molde - Romsdal Sogelag

36 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER
Peder Wibe fik da den tunge Lod at overlevere sit Len til fremmed Herredømme. Ifølge
Roskildefredens latinske Text skulde Sverige have Trondhjems Len (præfectura) med Tilbehør; Carl
Gustaf fik saaledes ikke Nordland og Finmarken, som han havde ønsket. Romsdal var Gjenstand
for adskillige Forhandlinger, men kunde ikke reddes; Følgen af, at det saa længe var blevet behandlet
som Pensions-Len, viste sig nu: det var styret fra Trondhjem og maatte regnes med dertil og
overleveres til ,,Hs. Kjærlighed Kongen af Sverige“, som det heder i Datidens Diplomatsprog. Preben
von Ahnen (Lensherre i Nordland) foretog en Grænsebefaring sammen med Reinhold von Hoven og
den svenske Gouvernør Lorentz Creutz, hvorved Romsdalens Grænser mod Søndmør og Gudbrandsdal
fastsattes. Dokumenterne herom er daterede Vestnes 27/4 1658 (Tingsvidne af 24 Mand) og Bjørnlien
28/6 1658. Peder Wibe var syg og overlevede
ikke længe den store Sorg; han døde straks
efter Hjemkomsten til Danmark.
GENERARMAJOR VON HOVEN.
(Efter Original hos Familien Stokkeland i Vestnæs).
Havde man i Trondhjems By og muligens
ogsaa i Landdistrikterne til en Begyndelse
glædet sig over Forandringen og indbildt
sig, at det nye Styre skulde blive en
Lettelse i de tunge Byrder, saa blev man
snart grundig kureret for den Indbildning. De
svenske Tropper, som nu skulde underholdes,
var ikke saa nøisomme som de norske, og
der paafulgte straks Udskrivning af Skatter,
2 Rdlr. af hver fuld Gaard. I et af Brevene
til Kongen melder Lorents Creutz, at de andre
fandt sig deri og betalte, forsaavidt de havde
Raad til det; men i Romsdal sagde de ,,kort
Nei”, hvorfor han havde beordret 1 Kompani
tilfods og Carl Sparres 50 Ryttere derhen,
for at tilveiebringe Lydighed. Carl Gustaf forlangte
ogsaa 2000 Mand, som virkelig blev
udskrevne; en hel Del desertede underveis,
Resten blev sendt til Sverige og derfra til
Lifland for at gjøre Krigstjeneste der. Til
denne sørgelige Udtapning har vel ogsaa
Romsdal maattet yde sit Bidrag. I Trondhjem
blev der holdt en høitidelig Hyldnings-
Akt, hvor Romsdal som de øvrige Distrikter
var repræsenterede af Geistligheden, Sorenskriver, Foged (Iver Jenssøn Bandsbilt) og Bønder. Biskop
Erik Bredal forlod Trondhjem og trak sig tilbage til Trondenes i Nordland for derfra at bestyre den
gjenværende Del af Stiftet; Carl Gustaf udnævnte sin Hofprædikant Henning Skytte til Biskop over
den nye Provins. Lagmanden blev erstattet af Georg Stjernhielm, og til Guvernør over Lenet udnævntes
Clas Stiernskøld.
Lorentz Creutz havde sat sig ind i det nye Lens administrative og commercielle Forhold og
derom afgivet en udførlig Indberetning (,,Relation om Trondhjems Tilstand Aar 1658“), hvoraf følgende
Brudstykke om Romsdalen hidsættes:
,,Saaledes er Romsdalens Havne og Toldsteder beliggende, at fra Havet ind i den store Romsdals-
Fjord, omkring hvilken hele Romsdal fordetmeste ligger, og did Skibene kan gaa ind, er ikke mere
end 2 Indløb foruden Bjørnsund, som stikker ind fra Havet. Det ene heder Hiskesund, 1/2 Fjerding
bredt, det andet Bredsund, 1 Fjerding bredt. Ved omtalte Fjord ligger et lidet Sted, Moldøø (~: Molde),
hvor en Hob trondhjemske Borgere og andre ,,strykande“ har nedsat sig og driver Handel baade
med Landsfolket i Romsdal og en stor Del af Nordmør og Tingvold, og med de Fremmede, udskibende
Bord eller Planker, Tjære, Fisk, Tran, Skind og andet mere, hvilken Handel er til ikke
ringe Skade for Trondhjem; ligeledes andre Udliggere, hvoraf hele Landet paa alle Kanter er fuldt.
For at hindre dette, da de Varer, som kommer fra Romsdal, har for lang Vei til Trondhjem med