Miljøvurdering - Del 2 - Vejdirektoratet

RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET
Fauna
Vurdering af faunaen i området er foretaget på grundlag af de kortlagte observationer samt generel
viden om dyrenes adfærd. De store pattedyr bevæger sig generelt over større afstande end de
mindre dyr, selv om både rådyr og ræv er relativt stedfaste det meste af deres liv (Figur 17-2). I
vurderingerne er der taget udgangspunkt i, at det er essentielt, at arterne har mulighed for at
sprede sig over maksimale afstande for at sikre deres overlevelse og mulighed for genetisk tilpasning
til ændrede miljøfaktorer.
366
Stor vandsalamander
Spissnudet frø
Skrubtudse
Brud
Pindsvin
Lækat
Husmår
Rådyr
Ræv
0,1 1 10 100 1000
Figur 17-2 Spredningsafstande for pattedyr, padder og krybdyr (efter/17-13/).
km
Daglig aktivitetsafstand
Maksimal spredningsafstand
For de mindre mobile dyrearter er det desuden af stor betydning at sikre deres levesteder. Dette
gælder i særdeleshed for et land som Danmark med et intensivt udnyttet landskab, hvor mange
populationer allerede er forholdsvis små og isolerede. Padder er ofte tilknyttet et bestemt vandhul,
hvor de yngler om foråret (marts-maj), og omkringliggende enge, moser og skove, hvor de
søger føde og opholder sig resten af året. I forbindelse med årstidsbestemt vandring kan padder
dog søge nye egnede levesteder, og her er de afhængige af korridorer i landskabet, da de ikke
kan bevæge sig gennem for eksempel store markområder. Påvirkning af paddearterne og deres
levesteder afværges bl.a. ved udlægning af erstatningsbiotoper, etablering af faunapassager
over/under veje eller andre barrierer samt opsætning af paddehegn /17-1//17-14//17-15/.
Det er umiddelbart vanskeligt at observere flagermus, da de er nataktive og vanskelige at studere
og optælle i felten. Om dagen sover dyrene i gamle træer eller på åbne lofter/under taget af fx
gamle huse og kirker. De enkelte arter har forskellig adfærd med hensyn til fødesøgning, yngle-
og rasteområder samt vinterkvarterer. For de arter, der er observeret i undersøgelsesområderne
under feltundersøgelserne, opholder brun-, dværg- og langøret flagermus sig primært i gamle
træer, mens skimmel- og sydflagermus foretrækker bygninger. Om vinteren går flagermusene i
dvale i gamle træer eller bygninger for de fleste arters vedkommende, men vand- og langøret flagermus
kan også trække længere væk for at gå i dvale under jorden, fx i kalkgruber /IV/. Da det
er vanskeligt at skelne arterne fra hinanden og at bestemme deres lokale udbredelse, foretages
vurderingerne i dette kapitel for dyregruppen som helhed.