En politisk og økonomisk oversigt af Søren Walter Nielsen

More documents

Recommendations

Info

tigrinya eller arabisk. De tigrinya-talende elever begynder med dette sprog og vil derfor have en fordel på længere sigt. I princippet skal de tigrinya-talende elever, der for det meste lever i højlandet, også lære det andet nationale sprog, arabisk. Men på grund af manglende lærerkræfter er dette endnu ikke realiseret. I det muslimsk dominerede lavland har uddannelsespolitikken affødt en del protester. Mange forældre vil hellere have, at deres børn fra begyndelsen undervises i arabisk, der bliver brugt overalt i den arabiske kulturkreds. Forældrenes argumenter har også gået på, at de tigrinya-talende børn hurtigere tilegner sig fremmedsproget, engelsk. Derved får de et forspring i forhold til børn, der først skal lære deres eget lokale sprog, derefter et af de nationale sprog og endeligt engelsk, der som fremmedsprog giver adgang til højere læreanstalter. Borger- og menneskerettighederne Når man taler om rettigheder i Eritrea, ledes diskussionen uvilkårligt ind i historiske baner. Borgerne har større frihed nu end under det feudale etiopiske kolonistyre og Mengistus kommunistiske regime. Med krigens afslutning opnåede eritreerne retten til fred og fri bevægelighed; to afgørende faktorer, der har været med til at genskabe et normalt hverdagsliv. Siden befrielsen har landet gennemgået en demokratisering, hvor grundlovsarbejde og regeringsdannelse har inddraget forskellige befolkningslag i beslutningsprocesserne. Sammenlignet med andre regimer på Afrikas Horn har Eritreas lederskab udvist en atypisk lydhørhed over for befolkningens ønsker og behov. Lovgivning om arbejderbeskyttelse og indsatsen for at styrke sygehusvæsnet er konkrete eksempler på den orientering, der sikrer borgerne ret til ordentlige arbejdsforhold og sundhed. På menneskerettighedsområdet har regeringen underskrevet konventionen om børns rettigheder og konventionen mod diskrimination af kvinder. Derimod har regeringen ikke undertegnet andre internationale konventioner vedrørende borgernes kulturelle, økonomiske og politiske rettigheder. Kritikere har tolket dette som et tegn på, at det eritreiske lederskab ikke accepterer internationalt anerkendte standarder for behandling af landets borgere. 120 Et spørgsmål, der har forbindelse til borgerrettighederne, drejer sig om, hvordan staten behandler etniske minoritetsgrupper. Under det etiopiske styre blev alle etniske grupperinger i Eritrea tvunget til at tale det fremmede amharinga i skolerne, mens deres egne sprog var forbudte. I efterkrigstiden har det nye skolesystem gjort op med denne ensrettethed, og eleverne har fået ret til modersmålsundervisning. Etniske tilhørsforhold har dog ikke fået lov til at manifestere sig i den politiske arena. Det er ikke tilladt at formulere politiske synspunkter på grundlag af etniske interesser. Det afgørende spørgsmål er, hvorvidt sådanne politiske interesser kan fjernes ved et forbud. Erfaringerne viser, at politisk undertrykkelse af etniske standpunkter ofte giver næring til en uformel opposition, der arbejder i det skjulte. I Eritreas tilfælde eksisterer der forskellige politiske synspunkter blandt de etniske grupper, og disse synspunkter vil ikke ophøre med at påvirke den politiske udvikling, blot fordi regeringen dekreterer et forbud. Det samme paradoks gør sig gældende i forhold til de religiøse grupperinger, der ifølge den nuværende lovgivning heller ikke har ret til at organisere sig politisk og manifestere deres synspunkter. Set i dette perspektiv vil forbudspolitikken på kort sigt give regeringen et pusterum, mens ulovliggørelse på længere sigt vil undergrave demokratiet og styrke den skjulte opposition. Et system med to eller flere konkurrerende partier ville skabe mulighed for dialog mellem modsatrettede politiske opfattelser og dermed sikre, at opposition og regering er på talefod med hinanden. Den demokratiske organisering ville modvirke voldelige religiøse og etniske konflikter og etablere et mere afspændt forhold mellem de politiske modstandere. Omvendt bør det erkendes, at partidannelser bygget op omkring etniske eller religiøse interesser ofte har virket undergravende på demokratiseringsprocessen i Afrika og har ledt til dybe splittelser, som har truet samfundenes eksistens. Heller ikke folkevalg, hvori flere konkurrerende partier deltager, garanterer, at magthaverne afstår fra at udnytte statens ressourcer til at styrke deres særinteresser eller undertrykke mindretal. Det er endnu uklart, om den eritreiske regering reelt åbner op for et flerpartisystem; og i så fald, om 121
