molde - Romsdal Sogelag

More documents

Recommendations

Info

10 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Giske-Ætten rager op over alle de andre. Af Arnmødlingernes berømte Brødrekuld (Kalv, Thorberg, Fin, Arne) boede Thorberg, Olav den Helliges Ven, paa Giske, medens Arne muligens har resideret etsteds i Romsdal. I Tidens Løb samlede Giskeslægten betydeligt Jordegods i Romsdalen, saaledes at Romsdalens betydeligste verdslige Jorddrotter ved Middelalderens Udgang var Eierne af Giske. Bjarne Erlingssøns Testamente til Peterskirken paa Veø er ovenfor nævnt. Ved hans Død forenedes Giskeog Bjarkøslægternes Eiendomme paa Brodersønnen Erling Vidkunssøns Haand, Norges mægtigste Adelsmand i sin Tid, Rigets Styrer i 9 Aar (1323-31) under Magnus Erikssons Mindreaarighed. Han var senere Sysselmand paa Søndmør. Et Diplom af 1343 (dateret fra Veø) omhandler et af hans Gaardkjøb i Romsdalen, en Part i Sogge, som han kjøbte af Asbjørn Asbjørnsen. Et andet fra 24/1 1354, dateret N e s i R o m s d a l, indeholder Gavebrev paa Giske Gods til hans Datter Ingeborg, som var gift med Sigurd Hafthorssøn, ligeledes en af det norske Aristokratis Spidser. Et tredie Diplom af 1347 angaar en uefterrettelig Ombudsmand i Jemteland, som Erling stevner til at gjøre Rede for 2 Aars Skatteindkrævning og urettelig Besiddelse af en Gaard i Romsdal (Skreim) og en paa Søndmør. Retsmødet holdtes i Bjarnegaarden paa Veø. Endnu større var dog Romsdalens Afhængighed af Erkesædet i Nidaros. Et vigtigt Bidrag til Kundskaben herom har man i .Aslak Bolts Jordebog“, en Fortegnelse ‘istandbragt af Erkebiskop Aslak Bolt ved hans Tiltrædelse af Embedet, over det til Erkesædet hørende Gods i Norge med Bilandene. Den nævner for Romsdalens Vedkommende over 100 Brug, hvoraf der ydedes Skat til Trondhjemsbispen; flere af disse Afgifter er skjænkede som Bod for visse Forseelser: Jørun Bjørnsdatter paa Fugleset gav 1 Markebol for Egteskabsbrud, Anbjørn Sveinsson paa Fanbostad 3 Øres Bol for ,,Afbrot“ o. s. v. Til Bolsø Gaard ser man at et ,,Sel-Veide” har hørt som en af Gaardens Herligheder. Af det saakaldte ,,Michels-Korn“ skulde Romsdalen yde til ,,Det hellige Kors’s Alter“ i Domkirken; Nordmør skattede til den hellige Laurentius’s Alter sammesteds og Søndmør til Jomfru Marias og Blasius’s (der nævnes 14 slige Altere, hvoraf der forresten skulde være 1 til hver af de 24 Kannikker, som udgjorde Domkapitlet, Erkesædets Raad, der valgte Erkebispen). Paa Visitatsreiser havde Erkebispen Ret til at opholde sig 4 Nætter i Akerø, 6 i Veø, 3 i Grytten (flere Præstegjæld havde Fogderiet paa den Tid ikke). At huse en saadan Kirkefyrste var i de Tider en alvorlig Affære; Erkebispen havde Ret til at føre med sig et Følge paa 100 Mand, og undertiden synes han at være kommen endnu mere mandstærk. Den bekjendte Venetianer Qvirini, som i 1432 paa Reise til Holland led Havari i Nordsøen og drev nordover til Lofoten, hvor han og hans Skibsfæller tilbragte en Vinter, traf paa Tilbagereisen sydover den samme Aslak Bolt (som da var paa Visitatsreise paa Haalogaland) med et Følge, som efter Qvirinis Udsagn var 200 Mand stærkt! I Romsdal og paa Nordmøre havde Erkesædet sit meste Jordegods, saa at disse Egne i den Tid har været en Kirkeprovins ogsaa i materiel Henseende. Aslak Bolts Jordebog har i geografisk Henseende den Interesse, at den giver Oplysning om Romsdalsfylkets gamle Inddeling i Ottinger : E r i s f j o r d, L e r e i m, S t r ø m, N e s (~: Veblungsnes), B o l s ø (eller Fanne), V e s t n e s, S u n d og S t i m - svarende til de senere Thinglag: Nesset, Veø Vold, Romsdal, Bolsø, Vestnes, Sund og Vaagø. I 1442 blev der under Tronskiftet efter Erik af Pommern (som havde forladt sine Riger og boede paa Gotland) holdt et Rigsmøde i Lødøse (Vestergøtland) for at vælge hans Efterfølger. Kristofer af Bayern var allerede Aaret forud anerkjendt i Sverige og 1439 i Danmark, der stod nu tilbage at faa Nordmændenes Tilslutning, som i det længste havde holdt paa sin gamle Konge. I Lødøse mødte baade de 3 Rigers Raad og Udsendinge fra Bondestanden. Fra Norge mødte 36 Bønder, deriblandt Romsdølernes Repræsentant Halvard Ommundssøn og Søndmøres Sigurd Baardssøn; Nordmør var ikke repræsenteret. Bønderne sluttede sig til det norske Rigsraads Valg af Kristofer, mod at deres gamle Rettigheder opretholdtes. Dokumentet opbevares i det danske Geheimearkiv; af de oprindelig vedhængende 36 Segl er kun Søndmøringens og et til bevaret. Nærmere Underretning om Halvard Ommundsson og hans Bosted savnes; han synes ifølge et i Aslak Bolts Jordebog omtalt Mageskifte at have boet ,,udensunds“, eftersom han i 1548 byttede 1 Marks Bol i Strande (Bolsø) mod 2 Marks Bol i Eskreim (Sunds Otting) indenfor Elven. Norge var imidlertid i 3 Aar (1439-42) bleven styret af Sigurd Jonsson som Drotsete paa Erik af Pommerns Vegne, medens denne lod sit norske Rige drive for Veir og Vind. Sigurd var Søn af en svensk Ridder Jon Martinssøn i Vestergøtland og Dattersøn af Sigurd Hafthorsson. Han skal have været Norges rigeste Mand
MOLDE OG ROMSDALEN 11 og forenede paa sin Haand igjen Erling Vidkunssøns senere spredte Jordegods (altsaa ogsaa Giskegodset). Efter Kristofer af Bayerns Død blev Sigurd Jonsson igjen Rigsforstander og beklædte denne Værdighed et Aar; der var endog dem, der onskede ham til Konge (han nedstammede paa Spindesiden fra Haakon V), men han synes ikke at have været nogen ærgjerrig Mand. Ved ovenomtalte Møde i Lødøse blev han udnævnt til Ridder og i 1450 fik han ved Christian I's Kroning i Trondhjem beholde det Embede som Norges Statholder, som han havde indehavt det foregaaende Aar, samt Tønsberg Len. Ved samme Anledning overdroges Romsdal som ,, Pantelen“ til Erlend Eindridessøn af Losna-Ætten, en af de i Lødøse udnævnte Riddere. Erkesædets Gods i Romsdal og Nordmør bestyredes under Olaf Throndsen (Aslak Bolts norske Efterfølger, efter at Kongen forgjæves havde søgt at overdrage Værdigheden til Udlændinger) af hans Broder Ivar (de tilhørte Aspe-Slægten paa Nordmør) og da dennes Søn Gaute blev Erkebisp, af dennes Broder Jon. Disse (ved Siden af Erlend Eindridessøn eller hans Stedfortræder) var altsaa Romsdalens Herrer i disse Aar. Ivar nævnes ved en Jordhandel i Veø 1488. Som Prøve paa saadanne Handeler fra den Tid kan nævnes en fra 8/12 s. A. hvorved Eystein Einarssøn solgte til Erland Ivarssøn Gaarden Kvarmesæter i Peders Kirkesogn udenfor Groven for 6 Kyrlag. Aftalen skede i Hjalmvikom (Hjelvik?) og Betalingen skede i: Korn (1 Kyrlag) en udvalgt Ko og 2 Gryder (2 Kyrlag), en Sølvske (2 Kyrlag) samt 3 Alen Klæde atpaa. Kjøbet er bekjendtgjort i ,,Fylkeskirken“ paa Veø og dateret Frue Dag før Jul. Et af Vidnerne laaner Segl hos Mester Asgot (~: Præsten i Veø), da han selv intet har. I 1490 og 1495 optræder Herren til Giske, Ridder Alf Knutssøn (af den svenske Familie ,,de tre Roser“), som Kjøber af Jordegods; sidstnævnte Aar solgte Østen Enerssøn til Alf Knutssøn og Fru Magnhild Oddsdatter sin Eiendom B o l s ø og Ekreim paa Gossen. Ved et af disse Kjøb tilføies, at Betalingen skede kontant i Sølv og Kobber. Som