molde - Romsdal Sogelag

More documents

Recommendations

Info

4 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER og nu bar det sydover i Endrægtighed mod Fienden, som de traf ved Agvaldsnæs paa Karmøen. - Seiren her saavelsom de 2 følgende Slag, ved Rastarkalv paa Nordmør og ved Fitje paa Stordøen, er velkjendte Begivenheder. Om Kristendommens Indførelse var der ikke mere Tale siden det første mislykkede Forsøg; i Romsdalen dyrkede man sine gamle Guder til langt ind i Olav Trygvasons Tid og vel endnu længere. Under Harald Graafeld og hans Brødre kom det til Uenighed og aaben Feide mellem dem og Haakon Ladejarl. Kongerne laa en Tid i Romsdalen og paa Søndmør, efterat Haakon Jarl havde fordrevet dem fra Nordmør. Saa drog de sydover, g.jorde sig til Herrer over Viken og kom tilbage med en saa stor Styrke, at Haakon Jarl ikke vovede at optage Kampen, men styrede tilhavs efterat have plyndret i Romsdal og paa Nordmør og drog til Danmark. Da Harald Graafeld ved Jarlens List var lokket ned til Danmark og taget af Dage, fik Haakon det vestlige og nordlige Norge, Romsdal iberegnet, at styre under dansk Overhøihed, men styrede, som bekjendt, omtrent uafhængig. I hans beømmeligste Daad; Slaget i Hjørungavaag, deltog ogsaa Romsdalerne med fuld Leding. 10 Aar efter stod de ligeoverfor en anden Hersker og et fornyet Kristendomspaabud: det var da Olav Trygvason i 996 stevnede dem tilligemed Nabofylkerne til Møde paa Dragseidet (paa Stadtlandet) og forelagde dem Valget mellem at antage den nye Lære eller optage en Kamp med ham. De valgte det første, men Olav har øiensynlig i sin korte Regjeringstid ikke rukket mere end at opnaa denne udvortes Indrømmelse, eftersom man 25 Aar efter finder Olav den Hellige optaget med samme Gjøre- VEØ KIRKE. maal i disse Egne. Sandsynligvis har Folk her som andensteds i Jarlernes Regjeringstid efter Olav Trygvasons Fald gjort, som de vilde, og kanske helst holdt sig til den gamle Tro. Efter Svolderslaget, da Riget deltes mellem Seierherrerne, skulde Romsdal og Mørerne tilhøre Sverige, men de blev styret af Svein Jarl i den svenske Konges Navn. En Mindelse om dette i Navnet bestaaende svenske Overherredømme fik man i Olav den Helliges Tid, da der i 1017 indfandt sig hos ham i Nidaros 2 Udsendinge fra den svenske Konge for at kræve Skat af disse Landsdele. Olav afviste dem fyndigt, og den ene af dem var saa fornuftig at vende om; men den anden lagde ivei med sine Ledsagere for at fuldføre sit Ærinde. Da lod Olav dem indhente og til et advarende Exempel hænge paa Byaasen ved Nidaros, saa de kunde sees langt ud i Fjorden. 4 Aar efter kom Olav til Romsdalen, som nu for Alvor blev kristnet; han efterlod sine Skibe der om Høsten og drog over Lesje til Gudbrandsdalen, hvor han havde det navnkundige Møde med Dale-Gudbrand og hans gamle Tors-Billede. Fra Aaret 1021 af var altsaa her i Roms-
MOLDE OG ROMSDALEN 5 dalen den lovlige Skik og Orden fastsat efter Kristenretten; Kirker maa da ogsaa være bygget, men der savnes Underretning om, naar og hvor. Af de 15 Stavekirker i Romsdalen er de 12 nedrevne eller brændt i Løbet af det 17de og 18de Aarhundrede og Levninger af 3 bevarede; den eneste Stenkirke (Veø) er fra Aar 1200. Ved Middelalderens Slutning var der 20 Kirker i Romsdal; selv Ona havde sin. Der hengik nu et Tidsrum af hundrede Aar, inden Sagaerne har noget nævneværdigt at fortælle om Romsdalen. I 1122, den 29de August, døde efter et kort Sygeleie en af Norges mest afholdte Konger, Eystein Magnussøn (Broder af Sigurd Jorsalfar), 33 Aar gammel, paa Kongsgaarden Hustad. Liget førtes til Nidaros og bisattes i Domkirken. 1137 kom Sigurd Slemmedegn nordenfra med Magnus Blinde, som han havde taget ud af Klosteret paa Nidarholm (Munkholmen); de skiltes ved ,,Romsdalsmynne“ (Indløbet mellem Sandø og Bud), hvorefter Sigurd fortsatte sydover langs Kysten til Danmark, medens Magnus tog ind til Veblungsnæs og over Lesja drog ned til Oplandene. Neppe en Menneskealder senere (11162) udspilledes et af Borgerkrigenes store Optrin paa selve Romsdalsfjorden: Søslaget ved Sekken mellem Erling Skakke og Kong Haakon Herdebred. Erling kom fra Bergen med 21 velbemandede Skibe; Haakon havde ligget nogle Dage paa Veø for at samle Skibe og Folk i Romsdalsfjordene og var derefter med 19 Skibe draget udover (muligens til Øerne ved Romsdalsmynne), hvor hans Mandskab holdt paa med at more sig iland, da det meldtes,, at den fiendtlige Flaade var under Opseiling. Forskjellen i Styrke var for stor til, at Haakon turde vente og optage Kampen; han lod sine Folk gaa ombord i største Hast og styrede indover for at naa Veø, hvor han ventede Forstierkning. For Aarer og Seil bar det indover med Erling Jarl i Hælene, og da de havde naaet Farvandet mellem Sekken og Veø; var Kampen uundgaaelig, eftersom Erling allerede havde Tag i de agterste af Haakons Skibe. Det var ikke at vente, at Haakons Hær under den