Krudttønden i baghaven 1999, digital version 2010 - BA Forlag

plæderede for at den lovede folkeafstemning blev gennemført.
Der kan imidlertid være flere grunde til at afvise et sådant ønske. Først
og fremmest forekommer det ikke indlysende at Kosova kunne komme
til at finansiere sig selv inden for overskuelig tid Ganske vist er der
råstoffer og der er også muligheder for at drive landbrug, men
erfaringerne fra tiden i det gamle Jugoslavien viser at der hele tiden var
tale om en betydelig nettotilførsel af ressourcer fra de rigere dele af
Jugoslavien (fx Kroatien) til Kosova - og det nuværende industrielle
produktionsapparat er særdeles begrænset og teknologisk forældet 205 .
Men denne afvisningsgrund må det være op til Kosova-albanerne selv
at tage stilling til. Det er dém der må afgøre om de vil forsøge at stå på
egne ben - eller om de vil foretrække at være en del af et større
samfund (det jugoslaviske) som i så fald måtte være indstillet på at
bidrage til en økonomisk opbygning. Hvis man spurgte Kosovaalbanerne
er det temmelig sikkert at de ville foretrække at starte for sig
selv.
En helt anden grund er af magtpolitisk og sikkerhedspolitisk karakter og
selv om der principielt var rimelighed i at Kosova-albanerne også kunne
give deres mening til kende i dén sammenhæng vil man næppe lytte til
dem, dertil er problemerne for tunge for resten af verdenssamfundet.
Uanset hvem der har magten i Serbien og Jugoslavien vil der være et
meget stort flertal dér for at man skulle fastholde Kosova, og det er ikke
videre realistisk at forestille sig at et serbisk eller jugoslavisk styre
frivilligt skulle være i stand til at give Kosova-albanerne egentlig
selvstændighed. Hvis man derfor ville gennemtvinge selvstændighed
måtte man påregne en betydelig grad af destabilisering af det serbiske
og jugoslaviske samfund, hvad der meget nemt også kunne føre til at
konflikterne i Bosnien-Herzegovina ville blusse op igen og evt brede
sig.
205 I ‛70'erne blev der brugt mange midler på at rejse Kosova økonomisk uden at man
for alvor fik etableret en økonomisk bæredygtighed. En væsentlig del af investeringerne
faldt inden for dén minedrift der var et naturligt grundlag for og inden for
uddannelsessektoren - fx blev universitetet i Priština [Prishtina] udbygget kraftigt efter at
være blevet etableret i ‛70.
Én af grundene til at Jugoslavien braste sammen var en stigende utilfredshed hos de
rigere republikker med at skulle finansiere udviklingen i de mere tilbagestående områder i
Serbien og i særdeleshed i Kosova.
176