Krudttønden i baghaven 1999, digital version 2010 - BA Forlag

Lek Dukagjin der var allieret med Venezia fortsatte modstanden mod
osmannerne - men Venezia og osmannerne enedes om en fredsaftale
nogle år senere - i '79 - hvor Venezia måtte opgive flere af sine
besiddelser, Durrës dog først i 1501. Efter nogle år - med større og
mindre kampagner; bl.a. ledet af Gjon Skanderbeg - fik osmannerne
fuldstændig kontrol med Albanien.
Det er ikke svært at forstå hvorfor albanerne opfatter Skanderbeg som
deres største frihedshelt, og der er dertil adskillige inden- og
udenlandske historikere som fremhæver hans militære dygtighed og
snilde. Men det lykkedes ham ikke at fastholde dén politiske enighed
som var nødvendig for at sikre uafhængigheden af osmannerne - og
den militære magt og de øvrige ressourcer osmannerne rådede over
var trods alt for overvældende.
Epoken mundede ud i en omfattende økonomisk og social katastrofe,
for landet var aldeles udmarvet og tusindvis var flygtet. Det er denne
flugt der senere er blevet kaldt den albanske exodus, og denne exodus
fik eksil’et i Italien - diaspora’en - som resultat. Både exodus og
diaspora er udtryk der oprindelig stammer fra Det Gamle Testamente;
exodus betegner israelitternes udvandring fra Egypten 73 , mens
diaspora betegner det ufrivillige ophold uden for Israel. Skal analogien
holde er det sidste begreb mere velvalgt end det første.
Der var også i de følgende århundreder oprør mod osmannerne, men
de førte først til noget henimod slutningen af 1800-tallet. Albanerne blev
nu mere og mere integreret i Det Osmanniske Rige, selv om der var
flere af bjergstammerne eller bjergklanerne der blev ved med at leve et
forholdsvis selvstændigt liv.
Til integrationen hørte at osmannerne ofte benyttede sig af albanske
soldater til at undertvinge andre, og at der var mange albanere der fik
betydningsfulde funktioner i Det Osmanniske Rige - man regner med at
en fjerdedel af storvesirerne - sultanens statsministre - har været af
albansk oprindelse i perioden fra Skanderbeg’s død og frem til
slutningen af 1600-tallet 74 .
73 2' Mosebog kapitel 13.
74 Størst betydning havde storvesiren fra slutningen af 1500-tallet og godt 2 århundreder
frem.
55