En politisk og økonomisk oversigt af Søren Walter Nielsen

More documents

Recommendations

Info

Politisk-økonomiske målsætninger Den centrale målangivelse for efterkrigstidens økonomi har været tilfredsstillelse af befolkningens behov og forbedring af levevilkårene. Hensigten er afstemt i forhold til erkendelsen af, at et velfærdsorienteret politisk system ikke kan eksistere uden en udviklet økonomisk base, hvor goderne søges fordelt ligeligt. Ifølge det eritreiske regeringsparti kan et uretfærdigt økonomisk system med fordelingsmæssige skævheder ikke være grundlaget for et demokratisk samfund. Omvendt kan et undertrykkende politisk system ikke skabe en velafbalanceret økonomi. De to væsentlige spørgsmål, som den politiske elite har stillet sig selv i denne sammenhæng, er derfor: Står bestræbelserne på at skabe social velfærd og økonomisk demokrati i modsætning til økonomisk vækst? Og i forlængelse heraf: Er det muligt at opnå både social lighed og økonomisk vækst? Svarene har været ideologisk betingede og bygger på følgende grundsætninger: Hvis økonomisk vækst skal skabe reel fordeling, er det påkrævet, at udviklingen kommer hele samfundet til gode, forøger befolkningens levestandard og sikrer en fornuftig brug af naturressourcerne. I denne sammenhæng anses social lighed ikke for at være en hindring for økonomisk vækst, da folkelig deltagelse formodes at forøge mængden af økonomiske initiativer, hvilket igen indebærer, at væksten får en omfordelende funktion. Regeringspartiets hensigter munder altså ud i et økonomisk argument for velfærdssamfundet; et argument, der kædes sammen med vigtigheden af at have en konkurrencedygtig og dynamisk privat sektor, hvor teknisk viden og håndværk spiller en stor rolle. Markedet, med dets private sammenslutninger og initiativer, betragtes som et reguleret felt, hvor staten træder til ved markedssvigt. Statens økonomiske grundlag I forbindelse med liberaliseringen har staten forsøgt at afhænde en stor del af de 45 nationaliserede virksomheder, som den overtog efter det etiopiske styre. Hidtil er sæbe-, sko- og tobaksfabrikker blevet solgt til nationale og inter- 76 Statens budget (i mio. nakfa) nationale investorer, mens andre fabrikker, for eksempel Asmara Bryggeri, må vente på en køber. Den eritreiske stat bliver sandsynligvis tvunget til at reducere de høje priser på de resterende udbudte produktionsanlæg for at tiltrække købere og dermed afslutte sit privatiseringsprogram. Indtægter 489 893 1.027 1.521 1.420 2.044 heraf: direkte skatter 64 156 316 340 380 448 indirekte skatter 234 338 342 376 450 511 andre indtægter 191 338 369 805 590 1.085 Udgifter 735 1.415 1.602 2.703 2.557 2.532 heraf: løbende poster 644 861 1.018 1.672 1.523 1.402 kapitalposter 91 455 430 572 839 1.119 ekstraordinære udg. - 99 154 459 195 11 Balance -246 -522 -575 -1.182 -1.136 -488 Kilde: Den Eritreiske Regering, 1998 Underskuddet på statens budget indikerer et dilemma, hvor skatteindtægterne ikke er i stand til at dække de offentlige udgifter. De løbende poster og kapitalposterne dækker overførsler til statsejede plantager og fabrikker samt genopbygning af havnefaciliteter, veje, skoler, hospitaler osv. Derudover har stigende militærudgifter og udviklingen af sociale goder, inklusive sundhed og uddannelse, medført et højere udgiftsniveau. Mange af udgifterne har dog været engangsudgifter til at genopbygge statsinstitutioner på nationalt og regionalt niveau samt ekstraordinære udgifter til bl.a. aftrædelsesordninger i den offentlige sektor, genbosættelse af flygtninge og reintegration af tidligere soldater. Det samlede underskud er dækket ind med lån i indenlandske og udenlandske banker. Ifølge regnskabstallene er det faldende underskud i 1996-97 et resultat af et forbedret skattesystem samt en større stigning i andre indtægter. 77
Reformer i den offentlige forvaltning Det enorme bureaukrati, som var grundlagt under det etiopiske kolonistyre, betød snørklede arbejdsgange og en uigennemsigtig sagsbehandling. Lønudgifterne til statsligt ansatte blev ikke reduceret efter krigen, men var derimod stigende. Disse faktorer dannede baggrunden for, at regeringen igangsatte en omstrukturering af statsapparatet. Det betød en organisatorisk slankekur, der ikke var dikteret af udenlandske donorer, som det er set i mange andre afrikanske lande, men som udsprang af myndighedernes egne ambitioner om at opbygge et effektivt statsapparat. For at vurdere effektiviteten og omkostningerne i forvaltningsapparatet nedsatte præsidenten en undersøgelseskommission, hvis resultater pegede i retning af, at der var for mange ansatte med for lave kvalifikationer. Arbejdsdeling og ansvar var ikke klart defineret, og den bureaukratiske struktur medførte overlappende ansvarsområder mellem forskellige ministerier samt en ineffektiv brug af de offentlige midler. Efter kommissionen havde foretaget konkrete jobvurderinger, kom den frem til, at administrationen kunne udføres effektivt ved en reduktion