Krudttønden i baghaven 1999, digital version 2010 - BA Forlag

Hoxha fik udmanøvreret sine modstandere - og også gjort op med
russerne. En håndfuld af hans modstandere og konkurrenter blev
henrettet - andre blev fængslet. Én af dem der blev henrettet var chefen
for den albanske flåde, Teme Sejko, der havde haft tæt professionel
forbindelse med russerne og var blevet uddannet i Sovjetunionen.
Nikita Khrusjtjov og Enver Hoxha er enige om at striden mellem
russerne og albanerne havde et ideologisk eller et principielt grundlag -
og om at striden i høj grad handlede om vurderingen af Stalin 163 , som
Khrusjtjov havde gjort op med på partikongresserne i '56 og '61. Men
det var nok så afgørende for den albanske position at Hoxha-styret
havde visse fordele af at være et betydningsfuldt strategisk led i Øst-
Vest-opgøret, og at det ville have væsentlig mindre økonomisk og
politisk fordel af at være et lille tilbagestående land i en verden der var
præget af “fredelig sameksistens” og som blev mere og mere “åben” 164 .
En sådan åbenhed ville tilmed kunne betyde at Hoxha og hans folk ville
miste kontrollen over partiet og samfundet, og at “partifjendtlige”
kræfter kunne overtage ledelsen og dreje den i en russisk - eller måske
endog en vestlig retning?
Den kinesiske fase 1961-78
Under disse omstændigheder så Hoxha nogle muligheder i at alliere sig
med en temmelig fjern magt, Kina, som også var trådt op mod russerne
fordi man så forskelligt på den internationale udvikling og fordi man var
uenige om hvordan man skulle træde op i forhold til USA m.fl. på den
ene side og landene i den 3' verden på den anden. Det kinesiske
engagement varede frem til slutningen af '70-erne og i denne periode
modtog man betydelig økonomisk bistand og havde besøg af mange
163 Nikita Khrusjtjov: Uofficielle erindringer, Munksgaard, Kbhvn. 1991, s. 138.
164 Nu skal beskrivelsen heller ikke være mere rosenrød end rimeligt. Trods alt mærkede
polakkerne russernes ånde i nakken ved flere lejligheder - og ungarerne mærkede langt
mere end dét i ‛56, ligesom tjekkoslovakkerne gjorde det i ‛68. Dertil kom invasionen i
Afghanistan i ‛80. Det eneste positive man kan sige er at alle disse aktioner endte med at
få betydelige konsekvenser for det kommunistiske “verdenssystem”.
128