Krudttønden i baghaven 1999, digital version 2010 - BA Forlag

1400-tallet, hvor området blev erobret af osmannerne. I dag behøver
man ikke at trække historien op med et sådant formål, for det er da
mere indlysende og overbevisende at tage udgangspunkt i hvordan
befolkningssammensætningen er nu.
Men selv om man med en vis sikkerhed kan sige at der er en
forbindelse mellem illyrerne og albanerne kan eller bør det ikke bevise
nogen ret (se herom s. 6 ff.). Og om man er et kultursamfund må helt
og holdent bero på hvordan man opfører sig i dag.
I det 6' og 7' århundrede f.Kr. var der hellenere fra Korinth og Kérkyra
der bosatte sig i Illyrien og grundlagde byer som Epidamnos (ca. 625
f.Kr. - senere kaldet Dyrrhacchion og senere igen Durrazzo og Durrës)
og Apollonia (lidt før 600 f.Kr. - oprindelig kaldt Pojan). Byerne blev
opbygget som andre græske byer og var beskyttet med mure. Der
findes en del bygningsrester bl.a. i Apollonia 19 , der var anlagt hvor
floden Vjosa munder ud i Adriaterhavet - ca. 20 km nord for Vlora. I
Apollonia var der også en “skole” eller et lærdomssæde og på sit
højeste har der været måske 50.000 indbyggere. Det er svært at sige
noget om det samkvem som måtte have været mellem grækerne og
illyrerne, men det er meget sandsynligt at man handlede med
hinanden. De græske kolonier synes imidlertid at være “faldet sammen”
efter et par århundreder - i Apollonia’s tilfælde muligvis fordi Vjosa’s
udmunding havde flyttet sig.
Illyrerne og naboerne i Makedonien havde ofte store uoverensstemmelser
og flere af de makedonske konger var i krig med illyrerne - Filip
2' erobrede et område fra dem, mens hans forgænger Perdikkas var
mere uheldig, for han faldt i et slag med dem 359 f.Kr.
Nogle af illyrerne blev - ligesom andre af Adriaterhavets kystfolk -
skibsbyggere eller søfolk - og man mener at den romerske galej -
19 Jeg besøgte Apollonia i ‛70-erne og kunne dér se rester af græske bygningsværker,
men også skulpturer og genstande som amforaer og smykker.
24