af arbejdsstyrken på omkring en tredjedel. Nedskæringerne kombineredes med bedre tilrettelæggelse af arbejdsgange, omorganiseringer og indførelse af ny teknologi. Ud af de omkring 30.000 offentligt ansatte blev en tredjedel sagt op. Fyringerne omfattede 3.500 soldater, som havde opnået ansættelse i den offentlige administration siden befrielsen. I 1995 blev der ud fra aftrædelsesordninger udbetalt kompensationer til de fyrede. Da der ikke findes et offentligt sikringssystem til at afbøde konsekvenserne af arbejdsløshed, lever mange af de fyrede en usikker økonomisk tilværelse, hvor kun venner og familie udgør et socialt sikkerhedsnet. Set fra en statslig synsvinkel er der ikke tvivl om, at den mere strømlinede administration er mere effektiv. Den flade organisationsstruktur afkorter sagsbehandlingstiden og gør beslutningsprocesserne mindre bureaukratiske. De tilbageværende 20.000 offentligt ansatte er blevet indplaceret i en højere lønskala, hvilket modvirker korruption og gør det mere attraktivt at være offentligt 78 ansat sammenlignet med lønnen på det private arbejdsmarked. Fraværet af korruption er et særligt kendetegn ved den offentlige forvaltning i Eritrea. I modsætning til mange andre afrikanske lande ser man ikke, at embedsmændene fordeler statens ressourcer til familie- og klanmedlemmer. Regeringens strenge holdning til korruption, en politisk og moralsk adfærd, der stammer fra befrielsesbevægelsens tid, er altså videreført i den nuværende forvaltningspraksis. Fra officiel side understreges det, at bestikkelse og privat tilegnelse af offentlige midler bør standses i opløbet, og regeringen anser folkelig deltagelse i kampen mod korruptionen som en afgørende præventiv indsats. I forbindelse med korruptionsbekæmpelse har udenlandske donorer tillige understreget behovet for solide revisionsprocedurer, herunder etablering af en uafhængig statsrevision. Partiets økonomiske monopol Regeringspartiet (PFDJ) overtog ved stiftelsen befrielsesbevægelsens økonomiske aktiviteter og kom derved til at råde over store økonomiske midler. Der var tale om en slags bodeling, hvor staten fik råderet over militært udstyr, transportmidler, offentlige ejendomme og de af besættelsesmagten nationaliserede virksomheder, mens PFDJ’s finanssektion fortsatte med at drive det Eritreiske Folks Befrielsesfronts (EPLF’s) internationale handel, bankforretninger og småindustrielle produktion. Ved overtagelsen blev PFDJ en vigtig økonomisk aktør, der organisatorisk var privatejet, men som i realiteten havde et særdeles tæt samarbejde med staten. Intentionen var, at PFDJ skulle give økonomien en kickstart, da landet i katastrofal grad manglede private investorer med risikovillig kapital. Partiet har med stor succes skabt den forventede økonomiske udvikling og igangsat store investeringsprojekter. For eksempel har PFDJ bygget en moderne fabrik, hvor man forarbejder rå marmorblokke. Investeringen på omkring 50 mio. dollars har medført, at Eritrea sælger de forarbejdede produkter til en langt højere pris på verdensmarkedet, end det ville have 79
Page 1 and 2: Eritrea - en politisk og økonomisk
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Geografi og
Page 5 and 6: 6 Eritrea - Byer og provinser Eritr
Page 7 and 8: en kun skifter lidt med årstiderne
Page 9 and 10: ket er arabisktalende og lever i de
Page 11 and 12: 18 Eritrea - Etniske grupper 2. His
Page 13 and 14: oprørere fortsatte og dannede væb
Page 15 and 16: 30 Den etiopiske kejser, Haile Sela
Page 17 and 18: Ibrahim Totil. Det lykkedes de to l
Page 19 and 20: Nødhjælpsmaskineriet Gentagne tø
Page 21 and 22: 42 Ved krigens afslutning vendte ma
Page 23 and 24: havde karakter af udvikling i stede
Page 25 and 26: arbejde” i nær kontakt med lokal
Page 27 and 28: nemsnittet af civilbefolkningen, og
Page 29 and 30: Det andet formål drejede sig om at
Page 31 and 32: at regeringen handler i overensstem
Page 33 and 34: opposition til regeringen. Flere fr
Page 35 and 36: handling. Organisationen formidler
Page 37 and 38: sker ved at knytte individuelle bor
Page 39: Efter de første svære år efter s
Page 43 and 44: virksomhedsovertagelserne ikke sker
Page 45 and 46: ikke ønsker, at der knyttes beting
Page 47 and 48: ceret eritreisk arbejdskraft til st
Page 49 and 50: Skolevæsnet er meget nedslidt og m
Page 51 and 52: 102 Den livsvigtige bestand af træ
Page 53 and 54: jorden var kollektivt ejet af lands
Page 55 and 56: fremgår af beskæftigelsestallet,
Page 57 and 58: I 1991 var der kun 245 busser til a
Page 59 and 60: yggerne har ordentlige sanitære fo
Page 61 and 62: antallet af indskrevne elever. Lær
Page 63 and 64: partidannelserne vil styrke eller n
Page 65 and 66: 126 Eritreiske flygtninge har i år
Page 67 and 68: evist begge landes modenhed og folk
Page 69 and 70: udvikling. Fra en eritreisk synsvin
Page 71 and 72: www På Internettet findes flere ak

En politisk og økonomisk oversigt af Søren Walter Nielsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?