Søsters Dattersøn af den ovenfor omtalte Sigurd Jonssøn, Norges største Godseier, fik han en betydelig Del af dennes Eiendomme, da de i 1476 deltes ved Hans Sigurdssøns Død, deriblandt Giske med underliggende Gods i Romsdal. Fru Magnild eiede bl. a. Grefsheim paa Hedernarken, hvor Arvingen til Giskegodset, Datteren Karine, boede til sin Død 1535. Deres Søn Knut Alfssøn († 1502) er noksom bekjendt fra Christian II’s Historie. Om Arvestridighederne angaaende Giske og Romsdalsgodset efter Alfs og Magnhilds Død (ca. 1496) vil der nedenfor blive Tale. Et vigtigt Bidrag til Kundskaben om Eiendomsforholdene i Romsdal og Nabofylkerne ved Middelalderens Udgang har man i Skattemandtallet for en af Erkesædet i 1519 udskreven Tiende- Skat (formodentlig i Anledning Christian II’s Krig med Sverige, hvori Erkebispen paalagdes at stille Mandskab eller Penge), og hvori samtlige Romsdalens og Mørernes Skattepligtige Bønder findes navngivne. Ifølge dette Mandtal var der paa nævnte Tidspunkt i Romsdal 323 skattepligtige, paa Søndmør 567 og Nordmør 445. I Skat betalte Romsdal 130 Mark 1059 Lod Sølv og 109 Vaager Raaskjær; Søndmør 349 Mark 2304 Lod og 38 Vaager; Nordmør 318 Mark 2336 Lod 316 Vaager. Et Lod Sølv regnes ligt 1 1/4 Mark og Værdien af en Mark i vore Penge ca. 10 Kr. Omsættes i ovenstaaende Opgave Lod til Mark, ser man at Romsdal betalte 1720, Søndmør 3805 og Nordmør 3822; multipliceret med 10 giver dette Beløbet i nugjældende Mynt. De skattepligtige i Romsdal fordeles saaledes: Vaagø 18, Bud 66, Strøm (~: Veø) 33, Nes (~: Grytten) 31, Vestnæs 31, Erisfjord 28, Rødvenfjord 28, Bolsø 21, Sund 52, Ona 16. (Til de gamle Ottinger, hvoraf S t i m er ombyttet med Vaagø, er her altsaa kommet 2 nye Kredse: B u d og O n a). Ser man nærmere paa dette Mandtal, kan man vanskelig undgaa at blive opmærksom paa, at Distrikterne ,,udensunds“ (Vaagø, Bud, Sund og Ona) optager en saavidt bred Plads ved Siden af de indre Fjordbygder: Med sine 152 Skattepligtige udgjør de henimod Halvparten af Fylket og det derfra indbetalte Beløb (ca. 700 Mark) er mellem en Halvpart og en Fjerdepart af det hele. I Nutiden er Forholdet forandret betydelig til de indre Bygders Fordel: af Fogderiets Befolkning ved Tællingen i 1855 udgjorde de ydre Distrikter omtrent 1/4 og ved Tællingen af 1901 noget under 1/3 (8525 af 26,887). De største Skatteydere i hvert Distrikt var i V a a g ø : Birgitte i Sunde (15 Lod 3 Mark Sølv), B o d : Olaf Torfinsen (20 Lod 3 Vaager Fisk), Askild Ellines (15 L. 3 V.), Oluf i Svinø (19 L. 2 V.), S u n d : Trond Gjendem (23 L. 1 V.), Torkil Hellesæter (15 L. 1 V.), Ragnhild Tautra (7 L. 1 V.), Erik Rekvaag (12 L,), Lasse i Orten (9 L. 2 V.), Baard Hernes (12 L. 1 V.), Erik Helsing (20 L. 1 V.), Søren Smogen (29 L. 1 V.), Sjur Rød (15 L.), Nils Husø (17 L. 3 V.), Mogens Husø (18 L. 1 V.), Ona: Sigrid Husø (4 L.), Strøm: Mathis Restad (3 L. 15 Mark 7 V.), N e s : Trond Kavli (3 L.), V e s t n e s ; Oluf Persens Børn (20 L.), E r i s f j o r d ; Trond Bugge (14 L.), R ø d v e n : Olaf Bole
Page 2 and 3: MOLDE OG ROMSDALEN EN HISTORISK OVE
Page 4 and 5: I. II. III. IV. V. VI. VII. VIII. 1
Page 6 and 7: OVERLÆRER J. A. SCHNEIDEIR Dette v
Page 8 and 9: 4 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER og nu
Page 10 and 11: 6 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER har ri
Page 12 and 13: 8 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER fare,
Page 16 and 17: 12 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER paa S
