En politisk og økonomisk oversigt af Søren Walter Nielsen

More documents

Recommendations

Info

været tilfældet, hvis råmaterialerne var blevet opkøbt af europæiske fabrikanter til videre forarbejdning. PFDJ’s økonomiske strategi indbefatter byggeprojekter, bl.a. genhusning af de mange hjemløse. Partiets foretagsomhed imødekommer også landets importbehov ved forsyning af basisfornødenheder og udvalgte luksusvarer. Importen har stabiliseret udbuddet af varer og lettet presset på statens begrænsede ressourcer, hvilket igen har modvirket stærke prisudsving og krisepræget spekulation. På den anden side har importaktiviteterne været medvirkende til et stort underskud på handelsbalancen. PFDJ’s transaktioner inkluderer endvidere shipping, banker, transport, brøndboring, valutaspekulation og industri. I 1996 havde PFDJ ansat omkring 18.000 personer i forskellige virksomheder. Herved var partiet blevet landets næststørste arbejdsgiver kun overgået af den offentlige sektors 20.000 ansatte. I efterkrigsårene har høj arbejdsløshed været et udbredt fænomen i Eritrea. De ansatte har givetvis følt, at PFDJ’s beskæftigelsesfremmende foranstaltninger har styrket deres tilknytning til arbejdsmarkedet og øget deres indtjeningsevne. Konsekvensen er imidlertid, at PFDJ har opnået en monopolstatus på det markedsøkonomiske område. Det faktum, at partiet har en finger med i alle større forretningsinitiativer, bevirker, at mellemlagene, bestående af næringsdrivende og entreprenører, føler sig hæmmet. Stillet over for markedsgiganten klager de over manglende konkurrencedygtighed, og rygterne om, at PFDJ favoriserer sine egne forretningspartnere, finder stadig næring. I forbindelse med privatiseringsreformen har PFDJ opkøbt en del af de nationaliserede virksomheder. Nogle observatører påpeger, at dette indikerer et dobbeltspil mellem regeringen og partiet. Ved at staten gennemfører privatisering, skabes der adgang til låntagning fra den Internationale Valutafond (IMF) og andre donorer, mens eliten i partiet bevarer kontrollen ved at opkøbe virksomhederne. Dermed skabes der ikke en reel spredning i erhvervsstrukturen. Tværtimod befæstes partiets monopolposition. Heroverfor fremfører højtstående PFDJ-medlemmer, at 80 Regeringspartiets økonomiske aktiviteter indbefatter byggeprojekter i samarbejde med lokalbefolkningen, f.eks. genhusning af de mange hjemløse. Foto: Jørgen Schytte 81
virksomhedsovertagelserne ikke sker for privat vindings skyld. Derimod sikrer opkøbene, at virksomhederne forbliver på eritreiske hænder og ikke overtages af udenlandske investorer. Fra PFDJ’s synsvinkel giver sondringen mellem kooperativt ejerskab og privat ejerskab partiets dispositioner en vis legitimitet. At denne sondring ikke altid er let at opretholde, viste sig i 1997, hvor staten måtte skride ind over for tiltagende korruption blandt PFDJ’s økonomichefer. Politiet foretog en lynaktion og arresterede flere kadrer, der blev anklaget for magtmisbrug og personlig berigelse. At dommen faldt så prompte, modsiger antagelser om en total binding mellem partiet og staten. Derimod er der ingen tvivl om, at udrensningen signalerer et voksende økonomisk dilemma, hvor en opsplitning af ejerskabet til PFDJ’s aktiver presser sig på. Valutaomlægningen I 1997 indførte Eritrea sin egen møntenhed, nakfa. Den nye eritreiske valuta, der erstattede den etiopiske birr, markerede det endelige brud med Etiopien. Den eritreiske stat fik dermed større indflydelse på nationens finans- og pengepolitik og kunne udføre profitable valutaspekulationer på det internationale marked. Pengeombytningen som begivenhed blev tillagt stor symbolsk betydning og foregik under stærk mediebevågenhed fra fjernsynet og den øvrige presse. Den etiopiske regering tolkede valutaomlægningen som et brud på den fælles møntunion, da processen foregik uden omfattende konsultationer mellem de to regeringer. Som modtræk krævede den etiopiske regering pr. dekret, at al samhandel mellem de to lande nu skulle udføres i dollars. Dette stod i modsætning til ønsket fra den eritreiske nationalbankdirektør, der var fortaler for fri samhandel i lokal valuta, dvs. birr og nakfa. Det etiopiske tiltag, der umiddelbart burde have en