Krudttønden i baghaven 1999, digital version 2010 - BA Forlag

Stefan Lazarević deltog i disse år flere gange i krige på osmannisk
side, bl.a. i det vigtige slag ved Nikopol i Bulgarien i '96, som endte med
at en forenet vesteuropæisk hær blevet slået - og at fangerne bagefter
blev henrettet 49 .
Kong Lazar’s “første” svigersøn, Vuk Branković fra Kosova, gift med
Mara eller Marija, havde holdt sig fri af osmannerne og bevaret magten
over Kosova frem til '97 hvor han blev overvundet - han døde siden i
fangenskab. Stefan Lazarević blev - som følge af deltagelsen ved
Nikopol - belønnet med at Kosova blev lagt ind under hans eget
domæne.
I '98 deltog Stefan Lazarević i et felttog denne gang mod bosnierne,
som dog mislykkedes - muligvis bl.a. som følge af en mindre end
helhjertet støtte fra hans side.
Stefan Lazarević blev opfattet som en vigtig fyrste, men undertiden
også som en fyrste man ikke kunne være sikker på. Denne opfattelse
havde mange serbiske adelsmænd - men også den tyrkiske sultan,
som Stefan Lazarević af og til stod på overordentlig god fod med, til
andre tider var i konflikt med 50 .
Det ser ud som om Stefan Lazarević forsøgte at manøvrere og at sikre
sig størst muligt indflydelse ved at indgå skiftende alliancer - i første del
af sin regeringsperiode især med tyrkerne, senere mere med ungarerne
- og hele tiden med større eller mindre dele af det serbiske adelsskab 51 .
49 dvs at osmannerne opførte sig som efter slaget på Solsortesletten.
50 Omkring 1398-99 formulerede sultan Bayezit Yildirim en række retningslinier for
Stefan Lazarević som ifølge krøniken er formuleret særdeles venskabeligt, fx flg.
passage: “Så længe jeg endnu er i live, skal du beflitte dig på at knuse dine stormænd og
underlægge dem din vilje, for ellers kan du til sin tid intet opnå, hvor gerne du end vil.
Desuden skal du med omsorg ophøje andre, hvad enten de er af ædel byrd eller fattige,
og gøre dem skikkede til at herske sammen med dig. Men alle bagtalere og deres lige
skal du nedstyrte.” (s. 96). Retningslinierne viser en del om den osmanniske
ledelsesteknik.
51 Noget ganske tilsvarende gjorde byen Dubrovnik i lange tider. Carl Stief beskriver - i
Renæssancen i Dalmatien, Kbhvn. 1968, s. 7 og s. 31 - hvordan byen kom overens med
henholdsvis Venezia, ungarerne og tyrkerne og på den måde kunne bevare sin frihed og
sine handelsmuligheder i mange hundrede år. Dubrovnik blev ved Wienerkongressen
indlemmet i Østrig.
38