partidannelserne vil styrke eller nedbryde en demokratisk styreform. På menneskerettighedsområdet har den tvungne værnepligt medført, at Jehovas Vidner, der på grund af deres religiøse overbevisning ikke vil overholde værnepligten, har mistet alle borgerrettigheder. Amnesty International (AI) har rapporteret om over 100 politiske fanger, der sidder fængslet uden mulighed for en fair rettergang. Mange af fangerne er systemkritikere med et tilhørsforhold til den Eritreiske Befrielsesfront–Revolutionær Kommando (ELF-RC) eller medlemmer af den islamiske „Hellig Krig“-bevægelse. AI har ikke haft mulighed for at tilse fangerne eller foretage undersøgelser omkring de ca. 10-15 personer, der „forsvandt“ ved magtovertagelsen i 1991-92. Andre fængslede personer, der tilhørte de etiopiske sikkerhedsstyrker og civiladministrationen, blev dømt ved en militær domstol i 1996. Rettergangen var ikke offentlig og kan have været på kant med de menneskeretlige principper, som bl.a. omfatter retten til en forsvarer og mulighed for appel. Den eritreiske regerings lukning af et kontor, som tilhørte en internationalt anerkendt menneskerettighedsorganisation, har ikke givet håb om en mere lempelig politik. Begrænset pressefrihed og manglende politisk ytringsfrihed er andre faktorer, som fortsat underminerer menneskerettighederne i Eritrea. Kvindernes rettigheder Mens de eritreiske kvinder ikke nød basale frihedsrettigheder under de skiftende kolonistyrer, fik de en central rolle i modstandsbevægelsen under krigen, hvor deres indsats var afgørende for kampens udfald. Efterkrigstidens reformer viderefører denne linie og har bragt kvindernes politiske deltagelse på dagsordenen. I forbindelse med folkeafstemningen om national selvstændighed var omkring 50 pct. af de over en million stemmeberettigede vælgere kvinder. Her fik de for første gang lige rettigheder med mænd og kunne deltage i beslutningen om landets fremtid. Ifølge den eritreiske regerings opfattelse er kvinders politiske frigørelse en langvarig proces, hvor en isoleret delta- 122 gelse i selve valghandlingen ikke er tilstrækkelig. I erkendelse af dette indførte regeringen positiv særbehandling ved politiske valg. Det har foreløbig betydet, at kvinderne udgør 21 pct. af alle parlamentarikere og har indtaget 7,8 pct. af posterne på ministerielt plan, inklusive forvaltningsinstanserne på provinsniveau. Som et led i den generelle demokratisering har regeringen revideret den civile lovgivning med henblik på at forbedre kvindernes stilling på arbejdsmarkedet og i hjemmet. Ud over landreformerne, der giver kvinder ret til at eje jord på lige fod med mænd, drejer det sig om den lovlige mindstealder for giftermål er hævet fra 15 til 18 år; mænd og kvinder har de samme rettigheder inden for familien; der er forbud mod medgift og brudepriser; ægteskab håndhævet ved kidnapning er ulovligt; alle arbejdende kvinder har ret til betalt barselsorlov i 60 arbejdsdage. De retlige tiltag giver kvinder et godt grundlag for at hævde deres rettigheder, men gennemførelsen af selve lovgivningen har vist, at der er mange forhindringer, der skal overvindes, før loven kan udmøntes i sin fulde ordlyd. Indtil retsvæsnet er genopbygget, er det ofte den traditionelle sædvaneret, der bruges til at afgøre sager i tilfælde af f.eks. medgift, skilsmisse og arv. Samtidig er sharia-loven gældende i de muslimske lokalsamfund. De forskellige retstraditioner og den moderne lovgivning er ikke indbyrdes forenelige og kan bruges i modsætning til hinanden, hvilket giver et stort spillerum for lokale fortolkninger og omgåelse af den overordnede statslige lovgivning. Dette dilemma gør sig også gældende i forbindelse med vold mod kvinder. Den eritreiske kriminalret giver mellem 10 og 15 års ubetinget fængsel for voldtægt. Dog er det meget få sager, der overhovedet når domstolene, fordi kvinderne føler, at de bliver fornedrede i samfundets øjne, hvis offentligheden får kendskab til et sådant overgreb. For at få en mand dømt for voldtægt kræves en meget detaljeret bevisførelse, hvilket er en anden faktor, der afholder voldtægtsramte kvinder fra at anmelde overgrebet. På den an- 123
Page 1 and 2:
Eritrea - en politisk og økonomisk
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse 1. Geografi og
Page 5 and 6:
6 Eritrea - Byer og provinser Eritr
Page 7 and 8:
en kun skifter lidt med årstiderne
Page 9 and 10:
ket er arabisktalende og lever i de
Page 11 and 12: 18 Eritrea - Etniske grupper 2. His
Page 13 and 14: oprørere fortsatte og dannede væb
Page 15 and 16: 30 Den etiopiske kejser, Haile Sela
Page 17 and 18: Ibrahim Totil. Det lykkedes de to l
Page 19 and 20: Nødhjælpsmaskineriet Gentagne tø
Page 21 and 22: 42 Ved krigens afslutning vendte ma
Page 23 and 24: havde karakter af udvikling i stede
Page 25 and 26: arbejde” i nær kontakt med lokal
Page 27 and 28: nemsnittet af civilbefolkningen, og
Page 29 and 30: Det andet formål drejede sig om at
Page 31 and 32: at regeringen handler i overensstem
Page 33 and 34: opposition til regeringen. Flere fr
Page 35 and 36: handling. Organisationen formidler
Page 37 and 38: sker ved at knytte individuelle bor
Page 39 and 40: Efter de første svære år efter s
Page 41 and 42: Reformer i den offentlige forvaltni
Page 43 and 44: virksomhedsovertagelserne ikke sker
Page 45 and 46: ikke ønsker, at der knyttes beting
Page 47 and 48: ceret eritreisk arbejdskraft til st
Page 49 and 50: Skolevæsnet er meget nedslidt og m
Page 51 and 52: 102 Den livsvigtige bestand af træ
Page 53 and 54: jorden var kollektivt ejet af lands
Page 55 and 56: fremgår af beskæftigelsestallet,
Page 57 and 58: I 1991 var der kun 245 busser til a
Page 59 and 60: yggerne har ordentlige sanitære fo
Page 61: antallet af indskrevne elever. Lær
Page 65 and 66: 126 Eritreiske flygtninge har i år
Page 67 and 68: evist begge landes modenhed og folk
Page 69 and 70: udvikling. Fra en eritreisk synsvin
Page 71 and 72: www På Internettet findes flere ak
show all

En politisk og økonomisk oversigt af Søren Walter Nielsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?