Marén fra Brande - Grenaa Egnsarkiv

Indledning
Marén fra Brande er min moster. Så er det sat på plads.
Og hvem er så ”mig og min moster”?
Mange er, uden at vide det, i familie med min moster, Maren Louise Nielsen. Det er en stor familie
med mange forgreninger, og for at gøre det overskueligt har jeg valgt at føre slægtslinjen tilbage til
Palle Svensker i Fløe. Navne, årstal og de fleste af de gamle fortællinger er fra slægtsbogen
Fasterholtslægten, der i 1947 blev udgivet i anledning af 200 året for stamfaderen Palle Fasterholts
fødsel.
Jeg kunne flere steder have henvist til bogen Fasterholtslægten, men da jeg omkring 1980 forsøgte
at købe en ekstra slægtsbog og henvendte mig til bogtrykkeren, der havde lavet slægtsbogen, fik jeg
den besked, at det kunne jeg godt opgive. Slægtsbogen var blevet lavet lige efter krigen, hvor der
var mangel på alt, så den var blevet lavet i det bestilte antal. Nu var der i mellemtiden også kommet
et nyt slægtsled, og dermed var slægtsbogen blevet endnu mere efterspurgt. Den ene bog,
bogtrykkeren havde, ville han på ingen måde af med, og da bogen heller ikke kan købes andre
steder, har jeg derfor valgt at tage det med fra Fasterholt Slægten, som jeg synes er relevant til mine
skriverier.
Jeg er kendt som Niels Kjeldsen i Grenaa og er født i Vejle den 3.4. 1944, hvor min far dengang
arbejdede som murermestersvend, men jeg kommer fra Brande, hvor jeg har haft min barndom og
ungdom. Mit fulde navn er Niels Christian Kjeldsen Pedersen, og jeg er søn af murermester Mourits
Toftebjerg Pedersen. Mit barndomshjem var Lyngbakken 1, Brande, som far byggede i 1945. Min
farfar, Niels Kristian Kjeldsen Pedersen, var murermester og cementstøber i Brande. Han boede
Viadukten 2. Ham er jeg opkaldt efter. Min farbror blev også udlært som murer, selvom det næsten
er det eneste, han ikke er kendt som. Hans borgerlige navn er Jens Erik Pedersen, men i vide kredse
blev han kendt som Eric Storél. Min oldefar, Mourids Pedersen var også murermester. Han var født
i Sdr. Kollemorten. Han blev kaldt Moust. Det blev min farfar og far også kaldt.
Min farbrors anden kone, Mette Storél, kørte en overgang rundt som hjemmesygeplejerske i
Brande, og når hun var ude hos folk og skulle forklare om sit familieforhold i Brande, gik det nemt
med at fortælle om onkel Eric, far og farfar. Når der så skulle fortælles mere, brugte hun mig (onkel
Erics nevø) til at fortælle om min mors familie, og hun fortalte mig engang, at hvis jeg ikke var i
familie med dem, hun besøgte på min fars side, så var jeg det på min mors side. Når vedkommende
havde forstået forbindelsen til mig, så var det: Jamen så er han en af ”æ moust’s”, eller de nævnte
Slot, Sandfeld eller Birkebæk fra min mors side.
Mærkeligt nok blev jeg ikke murer, selvom jeg hjalp far i flere sommerferier, men han syntes, det
var hårdt at stå på stilladset, og ville ikke presse mig til noget. Jeg skulle træffe mit eget valg.
Omkring 1980 begyndte jeg at interessere mig for min mors og fars ungdomsår og familiens
historie. Jeg spurgte hos den ældre generation. Der var desværre ikke så mange tilbage at spørge,
men meget fik jeg at vide af moster Lone og hendes mand morbror Søren Eriksen samt faster Marie
og onkel Eric.
Moster Maren kom som regel hjem en gang om året på sommerferie, og jeg kunne fornemme, at
hun vidste meget om familien og mors søskende. Det havde jeg ikke regnet med, for hun havde jo
boet i Paris, lige så længe jeg kunne huske. Jeg var meget interesseret i at spørge, men der var aldrig
ro til at tale fortroligt sammen. Jeg fik dog at vide, at hun rejste fra Brande, da hun var knap tyve år