten af de, der udsættes for
stalking af en ukendt person, har ikke
set stalkeren og ved derfor ikke, om det
er en person, de kender. To er blevet
udsat for stalking af en person, som de
formoder, at de kender. I denne gruppe
er stalkerens identitet og motivet til
stalkingen ofte genstand for megen spekulation.
Stalking i Danmark · Statens Institut for Folkesundhed 28