Forvirring, hvori den var kommen afsted, kunde klare sig mod Overmagten. Haakon selv kom ved en Feiltagelse alene over paa et fiendtligt Skib, overgav sig uden Kamp til Stavnboerne paa Erlings eget Fartøi og blev taget under deres Beskyttelse (han var endnu en Gut paa 15 Aar), men dræbtes alligevel, af Vanvare eller forsætlig, under den paafølgende Slagtummel. Hans Lig førtes først ind i Romsdalen og jordedes der, men flyttedes senere af hans Broder Kong Sverre til Domkirken i Nidaros, hvor det indsattes i den søndre Væg af Koret. Erlings Søn Magnus, som allerede bar Kongenavn, var som femaars Gut med paa denne Færd. I Kong Sverre’s Tid var Romsdøler og Møringer med paa hans Tog 1197 til Oslo og den glimrende Seier der over Bisp Nicolaus Arnesøn og Baglerne og fik sin Andel i Byttet, som var saa betydeligt, at der ved Delingen kom 2 Mark Sølv paa hver Mand. I Sverres Saga fortælles udførlig om Fremgangsmaaden ved Fordelingen, som foregik paa Hovedøen. -- Baglerne gjæstede flere Gange senere Romsdalen: 1201 kom Inge Baglerkonge over Lesja ned til Romsdal, hvor han samlede Skibe og drog sydover, medens Sverre var optagen med at beleire Baglernes Besætning paa Slotsbjerget ved Tønsberg, og 1206 var Baglernes nye Konge, Erling Steinvæg, i Romsdal for at udbyde Leding mod Kong Inge Baardssøn efter Overfaldet paa Birkebeinerne i Nidaros. - Ved Rigsmødet i Bergen 1223 henlagdes. Romsdal med Mørerne, Trøndelagen og Haalogaland til Skule Baardssøn, som styrede sin Landsdel med Titel af Hertug, indtil han paa Grund af sine Prættensioner paa Kongeværdigheden blev fældet i Elgesæter Kloster ved Trondhjem 1240. Samme Aar dræbtes hans Sysselmand Fin Knat i Veø af Haakon den Gamles Folk. V e ø K j ø b s t a d omtales altsaa i 1162 i Anledning af Slaget ved Sekken og kan ikke have været saa rent ubetydelig, eftersom det i Beretningen om Haakon Herdebreds ilsomme Flugt didind heder, at han ,,ventede sig stor Hjælp af Bymændene“. Byen kan dengang ikke have været mere end et Snes Aar gammel, eftersom den antages at skrive sig fra Tiden efter Magnus Blindes og Sigurd Slemmedegns Fald ved Holmengraa (1139), da der i nogle Aar herskede Fred og gode Forhold under Formynderstyret for de unge Konger Sigurd og Inge. Stavanger, Hamar, Skien, Veø og Kaupang (i Sogn) skal have reist sig som Kjøbstæder i denne Tid. Veø har sandsynligvis allerede længe været Fylkets Centrum: der laa antagelig i Hedenskabets Tid Gudehovet, hvoraf Øens Navn udledes; der byggedes senere Fylkeskirken, Og dette i Forbindelse med Øens centrale Beliggenhed
Page 2 and 3: MOLDE OG ROMSDALEN EN HISTORISK OVE
Page 4 and 5: I. II. III. IV. V. VI. VII. VIII. 1
Page 6 and 7: OVERLÆRER J. A. SCHNEIDEIR Dette v
Page 10 and 11: 6 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER har ri
Page 12 and 13: 8 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER fare,
Page 14 and 15: 10 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Giske
Page 16 and 17: 12 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER paa S
Page 18 and 19: 14 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER fyrst
Page 20 and 21: 16 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER (~: I
Page 22 and 23: 18 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER komme
Page 24 and 25: 20 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Kjøb
Page 26 and 27: III. EFTER REFORMATIONEN. - CHRISlT
Page 28 and 29: 24 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER ved K
Page 30 and 31: 26 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER velst
Page 32 and 33: 28 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Grytt
Page 34 and 35: 30 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Iføl
Page 36 and 37: 32 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER. og f
Page 38 and 39: 34 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER søn,
Page 40 and 41: 36 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Peder
Page 42 and 43: 38 OVERLÆRER J. A. SCHN&DER stor D
Page 44 and 45: 40 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER 6. Po
Page 46 and 47: 42 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER bl. a
Page 48 and 49: 44 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER paa 6
Page 50 and 51: VI. MOLDE LADESTED 1700----1730 - H
Page 52 and 53: 48 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Malt
Page 54 and 55: 50 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Iver
Page 56 and 57: 52 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER lige
Page 58 and 59:
54 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER til,
Page 60 and 61:
56 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Rdlr.
Page 62 and 63:
58 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER efter
Page 64 and 65:
60 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER nøie
Page 66 and 67:
