En politisk og økonomisk oversigt af Søren Walter Nielsen

More documents

Recommendations

Info

Undervisningsministeriet har den svenske bistandsorganisation (SIDA) koncentreret indsatsen om grundskole- og videregående uddannelser. Den norske bistandsorganisation (NORAD) er involveret i projekter inden for telekommunikation, kortlægning af mineralforekomster og opbygning af et kontor for national statistik. NORAD er desuden engageret i et samarbejde med Landbrugsministeriet. Den amerikanske bistandsorganisation (USAID) er involveret i sundhedsprogrammer, projekter i den private sektor og kapacitetsopbygning på universitetet i Asmara. Den amerikanske støtte inkluderer også fødevarebistand. Italien, der har en fortid som kolonimagt i Eritrea, yder støtte til økonomisk genopbygning og social udvikling, bl.a. til renovering af havnen i Massawa og til projekter i sundhedssektoren. Eritreas regering har således indgået aftaler med et flerstrenget net af multilaterale og bilaterale donorer, hvilket mindsker afhængigheden af en enkelt bistandskilde. Strategien hænger sammen med den lære, som eritreerne har draget af internationalt udviklingsarbejde i Afrika. Her har støtten i nogle tilfælde tvunget modtagerlandet til at afgive suverænitet. Endvidere har bistanden ofte umuliggjort et lokalt og folkeligt forankret engagement, fordi udenlandske langtidskonsulenter overtog beslutningsret og ansvar. Dertil kommer, at hjælpen fra udlandet mange steder er blevet bundet til indkøb i donorens hjemland, hvilket ikke ligefrem fremmer brugen af lokale ressourcer. Et andet argument, der fremføres af den eritreiske regering, er, at bistanden ofte er blevet misbrugt af politikere eller embedsmænd og derfor har været med til at berige den herskende klasse. Samtidig har eritreerne selv haft positive erfaringer med at bestyre nødhjælpsarbejdet under krigen, hvor befrielsesbevægelsens nødhjælpsorganisation (ERRA) stod for transport og distribution af fødevarehjælp. I efterkrigstiden er ERRA blevet omdannet til den Eritreiske Nødhjælps- og Flygtningekommission (ERREC). ERREC, der er en semistatslig paraplyorganisation, varetager planlægning og koordinering af programmer for hjemvendte flygtninge, tidligere soldater, fattige befolkningsgrupper etc. Kommissionen, 88 der er drevet af erfarne eritreiske bistandsarbejdere, gennemfører selv humanitære indsatser og langsigtede udviklingsprojekter. Siden 1994 har udenlandske NGO’er måttet lade sig registrere og aflevere regnskaber til ERREC, der står som ansvarlig for reguleringen af og kontakten til de internationale samarbejdspartnere. Regeringens udviklingspolitiske dagsorden bygger på selvberoenhed og understreger nødvendigheden af, at eritreerne selv udpeger indsatsområderne og ejer projekter og programmer. Man har derfor modsat sig udstationeringen af udenlandske langtidskonsulenter. Ifølge eritreiske embedsmænd vil donorrepræsentanter til enhver tid have mulighed for at kontrollere budgetlinier og regnskaber for at checke, om støtten bliver brugt i overensstemmelse med hensigten. Denne politik er blevet mødt med en vis skepsis blandt donorerne. På den ene side har internationale hjælpeorganisationer oplevet, hvordan effektiv gennemførelse af projekter er blevet besværliggjort. Det er ikke velset, at udenlandske eksperter bemander nøglestillingerne, selvom der er mangel på kvalificeret eritreisk arbejdskraft, og derfor er tidsplanerne ofte blevet overskredet. Da projektregnskaberne ikke altid har været gennemsigtige eller er blevet afleveret til tiden, har det vist sig at være svært at bruge dem som et redskab til at aflæse udviklingen. På den anden side erkender mange donorer, at eritreerne har deres egne prioriteter, og de har forsøgt at imødekomme disse ved at satse på de udpegede sektorer og er indgået i bistandsmæssige partnerskaber. Staten og de internationale NGO’er Den stramme eritreiske bistandsstrategi er kommet til udtryk over for de internationale private hjælpeorganisationer, de såkaldte NGO’er. Regeringen har ikke ønsket, at ret mange internationale NGO’er deltog aktivt i udviklingsarbejdet, men så gerne, at de som udenlandske partnere støttede projekterne i Eritrea økonomisk. På den baggrund er NGO’ernes projektaktiviteter siden 1996 blevet konfronteret med krav om, at 1) administrationsdækningen ikke må overstige 10 pct.; 2) i den udstrækning, der er kvalifi- 89
ceret eritreisk arbejdskraft til stede, skal denne ansættes i projekterne; og 3) aflønning af projektansatte skal svare til lønniveauet i den offentlige sektor. Som et modtræk til brugen af udenlandske NGO’er har regeringen iværksat store udviklingskampagner, hvor lokalbefolkningen i hver provins er blevet inddraget i skole- og hospitalsbyggeri og dæmningsprojekter. Regeringens holdning til de internationale religiøse NGO’er har haft en sikkerhedspolitisk dimension. Det er ikke ualmindeligt, at radikale udenlandske islamiske grupperinger søger indflydelse ved at oprette humanitære hjælpeorganisationer. De har anset suppekøkkener og tøjhjælp for at være vejen til folks sjæle. Det religiøse hjælpearbejde er blevet brugt taktisk ud fra en mere overordnet politisk strategi, hvis formål er at vinde støtte til en samfundsomvæltende islamisk revolution. Det fundamentalistiske regime i nabolandet Sudan er kendt for den slags