16.07.2013 Views

En politisk og økonomisk oversigt af Søren Walter Nielsen

En politisk og økonomisk oversigt af Søren Walter Nielsen

En politisk og økonomisk oversigt af Søren Walter Nielsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

tigrinya eller arabisk. De tigrinya-talende elever begynder<br />

med dette spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> vil derfor have en fordel på længere sigt.<br />

I princippet skal de tigrinya-talende elever, der for det meste<br />

lever i højlandet, <strong>og</strong>så lære det andet nationale spr<strong>og</strong>, arabisk.<br />

Men på grund <strong>af</strong> manglende lærerkræfter er dette<br />

endnu ikke realiseret. I det muslimsk dominerede lavland<br />

har uddannelsespolitikken <strong>af</strong>født en del protester. Mange<br />

forældre vil hellere have, at deres børn fra begyndelsen<br />

undervises i arabisk, der bliver brugt overalt i den arabiske<br />

kulturkreds. Forældrenes argumenter har <strong>og</strong>så gået på, at<br />

de tigrinya-talende børn hurtigere tilegner sig fremmedspr<strong>og</strong>et,<br />

engelsk. Derved får de et forspring i forhold til børn,<br />

der først skal lære deres eget lokale spr<strong>og</strong>, derefter et <strong>af</strong> de<br />

nationale spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> endeligt engelsk, der som fremmedspr<strong>og</strong><br />

giver adgang til højere læreanstalter.<br />

Borger- <strong>og</strong> menneskerettighederne<br />

Når man taler om rettigheder i Eritrea, ledes diskussionen<br />

uvilkårligt ind i historiske baner. Borgerne har større frihed<br />

nu end under det feudale etiopiske kolonistyre <strong>og</strong> Mengistus<br />

kommunistiske regime. Med krigens <strong>af</strong>slutning opnåede<br />

eritreerne retten til fred <strong>og</strong> fri bevægelighed; to <strong>af</strong>gørende<br />

faktorer, der har været med til at genskabe et normalt hverdagsliv.<br />

Siden befrielsen har landet gennemgået en demokratisering,<br />

hvor grundlovsarbejde <strong>og</strong> regeringsdannelse har inddraget<br />

forskellige befolkningslag i beslutningsprocesserne.<br />

Sammenlignet med andre regimer på Afrikas Horn har<br />

Eritreas lederskab udvist en atypisk lydhørhed over for befolkningens<br />

ønsker <strong>og</strong> behov. Lovgivning om arbejderbeskyttelse<br />

<strong>og</strong> indsatsen for at styrke sygehusvæsnet er konkrete eksempler<br />

på den orientering, der sikrer borgerne ret til ordentlige<br />

arbejdsforhold <strong>og</strong> sundhed. På menneskerettighedsområdet<br />

har regeringen underskrevet konventionen om børns rettigheder<br />

<strong>og</strong> konventionen mod diskrimination <strong>af</strong> kvinder. Derimod<br />

har regeringen ikke undertegnet andre internationale<br />

konventioner vedrørende borgernes kulturelle, <strong>økonomisk</strong>e<br />

<strong>og</strong> <strong>politisk</strong>e rettigheder. Kritikere har tolket dette som et tegn<br />

på, at det eritreiske lederskab ikke accepterer internationalt<br />

anerkendte standarder for behandling <strong>af</strong> landets borgere.<br />

120<br />

Et spørgsmål, der har forbindelse til borgerrettighederne,<br />

drejer sig om, hvordan staten behandler etniske minoritetsgrupper.<br />

Under det etiopiske styre blev alle etniske grupperinger<br />

i Eritrea tvunget til at tale det fremmede amharinga<br />

i skolerne, mens deres egne spr<strong>og</strong> var forbudte. I efterkrigstiden<br />

har det nye skolesystem gjort op med denne ensrettethed,<br />

<strong>og</strong> eleverne har fået ret til modersmålsundervisning.<br />

Etniske tilhørsforhold har d<strong>og</strong> ikke fået lov til at manifestere<br />

sig i den <strong>politisk</strong>e arena. Det er ikke tilladt at formulere<br />

<strong>politisk</strong>e synspunkter på grundlag <strong>af</strong> etniske interesser.<br />

Det <strong>af</strong>gørende spørgsmål er, hvorvidt sådanne <strong>politisk</strong>e interesser<br />

kan fjernes ved et forbud. Erfaringerne viser, at<br />

<strong>politisk</strong> undertrykkelse <strong>af</strong> etniske standpunkter ofte giver<br />

næring til en uformel opposition, der arbejder i det skjulte.<br />

I Eritreas tilfælde eksisterer der forskellige <strong>politisk</strong>e synspunkter<br />

blandt de etniske grupper, <strong>og</strong> disse synspunkter vil ikke<br />

ophøre med at påvirke den <strong>politisk</strong>e udvikling, blot fordi<br />

regeringen dekreterer et forbud. Det samme paradoks gør<br />

sig gældende i forhold til de religiøse grupperinger, der ifølge<br />

den nuværende lovgivning heller ikke har ret til at organisere<br />

sig <strong>politisk</strong> <strong>og</strong> manifestere deres synspunkter.<br />

Set i dette perspektiv vil forbudspolitikken på kort sigt<br />

give regeringen et pusterum, mens ulovliggørelse på længere<br />

sigt vil undergrave demokratiet <strong>og</strong> styrke den skjulte<br />

opposition. Et system med to eller flere konkurrerende<br />

partier ville skabe mulighed for dial<strong>og</strong> mellem modsatrettede<br />

<strong>politisk</strong>e opfattelser <strong>og</strong> dermed sikre, at opposition<br />

<strong>og</strong> regering er på talefod med hinanden. Den demokratiske<br />

organisering ville modvirke voldelige religiøse <strong>og</strong> etniske<br />

konflikter <strong>og</strong> etablere et mere <strong>af</strong>spændt forhold<br />

mellem de <strong>politisk</strong>e modstandere. Omvendt bør det erkendes,<br />

at partidannelser bygget op omkring etniske eller<br />

religiøse interesser ofte har virket undergravende på<br />

demokratiseringsprocessen i Afrika <strong>og</strong> har ledt til dybe splittelser,<br />

som har truet samfundenes eksistens. Heller ikke<br />

folkevalg, hvori flere konkurrerende partier deltager, garanterer,<br />

at magthaverne <strong>af</strong>står fra at udnytte statens ressourcer<br />

til at styrke deres særinteresser eller undertrykke<br />

mindretal. Det er endnu uklart, om den eritreiske regering<br />

reelt åbner op for et flerpartisystem; <strong>og</strong> i så fald, om<br />

121

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!