Marén fra Brande - Grenaa Egnsarkiv

18.4.1942
Fra Ingeborg og Jens Peder til moster Maren
Rigtig mange tak for brevene og billedet til jul jeg ved ikke om du kan tilgive os vi slet ikke har
svaret dig men vinter og hårdhed og sygdom har næsten helt taget modet og humøret fra os dette at
være glad er ofte vanskelig det har du nok også følt til tider tænker jeg, men nu kommer foråret med
solskin og fuglesang deroppe under himmelstrøget så må vi jo bede Gud om og forny livskraften i
os og give os kræfter til daglig behov. Intet kan vi jo tage alt kan vi få af Gud.
Her på Bjerget går det ellers ved det gamle med arbejde og det er der nok af blot at vi må kunne.
Viljen slår jo ikke til om den end rækker godt vi skulle jo have været op til Sørens i påsken men Jens
Peder kunne ikke cykle derop jeg fik endda mit hår permanentet for det, men den slags skuffelser er
vi jo vandt til vi har tit måttet blive hjemme når andre er gået til fest, det er jo heller ingen sag så
længe han bliver ved med at komme sig, men vi ved jo der kommer bud en gang efter hver eneste af
os.
…vi har ikke været raske i længere tid jeg er det for resten aldrig. Det har været godt vejr den
sidste tid men vinteren har ødelagt så meget rug og græs ser mange steder til at blive til ingenting.
Ja den forfærdelige krig bare den havde ende det er som om alt andet samtidig med vælter ind for
at gøre det så besværligt som muligt, men vi må jo igennem det alt sammen og arbejde for hjemmets
opretholdelse og vor kære fælles hjem Danmark.
1.5.1942
Fra moster Marie til moster Maren
Jeg har haft så mange kunder nu de sidste 3 uger der kommer stadig flere og flere kunder, så det
skal jeg jo passe, det er sommetider strengt sådan at blive ved, når man har så meget i forvejen,
men hvad gør man ikke for pengenes skyld og særlig i disse tider, hvor alting er så dyrt, og tillige
noget skidt som nu strømper til pigerne 4½ kr. parret og så er der hul i dem den første gang de har
dem på, ligeledes sko til dem 25 kr. parret. Fødevarer bliver vi skåret godt ned med men alligevel
har vi det godt herhjemme.
Du kan tro vi var urolig for dig, den tid det var så slemt med bombarderingen af Paris. Jeg turde
snart ikke tænke på det. I Vejle har de også luftalarm snart hver nat.
Jeg har også haft en drøj vinter, og så den kulde, vi hentede vand ved vores nabo i 9 uger, så fik jeg
det tøet op, men Gud ske lov nu er det da ved at blive forår igen. Det er ligesom vinteren bliver
hårdere og hårdere for hver år der går, alt bliver så hårdt, både mennesker, verden og naturen,
men det følges vel gerne ad.
15.8.1942
Fra moster Mariane til moster Maren
Nu håber jeg du har det rigtig godt og er rask jeg ville gerne have sendt men jeg er rigtig fattig vi
har lige mistet en orne til 500 kr. nu har vi ikke andet end 2 køer og 2 heste det går ned ad bakke
for os men vi vil prøve om vi kan hæve os igen.
20.8.1942
Fra morbror Julius til moster Maren
Vi har sluttet sommerskolen med 140 unge piger. Vi har haft en god sommer, men det har været så
koldt og regnfuldt. Jeg har ventet lidt med at skrive, for jeg ville gerne, om jeg ved samme lejlighed
kunne indbyde dig til bryllup, men jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige med bestemthed,
hvornår det bliver, det vil noget afhænge af, om den ene af de gifte lærer får plads til november,
han er theolog og søger præstekald, og regner så småt med at få det. Hvis han får pladsen, må vi
gifte os og have hans hus. Der er 2 gifte lærer, og skolen vil ikke have mere end 2 gifte, så det er vi
afhængige af. Der er heller ikke flere lærerboliger her på skolen, og det er slet ikke til at opdrive
lejlighed.