Krudttønden i baghaven 1999, digital version 2010 - BA Forlag

På et vist plan drejede kampene med osmannerne sig om at etablere et
selvstændigt, kristent Albanien - på et andet plan var kampene blot
udtryk for indre uoverensstemmelser - akkurat som det i Stefan
Lazarević' tid var tilfældet i det serbiske rige.
Skanderbeg var ikke slået endnu, selv om der på dét tidspunkt -
omkring '57 - stod ca. 80.000 osmanniske soldater mod hans. Skanderbeg
havde betydeligt held med et overraskelsesangreb i september,
hvor han slog osmannerne og tog Hamza Kastrioti og mange andre til
fange.
1460 indgik Skanderbeg - på osmannisk initiativ - en tre-årig våbenhvile
med osmannerne, hvad der gav ham mulighed for at bistå kongen af
Napoli (Ferdinand) i et indre italiensk opgør. Han deltog i nogle slag i
1461 i Italien og vandt også sejr.
Osmannerne forsøgte sig - på trods af våbenhvilen - med nogle angreb
i '62 som dog ikke var synderligt vellykkede, og det førte til at
osmannerne og Skanderbeg i '63 forlængede aftalen, men nu for en tiårig
periode. At der var tale om “rent diplomati” og “manøvrering” er der
ikke tvivl om, for Skanderbeg var samtidig alvorligt og aktivt engageret i
forberedelserne i et korstog mod tyrkerne, der dog løb ud i sandet da
den egentlige initiativtager, pave Pius 2', døde i '64.
På dette tidspunkt var alt ved at falde fra hinanden i Albanien. Landet -
som i forvejen havde en vanskelig økonomisk situation - var gennem
flere år blevet hærget af uafbrudt krig og plyndring, og mange albanere
var derfor draget til Syditalien.
1466 gik osmannerne under sultanens personlige ledelse påny til
angreb efter flere mindre forsøg, denne gang med omkring 150.000
mand og igen ad Via Egnatia. Formålet var formentlig at udslette
Skanderbeg direkte og indirekte ved at føre en egentlig
udryddelseskrig. Endnu flere albanere flygtede - mens Skanderbeg tog
udenlands for at skaffe hjælp, bl.a. fra den nye pave, men forgæves.
Og få år efter døde så Skanderbeg af feber i januar '68. Hans kone
Donika, sønnen Gjon og mange andre flygtede til Napoli - og mange
bosatte sig i Calabrien eller på Sicilien 72 .
72 Hvor man stadig kan finde albanske efterkommere.
54