download 4/2003 - KZ & Veteranfly Klubben

KZ & V - Bestyrelsen
Erik
Krogh
Rasmussen
Min drengedrøm om at flyve startede den dag, da en svensk pilot i oktober 1950 landede en dobbeltdækker på en pløjemark,
ikke langt fra min fars gård på Langeland. Vejret var ualmindelig dårligt. Landingen gik godt, men halehjulet blev revet af. Vi
drenge havde aldrig set en flyvemaskine så tæt på før, så vi stod med store måbende øjne og iagttog enhver detalje, mens
snedkeren i Lejbølle reparerede flyet - vist nok en Stampe. Piloten kunne næste dag lette fra en nærliggende græsmark og
fortsætte til Sverige. Julegaven det år var en KZ IV Ambulance fra ”TEKNO”.
Der skulle gå 25 år, inden jeg for alvor fik sat gang i mine drengedrømme. Klubbens mangeårige sekretær Niels Bentin
Nielsen henviste mig til en god - men noget speciel - flyveinstruktør på Skovlunde flyveplads, der lige passede til mit
temperament. A-certifikatet var hjemme medio 1976, og der er i mellemtiden kommet 6 forskellige ”spam cans” på typekortet,
tillige med 3 ”rigtige” fly (halehjul), samt den sublime Falco F8L, som jeg har haft den store fornøjelse af at flyve i en periode.
Jeg afløste Niels Bentin som formand i Hovedstadsregionen. Var næstformand i KZ&V et antal år, og nu formand i KZ&V på
8’ende år.
For 6 år siden købte jeg Danmarks sidste fabrik for fremstilling af nogle meget specielle glødelamper til skibslanterner, hvor
jeg nu i nogle år har valgt at prioritere administration, produktion, samt rejseaktiviteter (world wide) til vore kunder, højere
end flyvningen i min fine gamle Piper J4 Cub Coupe fra 1939. Der er heldigvis lys i horisonten, så OY-AVG igen kan få mere
luft under vingerne.
Jeg er født og opvokset i Aalborg, hvor bl.a. den tyske besættelse var en medvirkende årsag til en gryende interesse for
flyvning, når såvel JU-52 som andre tyske fly viste sig på himlen. Efterkrigstidens arrangementer på Aalborg flyveplads med
de allieredes fly samt Sylvest Jensens luftcirkus var også med til at skabe drømmen om selv at flyve. Der var dog ingen
økonomiske realiteter i det på dette tidspunkt.
Efter en uddannelse til elektroingeniør ved DTH (nu DTU) i København fik jeg en uddannelse til flyvelederassistent ved
flyvevåbnet og gjorde tjeneste ved MIL ATCC i Karup. Efter militærtjenesten fik jeg ansættelse som rådgivende ingeniør i
Herning, hvor jeg stiftede familie med min kone, Inger, og 3 børn. Først midt i 60erne fik jeg muligheden for at realisere
flyvedrømmene, da jeg med Ole Korsholm som instruktør erhvervede mit A-certifikat. Det førte til en årrække som aktiv i
Herning Motorflyveklub, og jeg blev medejer af en B-121 Beagle Pup. Senere kom jeg med i et renoveringsprojekt af en
Stinson Voyager.
En periode med lavkonjunktur indenfor min branche bragte flyvningen på vågeblus i 80erne, og først i midten af 90erne, da
min søn Jesper var med til at genoplive interessen, gik vi i gang med et hjemmebyggerprojekt af den schweiziske BX-2
Cherry. Dette projekt har ført til mange gode venskaber i Europa og en dybere indsigt i flydesign og konstruktion.
Det har også ført til en aktiv indsats i KZ-klubben, hvor jeg siden 1996 har siddet i bestyrelsen - senest som næstformand.
Karsten
Brendstrup
Hansen
Sammen med Ilse bor jeg nu på 32. år på Sortevej 6 i Mundelstrup Stationsby. Ilse er laborant på Arla´s Brabrand Mejeri,
hvor man laver alle Arla´s surmælksprodukter til DK samt til Arla´s eksportmarkeder.
Jeg er eneste kontoransatte i 2 firmaer. LME A/S er et anlægsentreprenørfirma med 2 indehavere og 16 mand til at betjene
en dejlig maskinpark. Vi renoverer kloakker, laver veje, belægninger og har mange andre specielle opgaver. Det andet firma
er et tømrer/snedkerfirma med 2 indehavere og 5 ansatte. På vort maskinsnedkeri laver den ene mester vinduer og døre
efter individuel måltagning, den anden installerer dem gennem firmaets tømrerafdeling. For mig bliver det til ca. 42 - 45 timer
om ugen.
I 1969 hjalp jeg en nybagt pilot med at holde ham flyvende 1 time, og i ‘70 fik jeg mit eget certifikat. Sammen med 3 andre
har jeg siden ‘81 været medindehaver af en C-172 M, årg. 1973 (OY-ECD).
Gennem Århus Flyveklub, som jeg gennem mange år har været formand for, deltager jeg i bygningen af et glasfiberfly, type
Europa m/ 3 gear. Vi kalder vor lille gruppe: Østjysk Flybyg.
I 1997 overtalte Magnus Pedersen mig til at overtage Veteranfly Klubbens turledelse, og året efter indtrådte jeg i bestyrelsen
og Rally-udvalget. På 3. år er jeg nu kasserer, medlemsdatabaseforvalter og Rally-udvalgs deltager med ansvar for de
forberedende arbejder, der starter onsdag og varer til søndag aften i Rally-ugen. Hangar 5 skal rengøres, borde og stole
opstilles, bordpyntning, grill-gris og Stauning-gryde forhandles og indkøbes + ikke mindst hele Rallyets økonomi.
OY-ECD har bragt Ilse og mig vidt omkring, især på klubbens mange dejlige udlandsture. Min flyvestatus er 1.165 timer.
Som klubbens sekretær er det bl.a min opgave at skrive referater og føre protokol over bestyrelsesmøder og
generalforsamlinger. Desuden har jeg ansvaret for klubbens flybygningskurser. Derudover har jeg sæde i Projektudvalget.
M.h.t. uddannelse blev jeg i sin tid udlært som maskinarbejder på B&Ws dieselmotorfabrik på Christianshavn. Ovenpå dette
har jeg en uddannelse som flymekaniker. I øvrigt har jeg gennem årene beskæftiget mig med mange andre forskellige ting.
Min interesse for flyvning har jeg haft, siden jeg var dreng. Interessen fordeler sig nu om stunder nogenlunde ligeligt på
felterne ”lænestolsflyvning”, ægte flyvning og hjemmebygning. Indenfor lænestolsflyvningen beskæftiger jeg mig mest med
fly og flyvning i de gode gamle dage før 2. Verdenskrig. Jeg er hjemmebygger og bygger en Acro Sport II, som i
overensstemmelse med min interesse for ældre fly, er et rigtigt gammeldags lærredsbeklædt biplan. Endelig er der den
ægte flyvning. Jeg har haft A-certificat i 12 år, har 570 flyvetimer og har i ca 5 år været ejer af en Beagle Terrier OY-AVV, som
jeg dog nu har solgt.
76 - Oscar Yankee 4/2003
Vi har bedt bestyrelsens medlemmer om i korte træk at præsentere sig !
Jørgen
Bornæs
Kaj
Weldingh