Kontrakten med miss Cecilia Thighe vedr. salonen. ”5000 pr. måned”, som moster med blyant har skrevet øverst.
Maren både satte og klippede hår, men hendes interesse og forretningens image var hårpleje. Forskellige urteafkog blev lavet efter gamle recepter, og jeg kan huske <strong>fra</strong> de gange, jeg besøgte moster, at der var en ganske forfærdelig stank i lejligheden, når disse urteaftræk blev lavet. Jeg var bange for, at disse gamle recepter ville forsvinde, men Maren ville ikke skrive dem ned. ”Det er noget, man har i hovedet og i fingrene, og det kan man ikke skrive ned”, men alligevel fik Heidi, vores mellemste datter, heldigvis nogle af opskrifterne. Hårpleje i salonen Maren i lejligheden Maren vaskede og skyllede håret i destilleret vand, hvorefter håret blev skilt med skilninger, og hver skilning blev vasket med svamp og specialsæbe. Efter en hårskylning fik hovedbunden derefter en blød, men meget grundig hårbundsmassage med en fin og speciel olie, hvorefter et varmt klæde blev lagt om. Dette blev udskiftet nogle gange, hvorefter en ny olie blev gnedet ind i hårbunden. Til slut hårvask med svamp og specialsæbe som før, inden håret blev skyllet efter i vand med vegetabilsk sammensætning. Ved særlige grelle tilfælde, hvor håret var meget ødelagt, skulle kunden beholde olien i håret til næste dag, og et klæde svøbtes om som turban. Mens jeg besøgte moster, så jeg flere af hendes fine kunder gå ud ad døren med sådan en turban på hovedet. Efter en uges behandling fik håret sin naturlige kraft og styrke igen. Noget særligt må det have været, for jeg har læst flere breve <strong>fra</strong> en frisørmester i København, måske hendes lærermester. I brevene beder frisørmesteren om at få et vide, med hvad og hvordan Maren ordner håret, og der er flere rykkere efter svar, men jeg tænker ikke, at Maren har villet fortælle om sine hemmeligheder. I august 1939 var fire svenskere på besøg i Paris, og dem kom Maren til at kende. Uheldigvis kom den ene til skade med sit ben, og han måtte flyves hjem. Da de andre svenskere enten ikke turde eller ikke kunne køre bilen tilbage til Sverige, overtalte de Maren til at køre bilen hjem. Midt i august startede hjemturen, som også blev klaret uden uheld. Et sted i Tyskland kom de dog på afveje, og da de gjorde holdt for at spørge om vej, kom en tysker straks springende, men da han opdagede, at det Med svenskerne i bil gennem Tyskland 1939 var en udenlandsk bil, ville han ikke hjælpe med at forklare vejen. Maren har også fortalt om de store troppetransporter, de så, mens de kørte gennem Tyskland. Men selve turen foregik uden problemer.
- Page 1: Marén fra Brande
- Page 5 and 6: Forord Egentlig var det min mening
- Page 7: Indholdsfortegnelse Forord side 1 T
- Page 11: gammel, og at hun havde gemt alle d
- Page 14 and 15: vidste hun ville hjælpe, men det k
- Page 16 and 17: engang havde evnet at være til opm
- Page 18 and 19: 3. Ragnhil Christensen Søndergaard
- Page 20 and 21: til damefrisør. Da hun kom til Kø
- Page 24 and 25: Efter at svenskerne og bilen var bl
- Page 26 and 27: Først er der en forespørgsel fra
- Page 28 and 29: …Derefter tog jeg mod til mig og
- Page 30 and 31: var derfor meget interesseret i at
- Page 32 and 33: Mourits at vi venter dig juleaften,
- Page 34 and 35: øjeblik er lige ved at glemme, at
- Page 36 and 37: Den 9.10.1926 Fra mormor til moster
- Page 38 and 39: have sine børn samlet det er noget
- Page 40 and 41: hende for der er lidt glæde når h
- Page 42 and 43: jo ikke ret meget endnu ved jeg ikk
- Page 44 and 45: var nu altid sådan der skulle ogs
- Page 46 and 47: kan komme op ja op sagde doktor Him
- Page 48 and 49: ørnene, de havde sådan glædet si
- Page 50 and 51: 13.1. 1938 Fra mor til far Kæreste
- Page 52 and 53: Ja Maren, det sidste år bragte sor
- Page 54 and 55: lever i jeg synes krigen griber mer
- Page 56 and 57: 18.4.1942 Fra Ingeborg og Jens Pede
- Page 58 and 59: 27.1.1943 Fra moster Marie til most
- Page 60 and 61: 2.7.1945 Fra moster Lone til moster
- Page 62 and 63: Du skriver du skulle hjælpe os lid
- Page 64 and 65: her at hjælpe til med det som var
- Page 66 and 67: god behold til Gare du Nord, den st
- Page 68 and 69: lumsk mistanke om, at det var, ford
- Page 70 and 71: lagde mærke til, at der blev købt
- Page 72 and 73:
fortalte, at han var sælger for de
- Page 74 and 75:
Når vi gik i Paris’ gader, så j
- Page 76 and 77:
at det, der blev gjort for de gamle
- Page 78 and 79:
Slægten fra Fløe Vestpå i Brande
- Page 80 and 81:
Stamtavle 1) Christen Pedersen fød
- Page 82 and 83:
Fire Kar og en Tønde, to Ballier,
- Page 84 and 85:
Under Napoleonskrigen steg priserne
- Page 86 and 87:
3) Peder Nielsen Birkebæk født p
- Page 88 and 89:
10) Niels Birkebæk Jensen, født i
- Page 90 and 91:
Vi har haft mange gode ferieture me
Change language