molde - Romsdal Sogelag

6 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER
har rimeligvis medført, at den blev et anerkjendt Mødested baade for Kjøbstevner og Retshandeler.
Som Ø havde den med sin lette Adkomst fra alle Kanter af et udpræget Sø- og Fjorddistrikt et
Fortrin, der ogsaa maatte veie adskilligt, indtil den tiltagende Samfærdsel med Oplændingerne skabte
en Konkurrent i Markedet paa Devold. Den synes ialfald at have tilfredsstillet Behovet for et Tidsrum
af omtrent 300 Aar, uden at man dog kjender noget nærmere til det Liv, som rørte sig der, eller
de Omstændigheder, som medførte dens Forsvinden. Den havde 2 Kirker, hvoraf den største og
endnu eksisterende ikke er mere end ca. 40 Aar yngre end Slaget ved Sekken, idet den antages opført
Aar 1200. Den kaldtes Korskirken; den anden Kirke hed Peterskirken (P. A. Munch nævner
ogsaa en Mariakirke). Det var til Peterskirken, Bjarne Erlingssøn af Bjarkø i 1308 testamenterede
endel Jordegods (foruden 1 Læst Korn til de Fattige i Romsdalen). Veø havde desuden en Kongsgaard
(nævnes i 1375), og i Dokumenter fra Middelalderen omtales flere andre Gaarde: Blyfotgaarden
VEØ KIRKE OG PRESTEGAARD.
(1358 og 1364; sandsynligvis opkaldt efter en Arne Blyfot); Bjarnagaarden eller Bernargaarden
(1343 og 1347; opkaldt efter Bjarne Erlingsøn?); Testegaarden, Martinsgaarden og Skraapsgaarden.
De indenlandske Varer, som har været omsat i Veø Kjøbstad, har antagelig været T ø r f i s k
og T r æ l a st, Norges vigtigste Exportartikler i Middelalderen, samt T j æ r e, S k i n d, muligens
ogsaa Tran, S p æ k af Sæl og Hval, S æ l s k i n d og S i l d (naar sidstnævnte usikre Gjæst indfandt
sig). Den vindtørrede Skrei er en meget gammel Handelsgjenstand, som der i Middelalderen
var saameget større Behov for, da Nord- og Mellem-Europa endnu var katholsk og trængte den til
Spise i Fastetiden. Silden blev ogsaa vindtørret (,,hvid Sild”) og forsendt i flettede Kurve (,,Meisasild“);
Røgning af Silden var sandsynligvis ukjendt i Norge, og Saltning deraf er en hollandsk Opfindelse
fra Begyndelsen af det 15de Aarhundrede. Saltet Torsk nævnes i et engelsk Skrift fra 1450, men
hvor gammelt Kjendskabet dertil har været i Norge, vides ikke; Klipfisktilvirkningen er som bekjendt
af nyere Datum og indført til vore Egne af Skotlændere i det 18de Aarhundrede. Sildefiskets
Usikkerhed foranledigede, at Cardinal Vilhelm af Sabina, som i 1147 kronede Haakon den Gamle i
Bergen, tillod Helligdagsfiske, naar Sildestimerne satte ind under Land. Hvorvidt man fra Romsdalen
har deltaget i Jagten paa Hval og Hvalros, som leverede vigtige Handelsartikler i den Tid, er ubekjendt;
Sælen har sandsynligvis dengang, da Dyrelivet paa Land og Sø var saa meget rigere end nu, havt
fast Tilhold i Romsdalsf,jordene, eftersom Sælvær nævnes som en Herlighed i Bolsø. Hvad Trælasten
angaar, da maa det erindres, hvor rigt forsynet Romsdalen saavelsom det øvrige Land var med