HISTORIE - Syntetisk tale

122
AfrikA / eUroPAs NAbo
*
kiLDe 10 / kAmPeN moD koLoNiALismeN
Gakaara Wa Wanjau fra Kenya udgav i 1952 en pjece, hvor han krævede
ligeret og selvbestemmelse for afrikanerne. Det var den direkte
årsag til, at han i 1952 blev fængslet af de engelske kolonimyndigheder.
Wanjau tilbragte otte år i fangelejr.
»En afrikansk arbejder producerer værdier for hundredvis af shillings
pr. måned. Dog får han blot nogle få shillings i løn for sit arbejde.
Og for at føje spot til skade viser den hvide herre aldrig påskønnelse
eller taknemmelighed for de ydede tjenester. Faktisk sørger
den hvide mand for, at den sorte mand arbejder under ydmygende
og åndeligt plagsomme forhold: han er underlagt hårde reglementer,
bliver kaldt »boy« som et barn, oplever alle mulige beskæringer af
sin sulteløn og er konstant udsat for alle slags smålige plagerier.
Disse forhold er skabt af én grund – nemlig at nægte den sorte
mand lejlighed til i ro at overveje sin situation og at forhindre afrikaneren
i at blive bevidst om, at arbejdet i virkeligheden er vitalt for
den hvide mands trivsel. Derfor vil den hvide mand aldrig antyde
påskønnelse af dit arbejde, skønt den hvide mand i sit listige sinds
dybe afgrunde netop ved, hvor vigtigt afrikanerens arbejde er.
Derfor tilskynder jeg jer til at få indsigt i den hvide mands hemmelighed.
Det er vigtigt at bemærke, at denne situation er en del af
en stor plan til i al evighed at holde den sorte mand som slave for
fremmede racer. Tankegangen er således: at fratage den sorte mand
muligheden for nogensinde at kunne slippe for at skulle sælge sin
arbejdskraft, at fremme følelser i ham af utilstrækkelighed, usikkerhed
og had til sig selv, og så vil han for evigt forblive slave. […]
Det er toppunktet af skændsel, at vi, ejere af dette land, er blevet
gjort rettighedsløse lejere hos udlændingene – vi må tigge om et
sted, hvor vi kan bygge vores huse, og vi må betale afgifter på de
veje, vi benytter. For at gøre denne skændsel større, så ender de af
os, der vover at sætte spørgsmålstegn ved det retfærdige i denne
tingenes tilstand, med at få vores hoved smadret.
Andre ser dette og bøjer sig i frygt. Folk må ikke sige, hvad de
mener. De må ikke kræve retfærdighed. Derfor nægtes vi ytringsfrihed.
Men vi vil kræve ytringsfrihed. Vi vil ikke ty til voldelig kamp.
Vi vil sige igen og igen, at vi må have vores egen uafhængige nationale
regering, fordi vi har ret til et ligeberettiget medlemskab af de
uafhængige nationers samfund. Vi har ligesom andre nationer ret
til selvbestemmelse. Det er derfor en pligt for regeringen i dette territorium
at tjene alle gruppers interesser på lige vis uden hensyn til
oprindelse, race eller farve.
(Kilde: Verdensanalyse, Gyldendal 1993, s.16-17)