molde - Romsdal Sogelag

34 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER
søn, fik 20/6 1610 B l o s ø Gaard for Livstid mod aarlig Afgift til Lensherren i Trondhjem. - Richard
Richardssøns Udnævnelse til Tolder er tidligere nævnt.
Medens der paa Gjermundnes dannede sig et mægtigt Embedssæde, gik V e s t n e s samtidig
over til adelig Gaard (,,Sædegaard“) og Hovedsæde for et stort Gods, hvis Grundstamme var det fra
Giskegodset udskilte Strøgods i Romsdal. 22/12 1648 bestemte Kongen, at Romsdals Len skulde
sælges (,,til Norges Riges Gjæld at aflægge“), og to Kommissarier, Borge Juel og Ove Bjelke, fik Ordre
til at besigtige det. Kjøberen skulde faa Brugene for Taxtsummen. Sigvart Brockenhuus skulde dog
til sin Død beholde de 800 D. af Lenets Indtægter. Aaret efter (26/6 1649) optraadte Norges Statholder,
den mægtige Hannibal Sehested, som Kjøber af Krongodset i Romsdal, hvorved 62 Gaarde
samledes paa hans Haand foruden Ledingen af nogle flere, efter at han 19/12 1648 havde faaet Skjøde
paa Giskegodset med ca. 80 Brug i Romsdal. Den samlede Landskyld og Leding af Krongodset
var ca. 4614 Rdlr. Blandt disse Eiendomme var: Bolsø, Strande, Opdal, Lillevik, Eikreim, Bjørset,
Fanbostad, Lervik, Lønset og Fossefaldene paa Yttre og Indre Aarø med 2 Rdl. aarlig Afgift, og
Eidem med ,,Storelvs Fos“ (6 Rdl.) og Haukebø (1 1/2 Rdl.). Ved et Mageskifte fik han senere samlet
Eiendom i Veø og Vestnes, ialt 26 Gaarde foruden de allerede erhvervede. 22/6 og 25/6 1649 fik
Sehested Jurisdiction paa Vestnes
Gaard. med Ret til at indsætte egen
Sorenskriver der og nyde dansk
Adels Privilegier ligeoverfor Bønderne;
desuden Patronatsretten over Veø (~ :
Ret til at ansætte Sognepræsten).
Sehesteds Foged eller Forpagter over
Vestnesgodset var Hans Evertssøn.
Faa Aar efter var den store Mand
styrtet af sine Uvenner i det danske
Rigsraad. sigtet for mislig Regnskabsførsel
og Underslæb. 24/6 1651 afstod
han til Kongen sine private Eiendomme
i Norge (taxeret til 226,000 Rdl.) og forlod
Rigerne for at gaa midlertidig i
udenlandsk Tjeneste (bl. a. i Spanien).
BOLSØ GAMLE HOVEDKIRKE.
I Brev af 19/9 1657 underrettede han sin
Foged paa Vestnes om Afstaaelsen.
5/4 1652 fik Nils Banner til Ringsted (paa Sjællandj Brev paa 900 Rdl. aarlig af Kronens Gods
i Romsdal, medens Lensherren i Trondhjem fik Ledingen og Kronens Part af Tienden af det Gods,
som var udlagt til andre Kreditorer end Sehested, for 450 Rdl. aarlig Afgift. Et Par Aar senere blev
endel af Lenets Indtægt anvendt til at aflønne den kongelige Historieskriver Vitus Bering. Romsdal
var gaaet over til at blive et ,,Pensionslen“, for at laane et træffende Udtryk af en nyere Historiker.
17/4 1656 stadfæstes et Forpagtningsbrev paa 3 Aar paa Vestnes Gods for Nils Mortenssøn. Han skulde
betale Nils Banner 900 Rdl. aarlig og 50 Rdl. til Kronen; være Foged for Godsets Bønder; værne
Skogene og ikke besvære Bønderne med nogen Upligt. Vrag og strandet Gods fulgte
e f t e r S ø r e t t e n A d e 1 e n i D a n m a r k (den her udhævede Bestemmelse er karakteristisk for
Forholdet mellem de 2 Riger og den danske Adels Overmagt, som forresten netop ved denne Tid
stod for Fald). Samtidig med disse Dispositioner over Krongodset blev Indtægterne af Told og Skat
af det hele Len anvendt til at tilfredsstille Kronens Kreditorer, deriblandt Leonard Marselius i Hamburg.
19/8 1655 anvistes aarlig 13 000 Rdl. af Trondhjems, Nordmørs og Romsdals Told samt Skatterne
til dette Øiemed. Hannibal Sehested havde i sin Statholdertid faaet oprettet et norsk Rentekammer,
hvor Told og Skat opsamledes og Lensherrernes Afgift indbetaltes; han havde ligeledes udvirket,
at ialfald Halvdelen af Skatterne blev i Landet og anvendtes til Norges eget Behov, medens
Resten gik til Danmark. Da han blev styrtet, ophævedes dette Forsøg paa at etablere et særskilt
norsk Finants-Styre, men man gik dog i Danmark ind paa, at Skatterne forblev i Norge og disponeredes
af Statholderen, medens Lens-Afgiften og Tolden gik til Kjøbenhavn.