molde - Romsdal Sogelag

24 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER
ved Krigen. 1583 bestemtes, at Romsdalen og de andre Sølen skulde betale Afgiften udelukkende i
Fisk, da denne Vare trængtes til Flaadens Proviantering; Romsdalen betalte 250 Voger. 1582 atter
Skat til at indfri Restbeløbet af Gjæld efter Krigen; Skatten fra Romsdal blev indkrævet af Hans Lindenow.
1583 Udskrivning af ,,Baadsmænd” (~: Orlogsmatroser) i Romsdal, Søndmør og Nordmør
15 af hvert Len, med Opfordring til Almuen om at udstyre dem med en liden ,,Gjerd“ til Klæder,
Sko og anden Nødtørft. 1588 ,,Prinsesse-Skat“, da nogle af Kongens Søstre skulde bortgiftes: Hver
Odelsbonde 1/4 af Renten af hans Gods; Leilændinger 1 Daler, Husmænd 1/2 D. Fiskere 1 1/2 D. Udrorskarle
1 D. Nordfarsskippere og Styrmænd 2 D. Hver Aargangssag 3 D. Flomsage 2. D. og
1/3 af de sagede ,, Deler“ (~: Bord). - En Plage for Bønderne var det, at de maatte føre sin Fisketiende
til Bergen; paa Romsdølernes Besværinger derover resolverede Herredagen i Trondhjem 1578,
at Fogden skulde være pligtig til at annamme Fisken ved de ,,Staboder”, som man var vant til fra
gammel Tid. I 1587 ser man, at Fiskerne bliver udkommanderet til at følge Kongens Fiskeladninger,
2 Mænd pr. 60 Vog, mod at faa 2 Vog i Fortæring og Løn.
I disse Skattepaalæg finder vi som ny Industri og (naturligvis) samtidig nyt Skattefundament
d e n sa g e d e T r æ l a s t. Medens Middelalderens Udskibning af Trælast bestod, dels i Bygningstømmer,
dels i forædlet Last (hugne Bord), tildannet ved de da kjendte Redskaber, hvori de
gamle Nordmænd synes at have opnaaet stor Dygtighed, saa optræder ved den nyere Tids Begyndelse
V a n d s a g e n som nyt og epokegjørende Redskab i de nordiske Lande. Paa Vincent Lunges
Program for Mødet i Bud fandtes ,,en Sagmester“, og man kjender netop ved samme Tidspunkt en
svensk Mester, (Palle Andersen) som skal have lært Kunsten eller en forbedret Teknik ved samme
i Bøhmen. Naar Trælastskibningen i Romsdal har begyndt at florere, ved man for Tiden ikke, men
sandsynligvis har den skudt Fart i sidste Halvdel af det her omhandlede Aarhundrede, idet man omkring
Aar 1600 finder en temmelig udviklet Trafik, som kan konstateres af bevarede Regnskaber.
Allerede 1563 havde Udførelsen fra Norge af Trælast antaget saadanne Dimensioner, at der i nævnte
Aar (,,for nogle mærkelige Aarsagers Skyld“) udstedtes et fornyet Forbud derimod for enkelte
Sorters Vedkommende; kun Spirer, Rafter og Hollands-Bord maatte udføres. Dog fik Maria Stuart
4 Ladninger Egetømmer (her er altsaa nærmest Tale om det søndenfjeldske). Det var særlig Hollændere
og Skotter, som hentede denne Vare fra Norge, saaledes at Skotterne søgte Strækningen fra
Sireaaen til Stad og Hollænderne Øst-Norge og Landet nordenfor Stad.*) Omkring 1590 beherskedes
dog mærkeligt nok Trælasthandelen i Romsdalen af Bergenserne. Under Christian IV’s Hyldning
i Oslo 1591, hvortil ifølge den kgl. Ordre bl. a. ,,Embedsmanden” med 2 Lagrettemænd for hver
Præstegjæeld skulde møde, benyttede Romsdølerne Anledningen til at klage over Følgerne af det
Privilegium, som kort før var givet Bergens Kjøbmænd paa Trælasthandelen
i Bergens Len nordenfor Mosterhavn. (Det maa her erindres, at Romsdalen i
denne Tid blev styret fra Bergen, medens Indehaveren af Lenets Indtægt residerede i Kjøbenhavn).
Af Mangel paa fri Omsætning og Tilførsel af Korn havde man i Romsdal maattet ty til Barkebrød
(der havde været Uaar i 1589). - Christian IV, hvis kraftige Haand i Regjeringstøilerne mærkes
ved flere Leiligheder i dette Tidsrum, paalagde i Brev af 15/11 d. A. Bergenserne at indføre i Romsdal
,,hvilken Vare Bønder og menige Almue der sammesteds kunde behøve, og sig igjen tilforhandle, hvis
(~ : hvilken) Vare hos dennem falde kan, saa de derover ikke plat fordærves og ødelægges“. - Dette
skulde Lensherren i Bergen (Peder Thott) alvorligen foreholde Borgermester og Raadmænd der udi
Byen, og Bergenserne skulde sælge sine Varer ,,billig og for tilbørlig Betaling“. Tonen i Brevet er,
som man ser, meget bestemt. Bergenserne har altsaa for en Tid søgt og virkelig opnaaet til en vis
Grad at hidføre den gamle Tilstand, da Fremmede ikke maatte seile nordenfor Bergen. - 10 Aar
efter var der igjen Nød i Romsdal, som maatte lettes ved Løsning af Privilegiernes stramme Baand:
6/2 1602 fik Claus Bagger, Borgermester i Kjøbenhavn, Bevilling til med 2 Kornskibe paa tilsammen
56 Læster at begive sig til Romsdal for at forsyne Bønderne for billig Penge med Korn. Dyrtid og
Misvækst havde nemlig foraarsaget Mangel paa Sædekorn, hvorfor de havde andraget Kongen om
Hjælp, En lignende Formaning, som den Bergenserne fik i 1591, fik Trønderne 27/5 1597 om at
*) Der er flere Antydninger til, at Hollænderne har færdes Romsdalen (Bud) omkring 1530-40, og af en Klage fra
de tyske Kjøbmænd i Bergen 1578 ved man, at baade Hollændere og Skotter da indfandt sig paa den tidligere forbundne
Rute nordenfor Bergen,