Marén fra Brande - Grenaa Egnsarkiv

Efter at svenskerne og bilen var blevet afleveret i god behold, rejste Maren til Brande for at holde
ferie, men overskrifterne i aviserne om krigens mulige komme blev mere og mere truende, og til
sidst turde Maren ikke blive længere i Danmark. Ferien blev afbrudt, så hun kunne komme tilbage
til Paris og til sin salon. Hun havde dog fået nok af Tyskland og sejlede derfor til Antwerpen,
hvorfra hun rejste videre med tog til Paris.
Maren var heldig, for blot tre dage efter at hun nåede Paris, blev grænserne til Frankrig lukket, og
havde hun ikke nået at komme ind i landet, ville hendes salon være blevet konfiskeret. Senere, i
1942, da USA erklærede Tyskland krig, var der også bud efter salonen. Denne gang var det
tyskerne. En dag, hvor det ringede på døren, og hun gik ud for at lukke op, var det tyske soldater,
der stod udenfor. De ville beslaglægge salonen. Maren snakkede imidlertid godt for sig og
forklarede, at selvom salonen havde et amerikansk navn og den tidligere ejer var amerikaner, var
det hende, der nu ejede salonen. Og hun var dansk. Efter en grundig udspørgen og kikken papirer
gik soldaterne heldigvis igen, og der skete ikke noget.
Værre var det med kunderne. Da verdenskrigen brød ud, og tyskerne nærmede sig Paris, flygtede
mange af Marens kunder. Da USA så senere trådte ind i krigen, forsvandt størsteparten af de sidste
kunder også, og indtjeningen blev minimal. Dermed fik de Røde Kors pakker, der blev sendt fra
familie og venner i Danmark, meget stor betydning for Maren. Af de oprindelige kunder var der nu
kun en tre-fire stykker tilbage om ugen, og Maren måtte til at oparbejde en ny fransk kundekreds.
De eneste fremmede, der nu var i Paris, var enten tyskere eller tyskvenlige.
Maren fortalte mig også, at under krigen kom prins Caraman Chimay op til hende. Det var ham, der
blandt andet ejede vinmarkerne, hvor druerne til champagnen Den Gule Enke blev dyrket. Han var
en af Marens gode venner. Da han havde fået ordnet sit hår, gav han Maren en pengeseddel, mens
han fortalte, at det var alt, hvad han nu ejede, for tyskerne havde konfiskeret alle hans ejendomme.
Han fik dog sine ejendomme tilbage efter krigen.
Et par af de mange visitkort, jeg fandt i mosters gemmer.
Blandt Marens kunder var også hr. og fru Kilian Hennessy, og blandt andet bevirkede disse to
venskaber, at hun altid havde champagne og Hennessy Cognac hjemme i lejligheden. Hun kunne
vist få de flasker, hun ønskede, forstod jeg på hende, da jeg spurgte nærmere en af de gange, jeg
besøgte hende, og hun bød mig velkommen med en flaske champagne.
Som krigen udviklede sig, blev det sværere og sværere at drive salonen. Produkterne blev
vanskelige og dyre at skaffe. Alt var fra den Sorte Børs. Som regel kunne man kun få fra den
samme person en eller to gange, enten fordi vedkommende var blevet arresteret eller var flygtet for
at undgå at blive det. Maren fik også mange gode råd om at rejse hjem til Danmark, ”for alting er