Miljøvurdering - Del 2 - Vejdirektoratet

RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND
sen af denne belastning vil være afhængig af, hvor meget vand der skal udledes, og hvor stor
koncentrationen af kvælstof er.
I forbindelse med forundersøgelserne er koncentrationen af total kvælstof, koncentrationen af
ammonium og koncentrationen af nitrat målt i grundvandet i de forskellige magasiner. I beregningerne
fra grundvandsmodellen er simuleret, hvor stor koncentrationen af total N vil være i det
oppumpede vand, ud fra en udgangskoncentration på 15 mg/l total N i det øvre sandmagasin og
et indhold i kalkmagasinet på 0,6 mg/l total N. Disse mængder udgør gennemsnitsværdierne ud
fra de målte koncentrationer i grundvandet.
Øget grundvandsoppumpning vil ændre nedsivningen fra det øvre grundvandsmagasin til kalkmagasinet
og dermed sandsynligvis sænke det nedsivende vands opholdstid i sedimenterne mellem
de to grundvandsmagasiner. Dermed mindskes den tid, der er til at opnå ligevægt, og den
aktuelle reduktionskapacietet mindskes. Øget vandindvinding vil ofte også øge oxidationen i sedimenterne
som følge af en vandspejlssænkning. Derved vil ilt ”bruge af” reduktionskapaciteten
og mindske muligheden for, at de reducerende stoffer i sedimenterne er tilgængelige for nitratreduktion
fremover /14-18/.
Der er opstillet et scenarium uden nitratreduktion og et scenarium med nitratreduktion, hvor halveringstiden
ud fra de målte koncentrationer i det øvre sandmagasin og kalkmagasinet er estimeret
til 1,5 år. En nærmere vurdering af nitratreduktionskapaciteten er foretaget i afsnit 14.1.3.1.
14.1.3.1 Nitratsårbarhed i området
For nærmere at vurdere den konkrete nitratsårbarhed i de områder, som påvirkes af grundvandssænkningerne,
er der med udgangspunkt i /14-17/ foretaget vurdering af dybden til redoxgrænse,
dæklagstykkelser, vandspejlets beliggenhed i de øvre aflejringer og geologiens sammensætning
fra redoxgrænsen til toppen af det primære grundvandsmagasin.
Til en vurdering af reduktionskapaciteten i området omkring de sydlige linjeføringer er der foretaget
en analyse af, hvor dybt redoxgrænsen befinder sig i de nye boringer, som blev etableret i
forbindelse med forundersøgelserne /14-4/.
Over redoxgrænsen forventes kapaciteten for nitratreduktion at være opbrugt, mens der forventes
at være kapacitet for nitratreduktion i aflejringerne i de reducerede sedimenter.
Nitratreduktion kræver desuden vandmættede forhold, og derfor er grænsen til det første vandspejl
kortlagt ud fra vandspejlspejlinger i de nye boringer /14-4/. Endvidere betyder opholdstiden
af vandet meget for, hvor lang tid der er til at reaktionerne kan foregå, hvilket afhænger af typen
af de geologiske aflejringer mellem de to grundvandsmagasiner. Opholdstiden er længere, jo mere
ler, der findes mellem de to magasiner. Derimod er opholdstiden forholdsvis kort i de områder,
hvor der er geologiske sandvinduer mellem de to magasiner /14-18/. Det kan ligeledes være
meget forskelligt, hvad indholdet af reducerende stoffer er i de forskellige sedimenter, og hvor
meget kapacitet, der dermed er for reduktion af nitrat /14-16/. Herudover vil reduktionspotentialet
afhænge af tilførsel af reducerende stoffer. Bl.a. medfører plantedække løbende tilførsel af organisk
stof på overfladen, hvor det vaskes ned. Dette sker generelt i de øverste jordlag fra 0 til 3
m under terræn. Overordnet findes det øverste grundvandsmagasin med høje koncentrationer af
nitrat dybere end 3 m under terræn, og derfor forventes reduktion med organisk stof ikke at være
den dominerende reaktion ved nedsivningen fra det øvre grundvandsmagasin til kalkmagasinet.
På Figur 14-4 ses resultatet af den analyse, som er foretaget på baggrund af de nye boringer.
Generelt ses store variationer i dybden til redoxgrænsen og variationer i andelen af ler i de aflejringer,
som ligger mellem redoxgrænsen og det primære grundvandsmagasin. I flere boringer
har det ikke været muligt at kortlægge grænsen, da den ligger dybere end boringens dybde. Det
281