En politisk og økonomisk oversigt af Søren Walter Nielsen

More documents

Recommendations

Info

76 Genopbygningen af veje og broer har været afgørende for fødevaresikkerheden i alle provinser. Forsyningssituationen overvåges af Landbrugsministeriet, som med kort varsel kan overføre korn fra sine fødevarelagre til områder med utilstrækkelig produktion. Foto: Jørgen Schytte Makroøkonomiske nøgletal 6. Den økonomiske udvikling Med et produktionsapparat, der ikke var blevet moderniseret i et kvart århundrede, begyndte den økonomiske genopbygning efter krigen fra et absolut nulpunkt. På landet var bønderne plaget af gentagne tørkeperioder og levede på randen af en sultkatastrofe. De få asfaltveje var mere eller mindre ødelagte af tunge militærkøretøjer og bombardementer. Havnefaciliteterne i Massawa var ligeledes blevet ødelagt under krigshandlingerne. Den 350 km lange jernbane var brudt op, da materialet skulle bruges til at bygge bunkers og beskyttelsesrum. For Eritreas befolkning var det en enorm opgave at skulle genopbygge landets smadrede økonomi. I første omgang var det et spørgsmål om at genskabe de mest almene produktionsaktiviteter, og den eneste udvej var øget økonomisk vækst. BNP i markedspriser (i mio. nakfa) 2.235 2.866 3.730 4.031 4.538 4.937 Landbrugets bidrag i % af BNP 26,77 17,82 20,86 17,65 15,07 14,50 Industriens bidrag i % af BNP 13,80 16,78 14,16 16,49 18,74 20,36 Handel og transports bidrag i % af BNP 30,99 33,89 31,75 33,35 33,66 32,65 Tjenesteydelsers bidrag i % af BNP 17,89 19,71 24,08 23,19 22,60 23,01 Kilde: Den Eritreiske Regering, 1998. 71
Efter de første svære år efter selvstændigheden har bruttonationalproduktet (BNP) været stigende. En stram styring af økonomien har medvirket til, at efterkrigstidens vækst ikke blev udhulet af en galopperende inflation. Landbruget, der i begyndelsen af 1990’erne tegnede sig for en relativt stor andel af væksten, har ikke formået at følge med udviklingen. Denne sektors bidrag til BNP har været aftagende, hvilket er problematisk, fordi væksten i landbruget er afgørende for fødevaresikkerheden. Industrien har derimod fortsat det positive udviklingsforløb, og viser en styrket produktionskapacitet. Handel og transport ligger på omkring en tredjedel af BNP i hele perioden, hvilket indikerer en betydelig værditilvækst, da det samlede BNP er vokset konstant. Tjenesteydelserne, der bl.a. omfatter banksektoren, offentlig administration og ejendomshandel, viser en tilsvarende øget vækstrate relateret til efterkrigstidens samfundsopbygning. Der findes ikke en nøjagtig historisk statistik for beskæftigelsen på land og i by, men tilgængelige tal indikerer visse overordnede tendenser. Arbejdsstyrken har været koncentreret i landområderne, hvor den største procentdel af både mænd og kvinder er beskæftiget. På landet er erhvervsstrukturen kendetegnet ved en kombination af fødevareproduktion, husdyrhold, småhandel og servicevirksomhed. Antallet af kvinder, der arbejder i landbruget, er faldet med 3 pct. mellem 1980 og 1987. I samme periode har der for mændenes vedkommende også været tale om en nedgang på 5 pct. Derimod har der været en mindre stigning i beskæftigelsen for begge køn inden for byerhvervene. I tiåret op til krigens afslutning har der altså været en afvandring fra landbruget hen imod de bymæssige erhverv; en tendens, der dog ikke har ændret billedet af Eritrea som et landbrugsland. Nutidens arbejdsmarked er præget af de konjunktursvingninger, som efterkrigsøkonomien har gennemløbet. Den generelle tendens, der er affødt af økonomiens gunstige vækstbetingelser, peger i retning af, at der er skabt flere arbejdspladser i både den offentlige og den private sektor. Tilgangen til arbejdsmarkedet er imidlertid stærkt voksende, og det er spørgsmålet, om den økonomiske vækst har været i stand til at mindske arbejdsløsheden. Antallet af offi- 74 cielt registrerede arbejdssøgende var 23.000 i 1996. Tallet afspejler sandsynligvis ikke det faktiske antal ledige, der formodes at være meget højere. Mange arbejdsløse