Marén fra Brande - Grenaa Egnsarkiv

Du skriver du skulle hjælpe os lidt det var en stor hjælp du gav os det lagenlærred jeg kan næsten
græde når jeg tænker på det for jeg er bange for at du ikke har fået noget ud af tøjet så bliver det jo
for dyrt for dig du har jo måttet kæmpe og stride for det du har og du kan tro Maren jeg i mit stille
sind har beundret dig du må jo have haft Gud med dig i dit arbejde og når vi lader os lede af Ham
går det aldrig så galt selv om det ser sort ud mangen gang.
Nu er det ved at mørkne på stuen her mine briller er heller ikke så gode du må undskylde det bliver
lidt skævt det er så kedeligt her på sygehuset når man begynder at være oppe jeg har ikke været
oppe andet 3 timer om dagen endnu, i morgen ved 3 tiden kan du lige tænke på os da sidder vi ved
køkkenbordet og drikker os en kop god kaffe du skulle lige have været her ja vist alt går efter
beregning ? så er jeg hjemme torsdag.
16.11.1947
Fra moster Lone til moster Maren
…denne gang skriver jeg fra vores nye hjem i Uhre det blev så alligevel til alvor om det også trak
længe ud, nu skal vi så se om vi bliver glad for byttet. Vi har haft håndværkere siden vi er kommet
herop så nu er det pænt hvor det er gjort i stand, det kan jo også betale sig at koste lidt på, det er
nye bygninger over det hele. Til foråret skal vi have bygget til stuehuset, der er for lidt plads til os
nu bedste skal have lejlighed de er godt tilpas ved at være her. (”Bedste” var Lones plejeforældre
Stinne og Jerg. Red!) Der bliver helt væltet omkuld derude i Kærby der er fire maskiner der
arbejder døgnet rundt, så nu er der lige så store sanddynger som på Gejlbjerg. I dag er det den
første søndag siden vi kom herop at vi ingen fremmede har haft, vi har vist haft besøg af alle vore
kendte siden, det er vi også meget glade for, men jeg må jo tit bage en kage, og så kniber det jo med
melet. Hvordan har du det, er der knap med fødemidler, det er meningen at jeg vil sende en pakke
til dig sidst i denne måned. (Der blev fundet brunkul på Moster Lone og Sørens gård Kærballegård,
hvorefter de mageskiftede gården med Vigård. Red!)
18.11.1947
Fra moster Mariane til moster Maren
Mange tak for breven i kan tro jeg blev glad da den kom og det er også længe siden ja så længe
siden at jeg ikke kan være bekendt at jeg ikke har skreven før men jeg har været syg ja meget jeg
havde en hjerneblødning jeg blev kørt hjem i bil fra mit arbejde thi du kan tro det var slem jeg
syntes jeg hele tiden kørte på hovedet men hjem kom jeg der var en til at holde mig for jeg skulle jo
kaste op hele tiden og frøs.
Jeg tror ikke jeg kan komme ud i vinter det vil blive en slem en for mig men det går jo nok nu kan
jeg jo selv passe huset den gang jeg lå i sengen var Lone og Marie her hvor var jeg glad for dem.
Før jeg blev syg var jeg oppe på gården for at hjælpe i kartoffeltiden jeg ville lige prøve hvor
mange penge jeg kunne tjene inden jul jeg var sommetider 3 steder på en dag det blev jo for meget
for mig det er jo ikke altid pengene der kan skabe glæde.
17.12.1947
Fra morbror Jens Peder til moster Maren
Hvordan mon du har det nede i Frankrig det er vist ikke så godt der høres jo i radioen dernede fra
hver aften om strejker og uroligheder – men det er jo ikke eneste der det er jo over det meste af
verden det betyder måske ikke så meget som det lyder til. Herhjemme i Danmark fik vi
regeringsskifte i efteråret og der kævles og godt både før skiftet og endnu det er som om verden slet
ikke kan komme i lave igen – det bliver måske ikke rigtig godt mer i vor tid – vi ældes jo.
27.1. 1948
Fra moster Lone til moster Maren
Rigtig mange tak for julebrevet og fignerne, de var vel nok dejlige, vi spiste dem med velbehag alle
undtagen Arne ”Dem vil jeg ikke ha” sagde Arne ”de er mule”. Hvornår mon det går i lave, så vi