Marén fra Brande - Grenaa Egnsarkiv

Maren både satte og klippede hår, men hendes interesse og forretningens image var hårpleje.
Forskellige urteafkog blev lavet efter gamle recepter, og jeg kan huske fra de gange, jeg besøgte
moster, at der var en ganske forfærdelig stank i lejligheden, når disse urteaftræk blev lavet. Jeg var
bange for, at disse gamle recepter ville forsvinde, men Maren ville ikke skrive dem ned. ”Det er
noget, man har i hovedet og i fingrene, og det kan man ikke skrive ned”, men alligevel fik Heidi,
vores mellemste datter, heldigvis nogle af opskrifterne.
Hårpleje i salonen Maren i lejligheden
Maren vaskede og skyllede håret i destilleret vand, hvorefter håret blev skilt med skilninger, og
hver skilning blev vasket med svamp og specialsæbe. Efter en hårskylning fik hovedbunden derefter
en blød, men meget grundig hårbundsmassage med en fin og speciel olie, hvorefter et varmt klæde
blev lagt om. Dette blev udskiftet nogle gange, hvorefter en ny olie blev gnedet ind i hårbunden. Til
slut hårvask med svamp og specialsæbe som før, inden håret blev skyllet efter i vand med
vegetabilsk sammensætning. Ved særlige grelle tilfælde, hvor håret var meget ødelagt, skulle
kunden beholde olien i håret til næste dag, og et klæde svøbtes om som turban. Mens jeg besøgte
moster, så jeg flere af hendes fine kunder gå ud ad døren med sådan en turban på hovedet. Efter en
uges behandling fik håret sin naturlige kraft og styrke igen.
Noget særligt må det have været, for jeg har læst flere breve fra en frisørmester i København, måske
hendes lærermester. I brevene beder frisørmesteren om at få et vide, med hvad og hvordan Maren
ordner håret, og der er flere rykkere efter svar, men jeg tænker ikke, at Maren har villet fortælle om
sine hemmeligheder.
I august 1939 var fire svenskere på besøg i
Paris, og dem kom Maren til at kende.
Uheldigvis kom den ene til skade med sit
ben, og han måtte flyves hjem. Da de andre
svenskere enten ikke turde eller ikke kunne
køre bilen tilbage til Sverige, overtalte de
Maren til at køre bilen hjem. Midt i august
startede hjemturen, som også blev klaret
uden uheld. Et sted i Tyskland kom de dog
på afveje, og da de gjorde holdt for at
spørge om vej, kom en tysker straks
springende, men da han opdagede, at det
Med svenskerne i bil gennem Tyskland 1939
var en udenlandsk bil, ville han ikke hjælpe
med at forklare vejen. Maren har også
fortalt om de store troppetransporter, de så, mens de kørte gennem Tyskland. Men selve turen
foregik uden problemer.