Krudttønden i baghaven 1999, digital version 2010 - BA Forlag

Jeg tror vi skal være glade for at det ikke har været nødvendigt at
udskifte hele den administrative ledelse hver gang der er sket en
ændring på det politiske niveau. Lad så være at de grundlæggende
modsætninger mellem de borgerligt og de socialdemokratisk ledede
regeringer har været til at overse. At de fleste af de politiske partier i
Danmark er konsensusorienterede er en stor styrke for systemets
stabilitet og er muligvis en forudsætning for at der kan ske en smidig
tilpasning til de mere fundamentale økonomiske og sociale ændringer
der vil ske i de kommende år, hvad enten disse ændringer har interne
danske eller ydre årsager. Man kunne sige at vi har fundet vores måde
at manøvrere på.
Konklusionen på dette er overordentlig kedsommelig: Det gælder om at
holde tungen lige i munden - om at være afbalanceret. Her altså om at
finde kursen mellem idealismen og pragmatismen.
Der er samfund der er meget længere fra denne midterkurs end det
danske er. Min hensigt med disse linier er ikke at rose os selv, men at
prøve at fastholde noget som er centralt, og som vi bør gøre noget - en
hel del endda - for at fastholde på en dynamisk måde.
Bør vi investere? Bør vi investere nu?
Situationen på Balkan er temmelig forskellig fra situationen i Danmark -
og vil også være det i overskuelig tid fremover, men der vil ikke være
meget mening i at foreslå albanerne (eller serberne) at blive som os -
endsige at forlange det af dem. Derimod er der en del mening i at
forlange af dem at de indgår i en bred og åben dialog, at de indgår
aktivt og konstruktivt i det europæiske samfund, og at de gør noget helt
fundamentalt for at løse deres konflikter på en langt mere åben og
demokratisk måde end det hidtil har været tilfældet.
I et naivt øjeblik kunne man ønske sig at alle kræfter kunne samles om
at fremme samfundets behov, men eftersom politik går ud på at fremme
dé interesser man er valgt til at varetage kunne et sådant ønske også
synes at være en anelse selvmodsigende, men idéen i et åbent
demokrati er ikke desto mindre at acceptere og gå ud fra at der er
forskellige legitime interesser, og at det derefter drejer sig om at samle
sig om kompromiser og ikke om ensidigt at fremme sine egne eller sin
undtagelsestilfælde. Men ligegyldigt hvad det er - så er det i det mindste kommet for en
dag, takket være en fri presse.
10