You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
meget lettere derhjemme”, men det styrkede kun hendes mening om at holde ud, og hun var glad<br />
for, at hun ikke gav op.<br />
Første gang, jeg besøgte moster Maren, var i 1957, hvor jeg var 13 år gammel, og da oplevede jeg<br />
blandt meget andet, at man fejrede nationaldagen og afslutningen på Anden Verdenskrig på Champs<br />
Élyssée. Jeg var vildt benovet over det store militære opbud og alle de mange flag og mennesker,<br />
der var i gaderne, men jeg undrede mig over, at jeg ikke kunne få øje på danske flag. Da jeg spurgte<br />
moster Maren, fik jeg det svar, at Danmark ikke rigtigt havde kæmpet mod tyskerne under krigen,<br />
og at Danmark derfor ikke blev betragtet som allieret.<br />
Invitation til Prins Achille Murat og hustrus barns<br />
bryllup. Kunder og gode venner<br />
Det var svært at kapere for en stor<br />
dreng, der tilmed var stolt af at være<br />
dansk, og bedre blev det ikke, da jeg<br />
senere fandt ud af, at oldefar på mors<br />
side havde været med i krigen mod<br />
tyskerne i 1848, og at jeg gennem min<br />
farmor var lidt i familie med Niels<br />
Kjeldsen, Dragon Ullerup, der blev<br />
dræbt i 1864, og som, mens han<br />
fægtede mod tyskere, blev skudt ned<br />
bag<strong>fra</strong> af en tysk officer. Vi blev ikke<br />
enige, moster og jeg, men ved senere<br />
parader dukkede det danske flag dog<br />
alligevel op i gaderne i Paris, selv om<br />
det sikkert ikke var på grund af mosters<br />
og mine diskussioner.<br />
Blandt andet af denne grund blev der<br />
desværre ikke talt meget om mosters<br />
oplevelser i Paris under krigsårene, og<br />
mens jeg havde muligheden for at<br />
spørge, spurgte jeg ikke. Det er først i<br />
de senere år, jeg har fået en mere<br />
nuanceret holdning til den danske<br />
modstand mod Hitler og de tyske<br />
besættelsestropper, og jeg må nok give<br />
moster ret langt hen ad vejen. En anden<br />
grund har også været, at jeg i de sidste<br />
år, mens moster levede, mest var<br />
interesseret i at høre om familien og<br />
familiens forhold.<br />
Lidt fik jeg dog at vide. Noget om Røde Kors pakker, om at der af og til boede nogen i hendes<br />
lejlighed, når der var behov for det, og at ”vi hjalp jo hinanden”! Men ikke noget om, hvor meget<br />
det havde været, og om hvor farligt det havde været. Det var imidlertid hårde år, men nu havde hun<br />
klaret sig igennem, og så var det ”ikke noget særligt” eller noget, der blev snakket om.<br />
Blandt mosters ”gemmer” fandt jeg imidlertid flere ting, der fortæller om tiden i Paris under<br />
tyskernes besættelse, og noget er medtaget her.
Change language