manøvrer, og regeringen i Asmara har søgt at mindske nabolandets påvirkning ved at forbyde religiøst betonet hjælpearbejde. Dilemmaet har været, at et påbud rettet ensidigt mod internationale islamiske humanitære organisationer kunne virke anstødeligt på halvdelen af Eritreas befolkning, der er muslimer. Derfor fremsatte regeringen et generelt forbud mod humanitært arbejde udført af både islamiske og kristne organisationer med basis i udlandet. Konsekvensen har været, at der er sat en stopper for religiøst hjælpe- og hvervearbejde. Men samtidig har forbudet medført, at mange fornuftige hjælpeprojekter er blevet lukket, hvilket har ramt de befolkningsgrupper, der skulle nyde godt af projekterne. Flere NGO’er har ikke fundet disse arbejdsvilkår rimelige, heriblandt Folkekirkens Nødhjælp. De har enten selv valgt at trække sig ud eller er blevet bedt om at forlade landet af den eritreiske regering. Resultatet har været, at mange projekter ikke er blevet færdiggjort efter planen. I flere tilfælde har staten simpelthen inddraget biler og andet materiel, der tilhørte de udenlandske hjælpeorganisationer. NGO’erne anser den nye bistandspolitik for at være et udtryk for statens omsiggribende totalitære handlemåde og mistænker den eritreiske regering for at ville tilsløre brud på menneskerettighederne ved at fjerne de organisationer, 90 der kunne rapportere om sådanne overtrædelser. Dermed lægger de erklærede græsrodsorganisationer sig tæt op ad den kritik, der er blevet rejst af eksil-eritreiske oppositionsgrupper; en kritik, der betegner den siddende regering i Asmara som en magtsyg elite. Modsætningsforholdet mellem regering og internationale NGO’er viser, hvor svært det er at adskille international bistand fra det politiske spil, og erfaringerne bør mest af alt bruges til at understrege nødvendigheden af tålmodighed og større tolerance på begge sider. På trods af sin meget skarpe bistandspolitik har den eritreiske regering vist sig modtagelig over for NGO’ernes argumenter vedrørende konkrete udviklingsproblemer. På den baggrund foretages der løbende justeringer af bistandssamarbejdet og arbejdsdelingen. Det er inden for en sådan forståelseshorisont, at f.eks. det Lutherske Verdensforbund, efter at have været udvist af regeringen i første omgang, har forhandlet sig frem til at videreføre sine projekter i Eritrea. Den danske bistand I 1993 blev Eritrea udvalgt som programsamarbejdsland. Siden har den eritreiske bistandspolitik medført, at flere internationale NGO’er er blevet udvist. Derimod fortsætter den danske bilaterale bistand. Baggrunden for den danske støtte er en vurdering af de dilemmaer, som den eritreiske regering står med, og de begrænsede udviklingsmuligheder, som Eritrea har efter årtiers krig. Landesamarbejdet er bygget på den antagelse, at et demokratisk samfund ikke kan skabes fra den ene dag til den anden. Demokratisering er en længerevarende proces, hvor Eritrea bør have mulighed for at tilrettelægge sin egen fremtid. Dette kan ske ved at eritreerne skridt for skridt opbygger en institutionel økonomisk og politisk base for folkestyret. Denne pragmatiske holdning indebærer også, at der ikke bindes økonomiske og politiske betingelser til gavebistanden. Selvom den danske indsats i sin udformning søger at fremme en social fordelingspolitik og demokratiske normer, synes den at bevare respekten for andre udviklingsveje end den vesteuropæiske model. 91
Page 1 and 2: Eritrea - en politisk og økonomisk
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Geografi og
Page 5 and 6: 6 Eritrea - Byer og provinser Eritr
Page 7 and 8: en kun skifter lidt med årstiderne
Page 9 and 10: ket er arabisktalende og lever i de
Page 11 and 12: 18 Eritrea - Etniske grupper 2. His
Page 13 and 14: oprørere fortsatte og dannede væb
Page 15 and 16: 30 Den etiopiske kejser, Haile Sela
Page 17 and 18: Ibrahim Totil. Det lykkedes de to l
Page 19 and 20: Nødhjælpsmaskineriet Gentagne tø
Page 21 and 22: 42 Ved krigens afslutning vendte ma
Page 23 and 24: havde karakter af udvikling i stede
Page 25 and 26: arbejde” i nær kontakt med lokal
Page 27 and 28: nemsnittet af civilbefolkningen, og
Page 29 and 30: Det andet formål drejede sig om at
Page 31 and 32: at regeringen handler i overensstem
Page 33 and 34: opposition til regeringen. Flere fr
Page 35 and 36: handling. Organisationen formidler
Page 37 and 38: sker ved at knytte individuelle bor
Page 39 and 40: Efter de første svære år efter s
Page 41 and 42: Reformer i den offentlige forvaltni
Page 43 and 44: virksomhedsovertagelserne ikke sker
Page 45: ikke ønsker, at der knyttes beting
Page 49 and 50: Skolevæsnet er meget nedslidt og m
Page 51 and 52: 102 Den livsvigtige bestand af træ
Page 53 and 54: jorden var kollektivt ejet af lands
Page 55 and 56: fremgår af beskæftigelsestallet,
Page 57 and 58: I 1991 var der kun 245 busser til a
Page 59 and 60: yggerne har ordentlige sanitære fo
Page 61 and 62: antallet af indskrevne elever. Lær
Page 63 and 64: partidannelserne vil styrke eller n
Page 65 and 66: 126 Eritreiske flygtninge har i år
Page 67 and 68: evist begge landes modenhed og folk
Page 69 and 70: udvikling. Fra en eritreisk synsvin
Page 71 and 72: www På Internettet findes flere ak

En politisk og økonomisk oversigt af Søren Walter Nielsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?