positiv indvirkning på den eritreiske beholdning af hård valuta, havde dog nogle økonomiske ulemper for forretningslivet i Eritrea. Da hård udenlandsk valuta er en mangelvare, blev de forretningsdrivende tvunget til at betale et højt veksel- 82 gebyr, hvilket forøgede deres omkostninger og udlignede den gevinst, der kunne ligge i indtjeningen af dollars. Det etiopiske dekret betød også, at de statslige forvaltninger i begge lande skulle udstede eksporttilladelser i forbindelse med hver enkelt handelsaftale. Selvom samhandel under 2.000 nakfa var fritaget fra denne regel, medvirkede bureaukratiet og den statslige regulering til et fald i handlen over grænsen. De valutamæssige kontroverser betød, at tilgangen af dagligvarer importeret fra Etiopien faldt drastisk. Resultatet var store prisstigninger på det eritreiske marked, hvor det formindskede vareudbud af importeret kaffe, taff (kornsort), tørret peber og kød ikke kunne imødekomme efterspørgslen. Som en modforanstaltning igangsatte den eritreiske stat kampagner for at fremme salget af fødevarer dyrket og forarbejdet i Eritrea. På den måde forsøgte man at afbøde de værste konsekvenser for civilbefolkningen, samtidig med at landets selvforsyningsstrategi blev styrket. De eritreiske havneanlæg havde siden 1992 varetaget en stor del af Etiopiens import, da landet ved Eritreas selvstændiggørelse blev afskåret fra havet. Da Etiopien omdirigerede sin handelsflåde fra de eritreiske havne på grund af valutakonflikten, fik den eritreiske stat lavere indtægter i form af havneafgifter og indirekte skatter. Tilførslen af gods til Assab og Massawa blev således reduceret, og eritreerne måtte indkassere en økonomisk øretæve. Valutaspørgsmålet anses også for at være en af årsagerne til den nuværende grænsekonflikt mellem Eritrea og Etiopien (se kapitlet om udenrigspolitik). Udenrigshandlen På grund af krigens ødelæggelser har Eritrea et stort importbehov. Ud over import af fødevarer er de primære importprodukter navnlig kunstgødning, maskiner, reservedele, værktøj og byggematerialer. På eksportsiden har det største marked været Etiopien, men med den uafklarede grænsekonflikt og usikkerhed omkring valutasituationen, er dette marked vigende. Eritrea eksporterer hovedsageligt salt, lædervarer, blomster, kvæg og tekstiler. 83
Page 1 and 2: Eritrea - en politisk og økonomisk
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Geografi og
Page 5 and 6: 6 Eritrea - Byer og provinser Eritr
Page 7 and 8: en kun skifter lidt med årstiderne
Page 9 and 10: ket er arabisktalende og lever i de
Page 11 and 12: 18 Eritrea - Etniske grupper 2. His
Page 13 and 14: oprørere fortsatte og dannede væb
Page 15 and 16: 30 Den etiopiske kejser, Haile Sela
Page 17 and 18: Ibrahim Totil. Det lykkedes de to l
Page 19 and 20: Nødhjælpsmaskineriet Gentagne tø
Page 21 and 22: 42 Ved krigens afslutning vendte ma
Page 23 and 24: havde karakter af udvikling i stede
Page 25 and 26: arbejde” i nær kontakt med lokal
Page 27 and 28: nemsnittet af civilbefolkningen, og
Page 29 and 30: Det andet formål drejede sig om at
Page 31 and 32: at regeringen handler i overensstem
Page 33 and 34: opposition til regeringen. Flere fr
Page 35 and 36: handling. Organisationen formidler
Page 37 and 38: sker ved at knytte individuelle bor
Page 39 and 40: Efter de første svære år efter s
Page 41: Reformer i den offentlige forvaltni
Page 45 and 46: ikke ønsker, at der knyttes beting
Page 47 and 48: ceret eritreisk arbejdskraft til st
Page 49 and 50: Skolevæsnet er meget nedslidt og m
Page 51 and 52: 102 Den livsvigtige bestand af træ
Page 53 and 54: jorden var kollektivt ejet af lands
Page 55 and 56: fremgår af beskæftigelsestallet,
Page 57 and 58: I 1991 var der kun 245 busser til a
Page 59 and 60: yggerne har ordentlige sanitære fo
Page 61 and 62: antallet af indskrevne elever. Lær
Page 63 and 64: partidannelserne vil styrke eller n
Page 65 and 66: 126 Eritreiske flygtninge har i år
Page 67 and 68: evist begge landes modenhed og folk
Page 69 and 70: udvikling. Fra en eritreisk synsvin
Page 71 and 72: www På Internettet findes flere ak

En politisk og økonomisk oversigt af Søren Walter Nielsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?