Marén fra Brande - Grenaa Egnsarkiv

var derfor meget interesseret i at få fat i disse fortegnelser, - ikke mindst fordi det har vist sig, at
minerne på landjorden har betydet en meget stor fare for civilbefolkningen. I Frankrig er der
således efter en foreløbig opgørelse alene blevet dræbt 254 mennesker af landminer. Overalt, hvor
vi rykkede frem under invasionen, søgte vi med begærlighed efter disse optegnelser. Snart blev der
sagt, at de var gemt i Sydtyskland og snart, at de var forsvarligt skjult i selve Berlin. Ingen af
delene passede imidlertid. Vi fandt planerne over minenedlægningerne for samtlige okkuperede
landes vedkommende i den lille by St. Johannes i Østrig. Planerne over minerne på dansk område
gik herfra til Paris, og ved et tilfælde fik jeg overdraget den opgave hurtigst muligt at bringe disse
planer hjem til kompetent dansk
myndighed. Hvem kan vel siges at
være mere kompetent end den danske
konge, og derfor besluttede jeg mig
til at køre direkte op til kongen. I
lommen havde jeg en
introduktionsskrivelse fra præsidenten
for de frie danske i Frankrig,
Prins Georg. Turen foregik i rasende
fart i en lille jeep, og tidligt i morges
var vi så i København. – Hvad sagde
kongen? – Vi talte med ham i 25
minutter, og han var levende interesseret
i en række tekniske spørgsmål
vedrørende selve mineudlægningerne.
På formfuldendt engelsk
stillede kongen mig forskellige
spørgsmål, som viste, at han havde
forbavsende indsigt i den slags
problemer. I det hele taget gjorde
kongen et overmåde stærkt indtryk
på mig. – Og hvad skal der så ske
nu? – Kongen bad os bringe
planerne videre til general Gørtz, og
det sker i morgen eftermiddag. Efter
dette er vor mission for så vidt
færdig her i byen, og i slutningen af
ugen rejser vi tilbage til Paris.
Franck med mapperne over tyskernes mineudlægninger i
Danmark
København, 28. juni. Militærhospitalet,
Tagensvej.
Kæreste lille tante Maren
Tak min egen ven for alt, hvad De
gjorde. Uden Dem havde det måske
været alvorligt. Nu bliver alt godt. –
Jeg har hjernerystelse med kraniebrud,
lidt kompliceret, lidt alvorligt,
men er nu i sikre hænder. – Alt var en succes! – Mor og alle søskende raske og ellevilde af glæde.
Mine ”papirer” på bedste vej. Nu er jeg kun træt, meget træt. – Dette at jeg måtte tage mig af alt og
det skulle lykkes, drev værket og hjalp mig gennem alt – men nu er alt over og jeg er så træt. Jeg
længes nu kun at høre fra Kay – og bedst af alt få hende over her. Men nu må jeg blive rask så jeg
kan komme tilbage for et par dage i Paris, ved alle jer kære venner, for jeg skal til ”Lille Kay” hvis