Marén fra Brande - Grenaa Egnsarkiv

der vildt oprør hun skulle ud pigebarnet, …gik ud og sagde det var så længe siden hun havde gået
med tyskerne så hun kunne nok slippe fri, han tog så sin bil og kørte hende om, folk var rasende,
hun skulle være gået, de andre blev fulgt derop af menneskemængden. … gik selv derom. …til …’s
far var der et par oppe efter, hun tjener i Uhre. Mange tog de ud og klippede, men det gik nu helt
over gevind, de lod store drenge på 14-15 år på egen hånd gå ud og klippe …, hun var nu sammen
med tyskerne fra hun var 12 år, hende forlangte de udleveret, men … var rasende, hun smed en
taburet efter dem men ramte sin egen datter i nakken så hun måtte til lægen, men klippet blev hun,
så trak de hende ned på torvet og spyttede på hende, så fik hun lov til at løbe hjem. Jeg synes nu
også der er grænser for al slags ting når de lader store drenge på egen hånd foretage den slags
ting, der er et grueligt røre nede blandt byens borgere rigtig indbyrdes krig, nu er det vist ved at
falde til ro. …(ham med højttaleren Red!) er ikke blevet en anset mand siden den tid, var det måske
heller ikke så meget før. Ja frihedskæmperen må vi være stolte af, de har gjort et farefuldt arbejde,
de rigtige frihedskæmpere, men der var mange i Brande, som kom med de sidste dage, jeg ved nogle
der meldte sig om morgenen, dem regner man jo for ingenting.
31.8.1946
Fra mor til moster Maren
Ja nu sidder jeg har sidste aften i mit hjem herude det er lidt vemodigt jeg har været meget glad for
at bo her men vi håber jo at det må blive det samme i Brande. Stue soveværelse og køkken er færdig
men vi må bo hjemme lige den første tid.
13.12.1946
Fra Ingeborg og morbror Jens Peder til moster Maren
Nu er jeg da så nogenlunde og skal hjem først kommende torsdag håber så det varer ved med
helbredet det er jo en towli alder jeg har man skulle jo kuns have været 20 men jeg har jo aldrig
været stærk det var jo faktisk en hel vildand og gå med til den forsømte ejendom i Arnborg da vi
blev gift nu får jeg min velfortjente straf jeg burde og have forstået at jeg ikke kunne holde til det i
længden.
Når jeg tænker tilbage på de første år var Jens Peder altid syg og jeg måtte hente brænde henne i
skoven og selv hugge det i stykker og hente vand nede ved Jakob Kirkegårds og Jens Peder måtte af
sted med mælkevognen, ja jeg græd mange gange om morgenen når han tog af sted i mørke og
kulde.
Ja vi burde jo være de mennesker taknemmelige som hjalp os til et hjem men jeg synes nu de burde
og kunne have set som ældre erfarne folk at vi hel ville sætte vort livsmod og ungdomskraft til inden
det blev til et hjem vi burde med den indsats vi har gjort i Arnborg have fået nogle bedre
betingelser og arbejde under.
Det er underligt man sådan skal være syg det er ikke til at forstå Guds mening og veje men som du
skriver må vi lade Gud bestemme over vores liv.
Vi er vel ikke kommet til verden forgæves nogen af os jeg har tit ønsket at jeg ikke var født jeg
burde ikke og have trådt ind i jeres familie ej heller have giftet mig med Jens Peder han burde have
haft en der havde penge så han ikke behøver og have slidt sådan men når man er ung ser man
alting fra den lyse side mit sind har altid været lys og glad selvom det har fået mangen knæk det
skulle jo helst holde en ud når man har været god nok til og leve må man vel også være god nok til
at dø.
Jeg synes det havde været bedst for Jens Peder om jeg var gået væk jeg har altid villet ham det
bedste men han har ikke rigtig forstået det der kan være så meget misforståelse imellem mennesker.
Jens Peder har været så ualmindelig god ved mig i al den tid jeg har været syg jeg er næsten
kommet til at kende ham bedre gennem mit sygehusophold.
Du kan tro vi har det dejligt derhjemme på Bjerget den 2.11. kunne vi tænde det elektriske lys men
det er også dyrt det er underligt så meget man kan blive ved og koste på en ejendom og så mangler
vi endda meget inde i huset vi har næsten ikke købt noget til og pynte med eller meget andet der skal
til i en husholdning man kan jo også klare sig med lidt.