En politisk og økonomisk oversigt af Søren Walter Nielsen

More documents

Recommendations

Info

På trods af ELF’s interne svagheder opnåede fronten militære succeser i kraft af sine guerilla-operationer. Som modtræk påbegyndte det etiopiske kejserdømme omfattende repressalier. De amerikansk- og israelsktrænede etiopiske tropper udførte massakrer og tvangsforflyttelser af civilbefolkningen, og fra midten af 1960’erne resulterede krigshandlingerne i store flygtningestrømme. Pastoralister i det vestlige og østlige lavland var de første ofre for angreb og massive bombardementer. De overlevende blev tvunget til at krydse grænsen til Sudan som flygtninge. I samme tidsrum blev små grupper af ELF-kadrer, både muslimer og kristne, sendt til Kina og Cuba for at modtage militær træning. Deriblandt var Isaias Afeworki, Eritreas senere præsident. Ved hjemkomsten igangsatte han og andre en reformbevægelse med det formål at demokratisere ELF’s ideologi og praksis. Isaias fraktion krævede en ny politisk orientering, som gav plads til sociale og økonomiske reformer til fordel for de fattige og jordløse i områder under ELF’s kontrol. Kravene blev ikke velvilligt modtaget af ELF’s ledelse, der foretog udrensninger for at afværge kritikken. Fra 1968-70 løsrev flere fraktioner sig fra ELF og dannede nye selvstændige militære organisationer. Isaias Afeworkis fløj flygtede til Akele Guzai-provinsen, mens en anden fraktion drog til Danakil-ørkenen. Disse to udbrydergrupper kom senere til at udgøre fundamentet for det Eritreiske Folks Befrielsesfront (EPLF). Splittelsen i den eritreiske modstandsbevægelse udløste en regulær borgerkrig i begyndelsen af 1970’erne. De stridende parter gjorde brug af likvideringer, sabotage og fremsatte gensidige beskyldninger om “kontra-revolutionær” virksomhed. Den etiopiske revolution I de etiopiske provinser samt i hovedstaden Addis Abeba voksede utilfredsheden med Haile Selassies feudale kejserdømme, og i 1974 indledtes en revolution, som rystede landet. Kejseren blev afsat og en militær junta, kaldet Dergen, overtog magten. I Eritrea gav denne omdannelse ELF og EPLF mulighed 28 for at rykke frem og indtage stillinger i det tætbefolkede højland. Efter et internt blodigt opgør i Addis Abeba, hvor Haile Mengistu Mariam tiltog sig magten, udviklede Dergens lederskab sig til et autoritært stalinistisk regime, som under det fængende slogan “Moderland eller død” videreførte den kolonialistiske politik i Eritrea. Den eritreiske opposition blev mødt med massiv militær undertrykkelse, hvis formål var én gang for alle at eliminere modstanden mod det etiopiske centralstyre. Samtidig måtte det etiopiske regime mobilisere sine egne styrker på en anden front, nemlig i Ogaden-ørkenen, hvor Somalia forsøgte en invasion. Åbningen af denne front medførte en svækkelse af de etiopiske terrorkampagner i Eritrea. De eritreiske modstandsgrupper rykkede frem og opnåede igen kontrol med store områder. I 1977 kontrollerede EPLF og ELF størsteparten af Eritreas landdistrikter og større byer. Sovjetunionen, som hidtil havde støttet Somalia, skiftede pludselig alliancepartner og satsede på Haile Mengistu Mariams nyligt etablerede styre i Addis Abeba. I 1977 sendte Sovjetunionen for omkring 1 mia. dollars militært udstyr til Etiopien. I kraft af disse våbenforsyninger, og militære rådgivere fra Østblokken, kunne Dergen indlede en ny storstilet offensiv i Eritrea. Under det forøgede militære pres foretog EPLF en hastig strategisk tilbagetrækning af sine tropper til den bjergrige Sahel-provins. For den anden befrielsesfront, ELF, resulterede det manglende militære overblik i en katastrofal situation. Frontens styrker blev ikke trukket tilbage, og tropperne lå i udsatte stillinger, da den etiopiske angrebsbølge rullede ind over det sydlige Eritrea. Selvom begge modstandsbevægelser led store tab under den etiopiske storoffensiv, blev ELF hårdest ramt, og det ændrede styrkeforhold bevægelserne imellem skabte en fornyet opblussen af blodige sammenstød mellem de rivaliserende fronter. Det lykkedes EPLF at påføre rivalen nogle afgørende nederlag, og de resterende ELF-styrker blev trængt ind over grænsen til Sudan. Under de pressede forhold oplevede ELF at blive spaltet på ny. Frontens militære leder, Abdallah Idris, arresterede sine interne modstandere, deriblandt Ahmed Nasser og 29
