You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
…Derefter tog jeg mod til mig og gik fremad, kom hen til Bd. Sebastopol, og da blev vi jaget ind i<br />
en port, men måtte løbe nogle meter. Omkring os skød det <strong>fra</strong> alle sider, der lige overfor gik det<br />
hårdt til, en lastbil kom <strong>fra</strong> rue de Rivoli, drejede om ad Bd. Sebastopol og skråt over for, hvor vi<br />
var, blev der skudt på alle i vognen. Flere dræbte og sårede. De bad om at nedlægge våben. Folk<br />
løb til med et hvidt lommetørklæde foran sig for at vise de kom til<br />
hjælp. Fik alle de sårede lagt på lastvognen med blodet løbende<br />
ned ad dem for at køre til hospitalet. Jeg skyndte mig, mens det<br />
stod på, at komme videre. Jeg kom til Palæ Royal og spurgte for,<br />
om jeg kunne tage Avenue d L’Opera. Man trak på skulderen.<br />
”De kan jo prøve”! Jeg kom næsten helt op til Operaen, men så<br />
en del tyskere, og jeg tænkte, der vil jeg ikke forbi. Jeg drejede<br />
om, tog rue St. Anne og var forbavset over at se hele gaden fyldt<br />
med flag. Franske, engelske, amerikanske. Damer med sløjfer,<br />
blåt, hvidt og rødt, kort sagt alt hvad der kunne vise de 3 kulører<br />
gjorde det. Der måtte jeg igen ind i en port, efter dette kom jeg<br />
hjem uden at se mere til den slags. – Jeg havde ønsket at se,<br />
Daddy, Carl O Lindberg og<br />
Maren. Daddy er Ruths far<br />
hvordan det gik for sig – men jeg var glad, da jeg var hjemme –<br />
Herhjemme havde der været skudt på tagene lige overfor mine<br />
vinduer.<br />
Næste formiddag skulle jeg med en dame ud at hente grøntsager. Nu var alt jo forandret, man<br />
kæmpede ikke i gaderne mere, blev der fortalt. – Vi kom ud til Gare du Nord, kunne ikke komme<br />
videre, der var det tyske SS-mænd, som stod på gadehjørnerne og i døråbningerne. De gjorde tegn<br />
til os om at vende om. Vi vendte om, og pludselig råbte de op. ”Af vejen”! Og da gaden var fyldt<br />
med mennesker, gik det ikke hurtig nok. De skød, men heldigvis for os var det kun skræmmeskud,<br />
for vi var de bagerste. Vi gjorde omvej, kom derud, og på tilbagevejen mødte vi Røde Kors mænd<br />
med sårede på trækvogne.<br />
Om eftermiddagen gik det hårdt til i vort kvarter – hele eftermiddagen rundt om os. Fra St.<br />
Augustin skød kanoner op gennem rue la Boetie.<br />
Tirsdag morgen fik jeg at vide, at hr. Hagen en dansk var blevet dræbt lørdag. Jeg tog straks ind til<br />
fru Hagen, som jeg kendte godt og holdt så meget af, men pardon, jeg kunne ikke komme derhen på<br />
cykel, da næsten alle gader var spærret, jeg måtte køre hjem igen og så gå derind. Måtte gå omveje,<br />
da næsten alt var spærret.<br />
Onsdag gik jeg ærinder. Barrikader overalt.<br />
Torsdag (min fødselsdag) en bevæget dag. Først skulle vi til hr. Hagens begravelse…og derefter<br />
hjem. Var træt og oprevet. Var lige kommet indenfor døren, da vi så mindst ca. 100 vogne af alle<br />
slags tyske køre forbi. Det var tyskere, som forlod St. Augustin. Om aftenen bad jeg venner til en<br />
kop kaffe, så ringer fru Christiansen, at hendes mand har set de amerikanske tanks nede ved kajen.<br />
Vi skyndte os ned på gaden, ingen kunne holde sig rolig, det var alt for gode nyheder til, at vi kunne<br />
sidde stille. Da vi kom ned i døren, hørte vi musik. Vi havde en klemmen om hjertet. Var det rigtigt?<br />
Straks gik vi ud. Vi hørte den <strong>fra</strong>nske nationalsang samt militærmusik. Christian og jeg svingede os<br />
i dansen midt i porten samt nogle enkelte andre par. Kirkeklokkerne ringede også fred for Paris.<br />
Da bad garden alle om at gå hjem, for der var endnu mange tyskere her omkring, som sneg sig<br />
frem. Gaderne var oplyste, flagene kom ud, rigtig en glæde og fest. Bagefter gik vi hjem til hr.<br />
Hoellgren, drak champagne, og bagefter gik vi hjem, men da skød man stadig i gaderne.<br />
Fredag var der mere stille skønt ikke helt færdig. Vi så flere fanger komme og blev fulgt ind på<br />
kasernen, hvor vi var inde at se dem. Om eftermiddagen var der flere tanks i nærheden, var nede at<br />
se soldaterne, <strong>fra</strong>nske og amerikanske, hilse på dem og ønske dem velkommen.<br />
Lørdag defile’ de Gaulle, meget varmt og Paris i fest - Flag alle vegne, på cykler, i håret af<br />
pigerne, men jeg var lige kommet hjem, da det begyndte at skyde over alt i alle kvarterer af Paris.<br />
Hos os (Revillonbygningen, 44 rue la Boetie. Red.) var hallen fyldt med mennesker som søgte ly.
Change language