Krudttønden i baghaven 1999, digital version 2010 - BA Forlag

Pasha og havde nu den reelle magt (sidstnævnte blev imidlertid dræbt
kort efter).
De der havde vundet den 1' Balkan-krig gik allerede i sommeren '13 i
lag med hinanden i dét man har kaldt den 2' Balkan-krig. Her var det
serberne og grækerne der gik løs på bulgarerne, som trak det korteste
strå og måtte give afkald på nogle af sine erobringer.
Albanien opnåede 29.7. - midt under krigen - sin formelle
uafhængighed på en konference af stormagtsambassadører i London,
og der blev derpå indgået forlig mellem Vlora-regeringen og Esad
Toptani om at acceptere en idé - der stammede fra italienerne og
østrigerne - om at der skulle udpeges en fornuftig, ubelastet prins af
europæisk herkomst som fyrste over Albanien. Man fandt frem til prins
Vilhelm af Wied 109 , men han holdt kun få måneder - fra marts '14 og til
september samme år - fordi kompromiset mellem de forskellige
albanske interesser ikke var tilstrækkelig bæredygtigt.
I den følgende tid var der stridigheder om hvor Albaniens sydgrænse
skulle ligge, for grækerne var stærkt interesseret i at få et område som
bl.a.rummede Korça og Gjirokastra - og man gjorde alle mulige
kunststykker for at få kontrol over området. Sagen blev først løst i
forbindelse med afslutningen af 1' Verdenskrig.
Serberne (støttet af Rusland) var stærkt irriterede på Italien og Østrig-
Ungarn over ikke at have fået Albanien - og Bulgarien (støttet af Østrig-
Ungarn) var tilsvarende irriteret over at have måttet afgive store områder
til de andre.
Ungtyrkerne støttede sig nu i stigende grad på Tyskland - hvad der fik
stor betydning for den efterfølgende udvikling - og et stort antal tyske
officerer blev tilknyttet den tyrkiske hær med henblik på at genopbygge
den efter de katastrofale nederlag i 1' Balkan-krig.
109 Modellen med en “nyttig prins” var blevet brugt ved flere andre lejligheder, således
ved valget af de danske prinser Vilhelm og Carl til hhv. græsk konge (Georgios 1863-
1913) og norsk konge (Håkon 7' 1905-57). Valget af Håkon skete efter at nordmændene
havde besluttet sig for indførelse af kongedømmet ved folkeafstemning. Georgios
efterfulgte den tyske Otto af Bayern som havde været græsk konge fra 1832 indtil han
blev afsat i ‛62. Georgios var blevet valgt som konge i temmelig ung alder - han var født i
1845 - og viste sig at være dygtig til politisk balancekunst - og han var mere heldig end
de fleste af sine efterfølgere, men han blev dog myrdet under et sejrsindtog i Thessaloniki
under 1' Balkankrig af en sindssyg græsk attentatmand 18.3.1913.
93