Ibrahim Totil. Det lykkedes de to ledere at overleve fængslingen. Nasser blev senere hen leder af udbrydergruppen den Eritreiske Befrielsesfront-Revolutionær Kommando (ELF- RC). Derimod tilsluttede Totils gruppe sig EPLF. En anden udbrydergruppe under navnet Sagem blev ligeledes sammenlagt med EPLF. På trods af disse splittelser opretholdt ELF en vis militær styrke og bevarede sin støtte i adskillige eritreiske lokalsamfund og eksilmiljøer. EPLF’s struktur og politik EPLF afholdt sin første kongres i 1977. For at undgå fortidens fejltagelser, kendetegnet ved manglende koordinering og stadige slagsmål om lederskabet, blev EPLF opbygget efter den demokratiske centralismes organisationsprincip. Centralkomiteen bestod af 37 medlemmer valgt på kongressen. Fra sin midte valgte centralkomiteen generalsekretæren, vicegeneralsekretær og politbureauet bestående af 11 medlemmer. Hvert medlem af politbureauet blev udnævnt til chef for en forvaltningsafdeling eller et militært departement. Kernen i EPLF var et hemmeligt organiseret kommunistparti, hvis historie endnu ikke er skrevet, men som uden tvivl har haft afgørende betydning for fastsættelsen af den politiske kurs. Hemmeligholdelsen af partiets eksistens skyldes formodentlig krigstilstanden, men indikerer også en dobbeltydighed i forbindelse med frontens officielle beslutningsstrukturer. EPLF’s strategi betonede nødvendigheden af langvarig folkekrig. Ud over medlemmer fra bondestanden tiltrak hæren mange veluddannede fra byerne. Tilbagetrækningen til Sahel i 1978, forårsaget af Sovjets engagement til fordel for det etiopiske regime, betød, at EPLF nedtonede sin marxistiske retorik og fremhævede en mere praksisorienteret revolutionær linie. Enhed og disciplin var nøgleord i EPLF’s militære fløj, det Eritreiske Folks Befrielseshær (EPLA). Ved ankomsten til en militærlejr afleverede rekrutten alle sine personlige ejendele på nær skjorte, bukser og sko. Efter seks måneders militær træning og politisk uddannelse overgik rekrutten til de stående enheder. Hæren havde afskaffet de alminde- 30 EPLF’s kongres i 1987 vedtog det politiske program, der skulle komme til at kendetegne befrielsesbevægelsensuafhængige linie bl.a. i forhold til supermagterne. Foto: Fra bogen “Revolution At Dusk” lige symboler på militær rangorden, og ifølge udenlandske observatører var der ikke den store forskel på de spartanske vilkår, som både officerer og menige levede under. Uofficielle kilder har dog tilkendegivet, at lighedsidealerne inden for EPLA i flere tilfælde blev undergravet af korruption, seksuel chikane og magtmisbrug. Det er sandsynligt, at der til tider har foregået en intens magtkamp blandt officererne, men endnu er sådanne aspekter ikke blevet belyst af hverken journalister eller forskere. Isoleret fra omverden og uden megen udenlandsk støtte udviklede EPLF en politik baseret på selvstændighed og selvforsyning. I baseområderne i Sahel blev der bygget værksteder, transportsystemer, hospitaler, skoler osv. En række af EPLF’s masseorganisationer sørgede for, at sociale ydelser og udviklingsprojekter nåede civilbefolkningen i de 31
Page 1 and 2: Eritrea - en politisk og økonomisk
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Geografi og
Page 5 and 6: 6 Eritrea - Byer og provinser Eritr
Page 7 and 8: en kun skifter lidt med årstiderne
Page 9 and 10: ket er arabisktalende og lever i de
Page 11 and 12: 18 Eritrea - Etniske grupper 2. His
Page 13 and 14: oprørere fortsatte og dannede væb
Page 15: 30 Den etiopiske kejser, Haile Sela
Page 19 and 20: Nødhjælpsmaskineriet Gentagne tø
Page 21 and 22: 42 Ved krigens afslutning vendte ma
Page 23 and 24: havde karakter af udvikling i stede
Page 25 and 26: arbejde” i nær kontakt med lokal
Page 27 and 28: nemsnittet af civilbefolkningen, og
Page 29 and 30: Det andet formål drejede sig om at
Page 31 and 32: at regeringen handler i overensstem
Page 33 and 34: opposition til regeringen. Flere fr
Page 35 and 36: handling. Organisationen formidler
Page 37 and 38: sker ved at knytte individuelle bor
Page 39 and 40: Efter de første svære år efter s
Page 41 and 42: Reformer i den offentlige forvaltni
Page 43 and 44: virksomhedsovertagelserne ikke sker
Page 45 and 46: ikke ønsker, at der knyttes beting
Page 47 and 48: ceret eritreisk arbejdskraft til st
Page 49 and 50: Skolevæsnet er meget nedslidt og m
Page 51 and 52: 102 Den livsvigtige bestand af træ
Page 53 and 54: jorden var kollektivt ejet af lands
Page 55 and 56: fremgår af beskæftigelsestallet,
Page 57 and 58: I 1991 var der kun 245 busser til a
Page 59 and 60: yggerne har ordentlige sanitære fo
Page 61 and 62: antallet af indskrevne elever. Lær
Page 63 and 64: partidannelserne vil styrke eller n
Page 65 and 66: 126 Eritreiske flygtninge har i år
Page 67 and 68:
evist begge landes modenhed og folk
Page 69 and 70:
udvikling. Fra en eritreisk synsvin
Page 71 and 72:
www På Internettet findes flere ak
show all

En politisk og økonomisk oversigt af Søren Walter Nielsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?