62 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Chris
Page 68 and 69:
64 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER flere
Page 70 and 71:
66 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER med P
Page 72 and 73:
68 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Nødd
Page 74 and 75:
70 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Molde
Page 76 and 77:
72 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Dette
Page 78 and 79:
74 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER men o
Page 80 and 81:
76 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Major
Page 82 and 83:
78 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Oplys
Page 84 and 85:
80 OVERLÆRER J. A. SCHNElDER skind
Page 86 and 87:
82 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Den t
Page 88 and 89:
84 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER give
Page 90 and 91:
86 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER end h
Page 92 and 93:
88 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER paa M
Page 94 and 95:
90 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Den 3
Page 96 and 97:
92 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER andre
Page 98 and 99:
94 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER at de
Page 100 and 101:
96 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Da Bu
Page 102 and 103:
98 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER kostn
Page 104 and 105:
100 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Før
Page 106 and 107:
102 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Pete
Page 108 and 109:
104 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Møl
Page 110 and 111:
106 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER
Page 112 and 113:
108 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER bety
Page 114 and 115:
110 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER at d
Page 116 and 117:
112 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER samm
Page 118 and 119:
114 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Byen
Page 120 and 121:
116 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER sig
Page 122 and 123:
118 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER skj
Page 124 and 125:
120 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER bran
Page 126 and 127:
122 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER bond
Page 128 and 129:
124 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Pram
Page 130 and 131:
126 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER tilb
Page 132 and 133:
138 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER blev
Page 134 and 135:
130 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER ment
Page 136 and 137:
131 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER tron
Page 138 and 139:
134 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER vide
Page 140 and 141:
136 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Ved
Page 142 and 143:
138 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER berg
Page 144 and 145:
140 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Boet
Page 146 and 147:
142 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER af 8
Page 148 and 149:
144 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER der
Page 150 and 151:
146 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER De M
Page 152 and 153:
148 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Frat
Page 154 and 155:
150 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Over
Page 156 and 157:
152 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Amtm
Page 158 and 159:
154 OVERLÆRER J . A. SCNEIDER Tids
Page 160 and 161:
156 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER næv
Page 162 and 163:
158 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER I 18
Page 164 and 165:
160 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Laan
Page 166 and 167:
162 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER som
Page 168 and 169:
164 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER idet
Page 170 and 171:
166 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER ker
Page 172 and 173:
168 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER tagn
Page 174 and 175:
170 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER bage
Page 176 and 177:
172 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER
Page 178 and 179:
174 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER udfi
Page 180 and 181:
1744. 1751. 1754. 1758. 1760. 1772.
Page 182 and 183:
178 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDEk 1828
Page 184 and 185:
180 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Nr.
Page 186:
Side 3, Linie 24 nedenfra: Eidsivja
show all

molde - Romsdal Sogelag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?