HISTORIE - Syntetisk tale

orGerkriG i CoNGo
Siden selvstændigheden har der
været flere krige i Afrika mellem
forskellige befolkningsgrupper fra
samme land, dvs. borgerkrige. Borgerkrigene
har haft mange forskellige
årsager. En af årsagerne har
været kampen om kontrollen med
værdifulde mineraler eller olie.
Samtidig har mineralerne eller
olien kunnet betale for våben eller
lejetropper. Et af disse lande er
Congo, hvor befolkningen for tredje
gang i løbet af hundrede år måtte
opleve en ny bølge af grusomheder
skylle ind over landet.
Oberst Mobuto, der var kommet
til magten i 1965, udviklede snart
et både korrupt og brutalt diktatur.
Folk, som Mobuto frygtede, og
som kunne true hans magt, blev
tortureret og offentligt henrettet.
Han lejede verdens dyreste passagerfly,
Concorden, til familiens
indkøbsrejser til Paris og fik anlagt
en flyveplads til flyet i udkanten af
sin egen fødeby.
Mobuto samlede sig en formue
på omkring 35 milliarder kroner
og indsatte venner og nære
slægtninge på de højeste poster i
samfundet. Han forsøgte at »afrikanisere«
landet, bl.a. fik byerne
afrikanske navne, og landets navn
ændrede han til Zaire. I 1997 blev
han væltet af partisanstyrker,
der lovede at indføre demokrati.
Landet skiftede igen navn til Den
Demokratiske Republik Congo.
Men den nye stærke mand, Kabila,
viste sig at være lige så korrupt
som sin forgænger. Der blev igen
borgerkrig, og den varede til 2003.
Borgerkrigen og dens følger i form
af sygdom, sult og politisk vold ko-
stede over fire millioner mennesker
livet. Det er en af de allerværste katastrofer,
verden har oplevet siden
2. verdenskrig, og endnu i 2009 var
landets fremtid som demokratisk
samfund meget usikker.
Hvorfor DeNNe
UDvikLiNG?
Hvorfor er det gået så galt i Afrika?
Den vigtigste årsag er, at afrikanerne
ved selvstændigheden havde
et meget dårligt udgangspunkt. Der
var næsten ingen fabrikker, der var
meget få uddannede, og samfundene
skulle i bygges op fra bunden.
Mange lande havde én eller to
varer, som de kunne eksportere og
tjene penge på. Men priserne på
disse var svingende – og for det
meste var de faldende.
Hvilken strategi skulle landene
vælge? I de fleste andre lande
valgte man en model, hvor staten
brugte mange penge på uddannelse
og sundhedsvæsen og hjalp med at
starte nye virksomheder. Men det
krævede mange penge, som man
ikke selv havde, og mange afrikanske
lande optog derfor store lån.
I 1980’erne og 1990’erne stod
de fleste lande pludselig med en
kæmpe gæld, som skulle betales
tilbage. Verdensbanken gik ind og
hjalp de fattigste lande med nye
lån. Men samtidig krævede banken,
at landene skulle skære ned på det
offentlige forbrug, og det ramte
mange almindelige afrikanere, og
det var med til at øge fattigdommen.
Afrika var fanget i en gældsfælde,
som man sagde.
En tredje vigtig årsag har noget
med jordbund, klima og geografi at
gøre. Bortset fra nogle få områder
verDeNsbANkeN oG
DeN iNterNAtioNALe
vALUtAfoND
Verdensbanken og Den Internationale
Valutafond (IMF) blev
oprettet efter 2. verdenskrig for
at hjælpe den internationale
økonomi med at fungere. Fra
1960’erne blev de to institutioner
de største långivere til udviklingslandene.
Under gældskrisen
i 1980’erne opstillede de meget
skrappe betingelser for at yde lån
til udviklingslandene. Disse krav
førte ofte til økonomisk og social
nød i udviklingslandene og er i
dag meget mildere.
d Præsident Mobuto.
131
er det meste af jordbunden i Afrika
ikke særlig næringsrig, og det betyder,
at det er svært at dyrke mange
afgrøder uden tilførsel af kunstgødning,
som er meget dyr. Oven i det
kommer, at Afrika gentagne gange
har været ramt af store og langvarige
naturkatastrofer som tørke i
området nær Sahara og oversvøm-