Miljøvurdering - Del 2 - Vejdirektoratet

RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET
Det vurderes, at linjeføringen ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet for flagermus i området.
Vandflagermus flyver generelt lavt, men da arten oftest følger vand og desuden er gode til
at manøvrere og undvige forhindringer, vurderes det ikke at etablering af N1 forslagene vil påvirke
den økologiske funktionalitet for arten. Af de øvrige registrerede arter (Figur 17-6) vurderes
det desuden, at dværgflagermus i en vis udstrækning vil anvende den nye faunapassage.
Øvrige dyrearter
Ved etablering af N1 forslagene udvides den eksisterende veje. Fordoblingen af anlægsbredden
fra to til fire spor, etableringen af autoværn, hævningen af vejen samt den forventede trafikstigning
vurderes at udgøre så stor en ændring i barriereeffekten, at det fra et faunamæssigt
synspunkt er sammenligneligt med anlæg af en helt ny vej. Behovet for faunapassager vurderes
at være størst i skoven og ved naturlige stærke ledelinjer i det åbne land fx ved kysten eller
skovbrynene.
Øst for Roskilde Fjord vurderes der at være tilstrækkelig passagemulighed mellem Grønlien
Skov og naturområderne ved Græse Å ved den eksisterende tunnel med tilhørende ledebeplantning.
Det kan dog overvejes at erstatte en del af asfaltbelægningen i tunnelen med
jord/sand.
Vest for fjorden mindskes barriereeffekten af N1 forslagene ved at udforme den nye adgangsvej
til Egelundsvej hensigtsmæssigt i forhold til passage af fauna samt ved at forsyne den med ledebeplantning
på sydsiden. Selvom der er tale om en vejtunnel, der ikke er ideel som faunapassage,
vurderes det, at den kan fungere som spredningsvej for de fleste mindre og mellemstore pattedyr,
herunder grævling samt den rødlistede skovmår. Desuden vil der som udgangspunkt blive
etableret faunarør for hver ca. 250 m på de dele af Skovnæsvej der hæves i forbindelse udbygningen.
Rådyr formodes derimod ikke at ville bruge vejtunnelen, men kan i stedet bruge den
planlagte faunapassage vest herfor (Figur 17-5). Placeringen af denne faunapassage i en lille dal
langs et skovbryn vurderes at være ideel fra et naturmæssigt synspunkt. Hvis den resterende
strækning af Skovnæsvej (fra lige nord for Gerlev og videre sydvest mod Lyngerup) på et tidspunkt
skal udvides til fire spor, vil det ikke være muligt at etablere en faunapassage, da det meste
af strækningen ligger i niveau. Etableringen af denne faunapassage sikrer således en forbindelse
mellem områderne nord og syd for linjeføringen, hvorfor det vurderes, at den tilbageværende
barriereeffekt i driftsfasen for N1 forslagene vil være af mindre betydning for dyrelivet generelt.
For de registrerede padder, der ikke er optaget på EF-Habitatdirektivets bilag IV, vurderes der ikke
at være nogen øget barriereeffekt i driftsfasen. Den eksisterende vej øges fra to til fire spor,
men for padderne i søen på lokalitet ø103 vurderes vejen allerede på nuværende tidspunkt at have
en så omfattende barriereeffekt, at de ikke kan passere vejen uden at blive kørt over (fuldstændig
barriere), og effekten på padderne øges dermed ikke. For padderne i søerne vest for
fjorden (v112 og v113) etableres der en faunapassage ca. 170 m nordvest for søernes placering,
hvorved passage af vejen er sikret, og padderne dermed ikke påvirkes negativt.
375