En politisk og økonomisk oversigt af Søren Walter Nielsen

ikke ønsker, at der knyttes betingelser til låntagningen. Det
ser ud til, at regeringens holdning respekteres, og IDA har
bl.a. frigjort midler til et stort projekt for udvikling af
menneskelige ressourcer. Projektet gennemføres med henblik
på at rekruttere 500 udenlandske eksperter, overvejende
fra de syd- og sydøstasiatiske lande. Eksperterne skal midlertidigt
udfylde administrations- og undervisningsfunktioner,
mens et tilsvarende antal eritreiske administratorer
og akademikere gennemgår efteruddannelse i udlandet. Som
den tredjestørste långiver har den Afrikanske Udviklingsbank
bidraget med støtte til projekter, hvis formål er at forbedre
betingelserne for husdyrhold og fødevaresikkerhed.
Både EU og FN yder gavebistand. EU har især støttet
transportsektoren og forbedring af vejnettet. Endvidere er
EU involveret i projekter for vandforsyning og kunstvanding
samt fødevaresikkerhed. En række af FN’s særorganisationer
har gennemført projektorienterede indsatser. F.eks.
har de Forenede Nationers Børneorganisation (UNICEF)
et samarbejde med den eritreiske regering om projekter inden
for uddannelses- og sundhedssektorerne. UNHCR’s operationer
på flygtningeområdet udgør den mindste andel af
de samlede FN-midler. Den største part af FN’s bidrag går
til fødevarehjælp fra Verdensfødevareprogrammet (WFP).
Selvom landet modtager gavebistand i øjeblikket, regner
regeringen med at afvikle denne støtte på længere sigt. Den
eritreiske regering foretrækker låntagning, handel og investeringer
frem for gavebistand. For udenforstående kan det
virke lidt modsætningsfyldt, at et lille fattigt land frasiger
sig den mest favorable bistandsform. Men logikken skal søges
i det faktum, at de eritreiske magthavere forsøger at gøre
op med rollen som afrikansk bistandsklient. Derfor har
regeringen gang på gang understreget, at den vil undgå et
bistandsmæssigt afhængighedsforhold til udlandet. Derimod
er man villig til, ud fra et forretningsmæssigt synspunkt, at
låne penge til udvikling, indgå handelsaftaler og åbne for
udenlandske investeringer. Men låntagning, kreditter og
investeringer skal, ifølge de eritreiske politikere, stå i forhold
til nationens behov og tilbagebetalingsevne. Siden
begyndelsen af 1990’erne har regeringen forsøgt at tiltrække
udenlandske investorer. Dog uden det store held. Statens
86
låntagning har været rettet mod genopbygning af den sociale
og fysiske infrastruktur samt forøgelse af ydeevnen i
den offentlige sektor. I 1997 udgjorde landets gæld i form
af udbetalte lån 75,74 mio. dollars, hvilket svarer til omkring
10 pct. af bruttonationalproduktet.
Ud over de multilaterale arrangementer har Eritrea indgået
aftaler med en række donorer vedrørende bilateral bistand.
Der eksisterer ingen fuldstændig statistik over samarbejdsrelationerne,
og tilgængelige tal er behæftet med stor
usikkerhed. Nedenfor bringes et udpluk af donorer.
Bistandsudbetalinger fra udvalgte
bilaterale donorer, 1993-1997
Kilde: OECD, 1998
Holland støtter udvikling af fiskeri og giver derudover bistand
til landbrugs- og sundhedssektorerne. Bistanden fra
Tyskland kanaliseres gennem Agenturet for Teknisk Samarbejde
(GTZ) og dækker en bred vifte af projekter omfattende
landbrug, jobtræning, husbyggeri og uddannelse. Den
danske udviklingsbistand er overvejende gået til det forberedende
arbejde inden for landbrugs- og uddannelsessektorerne,
hvor Danida regner med at opbygge et længerevarende
sektorsamarbejde. Igennem sin rammeaftale med
87