i by- og landområderne er ikke i kontakt med den offentlige arbejdsformidling, og statistikken må derfor betragtes som misvisende. Mindre undersøgelser blandt forskellige befolkningsgrupper har da også vist en arbejdsløshed på omkring 30 pct., hvilket giver et langt højere antal arbejdsløse. Staten har hævet den fastsatte minimumsløn til 140 birr om måneden for ufaglærte. En skolelærer tjener gennemsnitligt 470 birr på månedsbasis. Det højeste trin på lønskalaen, omfattende eksperter og chefer, ligger på 3.000 birr pr. måned. Især de lavest lønnede faggrupper har svært ved at klare de daglige udgifter. I 1997 kostede et kg kød 20 birr. Stikprøveundersøgelser har vist, at huslejen for et værelse er 100-150 birr, og det er ikke ualmindeligt, at en familie på ti personer bor i et enkelt rum. For de ufaglærte er leveomkostningerne høje, og mange familier er tvunget til at leve på et eksistensminimum. Eritrea har forsøgt at tiltrække udenlandske investorer og har med sin markedsorienterede lovgivning åbnet vejen for privat kapital i alle sektorer. Ifølge investeringsloven af 1994 er indenlandske og udenlandske investorer underlagt de samme vilkår. Der er en minimal beskatning på udenlandske investeringer, og investeringsprojekterne er beskyttet mod nationalisering. Alligevel har statslig centralisering af udstykningen af jord været med til at afskrække potentielle kapitalinteresser. Pludselige ændringer i indkomstbeskatningen har også reduceret det attraktive investeringsklima. Disse udsving har ikke gavnet Eritreas mange småvirksomheder, som mangler ekspertise og udenlandsk kapital. Fraværet af udenlandske investeringer er i nogen grad blevet udlignet af overførsler fra eritreere bosiddende i udlandet. Den stats- og partiejede banksektor har registreret betragtelige overførsler i hård valuta fra denne gruppe. Den økonomiske saltvandsindsprøjtning voksede fra 109 mio. dollars i 1996 til 200 mio. dollars i 1997. Overførslerne udgør en stor del af de udenlandske kapitaltilførsler og formodes at stimulere investeringsklimaet, i takt med at den økonomiske liberalisering skrider fremad. 75
Page 1 and 2: Eritrea - en politisk og økonomisk
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Geografi og
Page 5 and 6: 6 Eritrea - Byer og provinser Eritr
Page 7 and 8: en kun skifter lidt med årstiderne
Page 9 and 10: ket er arabisktalende og lever i de
Page 11 and 12: 18 Eritrea - Etniske grupper 2. His
Page 13 and 14: oprørere fortsatte og dannede væb
Page 15 and 16: 30 Den etiopiske kejser, Haile Sela
Page 17 and 18: Ibrahim Totil. Det lykkedes de to l
Page 19 and 20: Nødhjælpsmaskineriet Gentagne tø
Page 21 and 22: 42 Ved krigens afslutning vendte ma
Page 23 and 24: havde karakter af udvikling i stede
Page 25 and 26: arbejde” i nær kontakt med lokal
Page 27 and 28: nemsnittet af civilbefolkningen, og
Page 29 and 30: Det andet formål drejede sig om at
Page 31 and 32: at regeringen handler i overensstem
Page 33 and 34: opposition til regeringen. Flere fr
Page 35 and 36: handling. Organisationen formidler
Page 37: sker ved at knytte individuelle bor
Page 41 and 42: Reformer i den offentlige forvaltni
Page 43 and 44: virksomhedsovertagelserne ikke sker
Page 45 and 46: ikke ønsker, at der knyttes beting
Page 47 and 48: ceret eritreisk arbejdskraft til st
Page 49 and 50: Skolevæsnet er meget nedslidt og m
Page 51 and 52: 102 Den livsvigtige bestand af træ
Page 53 and 54: jorden var kollektivt ejet af lands
Page 55 and 56: fremgår af beskæftigelsestallet,
Page 57 and 58: I 1991 var der kun 245 busser til a
Page 59 and 60: yggerne har ordentlige sanitære fo
Page 61 and 62: antallet af indskrevne elever. Lær
Page 63 and 64: partidannelserne vil styrke eller n
Page 65 and 66: 126 Eritreiske flygtninge har i år
Page 67 and 68: evist begge landes modenhed og folk
Page 69 and 70: udvikling. Fra en eritreisk synsvin
Page 71 and 72: www På Internettet findes flere ak

En politisk og økonomisk oversigt af Søren Walter Nielsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?