En politisk og økonomisk oversigt af Søren Walter Nielsen

handling. Organisationen formidler også lån til kvindestyrede
beskæftigelsesprojekter. NUEW råder over et finmasket
netværk på lokalt plan og når via sine lokale aktivister
ud til fattige kvinder i byerne og på landet. Organisationen
har været med til at rejse kvindekrav i de politiske forsamlinger.
I forbindelse med grundlovsudkastet lykkedes det
NUEW at få anerkendt kvinders rettigheder. NUEW presser
stadig på for at sikre kvinders lighed inden for familien, og
organisationen kræver forbud mod traditionel omskæring
af piger. NUEW har tætte bånd til regeringen og de politiske
beslutningstagere, hvilket har sat spørgsmålstegn ved
organisationens status. Flere af NUEW’s medlemmer er
begyndt at tale om, at de har brug for mindre centraliserede
organisationsformer, hvor de kan diskutere og igangsætte
græsrodsinitiativer. Disse initiativer kunne have en
løsere tilknytning til den nationale kvindeorganisation, og
et organisatorisk opbrud er ikke usandsynligt under ledelse
af de meget bevidste kvinder, som var soldater i befrielseshæren.
Siden 1991 har de Eritreiske Arbejderes Landsorganisation
(NCEW) undergået forandringer, der har rustet organisationen
til at agere som en selvstændig fagbevægelse. Det
har ikke været en let opgave, da den etiopiske kolonimagts
sovjetiskinspirerede fagbevægelse i årtier indpodede en apatisk
holdning blandt arbejderne. NCEW består i dag af
separate fagforbund, der har deres egne strukturer og arbejdsprogrammer.
Fagforbundene, der hvert dækker en industrigren,
er underopdelt i fagforeninger med den fælles
målsætning, at de skal fremme medlemmernes interesser. I
1996 havde fagbevægelsen blot 20.000 medlemmer, men
var alligevel parat til at konfrontere landets største arbejdsgiver,
den eritreiske stat. NCEW krævede jobsikkerhed i
forbindelse med privatiseringsplanerne og gennemførte en
tvist vedrørende længden af barselsorlov. Fagbevægelsens ledere
har fastslået, at de ønsker uafhængighed af partiet PFDJ,
da en for nær tilknytning ville hindre fagbevægelsen i at repræsentere
lønmodtagernes interesser. NCEW har taget kontakt
til en del udenlandske fagforbund, f.eks. den sydafrikanske
fagbevægelse, for at lære af deres erfaringer. I 1994
arrangerede landsorganisationen et internationalt seminar
66
om arbejderrettigheder. Seminaret fremkom med forslag,
der senere blev indarbejdet i grundlovsudkastet. På trods
af intentionerne om at skabe en uafhængig fagbevægelse er
der tætte forbindelser til regeringsapparatet, hvilket svækker
en egentlig selvstændiggørelse.
Den Nationale Eritreiske Ungdoms- og Studenterorganisation
(NUEY), hvis historie strækker sig tilbage til
begyndelsen af 1980’erne, har 80.000 medlemmer i Eritrea
og 15.000 unge medlemmer, der lever i udlandet. Den
hastigt voksende organisation rekrutterer også nye medlemmer
blandt de unge værnepligtige på kasernerne. Ifølge den
overordnede målsætning skal NUEY bidrage til en velafbalanceret
udvikling ved at varetage ungdommens interesser.
Organisationen forestår mange kultur- og fritidsaktiviteter,
heriblandt uddannelses- og træningsprogrammer, som omhandler
sundhed, børns rettigheder, menneskerettigheder
og demokrati. Derudover har NUEY gennemført en offentlig
kampagne mod omskæring af piger. NUEY har tillige
etableret landbrugskooperativer, hvor unge fra svage samfundsgrupper
får jobtræning og beskæftigelsesmuligheder.
Organisationen er støttet af statslige midler, men arbejder
hen imod en økonomisk selvstændiggørelse gennem forskellige
indkomstskabende aktiviteter.
Folkelig organisering i landsbyerne
Der er stor forskel på foreningsarbejdets vilkår i henholdsvis
by- og landområderne. I landdistrikternes omkring 2.500
landsbyer, hvor den overvejende del af eritreerne bor, trives
de traditionelle kirkelige og klanbaserede foreningsaktiviteter.
Aktiviteterne beror på indbyggernes etniske og religiøse
identitet, og deres vilje til at klare lokale udviklingsopgaver
og anlægsarbejder. Det vil sige, at bygning og vedligeholdelse
af veje, broer, skoler osv. ofte sker ved hjælp af lokalsamfundets
egne kræfter.
De følgende eksempler på traditionel organisering er taget
fra den kristne højlandsregion. Her har den traditionelle
klanorganisering, også kaldet slægtskabsorganiseringen,
udviklet sig dynamisk i forhold til centralmagtens karakter.
De italienske og engelske kolonistyrer uddelegerede magt
67