Page 18 and 19: 14 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER fyrst
Page 20 and 21: 16 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER (~: I
Page 22 and 23: 18 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER komme
Page 24 and 25: 20 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Kjøb
Page 26 and 27: III. EFTER REFORMATIONEN. - CHRISlT
Page 28 and 29: 24 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER ved K
Page 30 and 31: 26 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER velst
Page 32 and 33: 28 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Grytt
Page 34 and 35: 30 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Iføl
Page 36 and 37: 32 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER. og f
Page 38 and 39: 34 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER søn,
Page 40 and 41: 36 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Peder
Page 42 and 43: 38 OVERLÆRER J. A. SCHN&DER stor D
Page 44 and 45: 40 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER 6. Po
Page 46 and 47: 42 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER bl. a
Page 48 and 49: 44 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER paa 6
Page 50 and 51: VI. MOLDE LADESTED 1700----1730 - H
Page 52 and 53: 48 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Malt
Page 54 and 55: 50 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Iver
Page 56 and 57: 52 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER lige
Page 58 and 59: 54 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER til,
Page 60 and 61: 56 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Rdlr.
Page 62 and 63: 58 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER efter
Page 64 and 65:
60 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER nøie
Page 66 and 67:
62 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Chris
Page 68 and 69:
64 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER flere
Page 70 and 71:
66 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER med P
Page 72 and 73:
68 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Nødd
Page 74 and 75:
70 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Molde
Page 76 and 77:
72 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Dette
Page 78 and 79:
74 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER men o
Page 80 and 81:
76 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Major
Page 82 and 83:
78 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Oplys
Page 84 and 85:
80 OVERLÆRER J. A. SCHNElDER skind
Page 86 and 87:
82 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Den t
Page 88 and 89:
84 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER give
Page 90 and 91:
86 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER end h
Page 92 and 93:
88 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER paa M
Page 94 and 95:
90 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Den 3
Page 96 and 97:
92 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER andre
Page 98 and 99:
94 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER at de
Page 100 and 101:
96 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Da Bu
Page 102 and 103:
98 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER kostn
Page 104 and 105:
100 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Før
Page 106 and 107:
102 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Pete
Page 108 and 109:
104 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Møl
Page 110 and 111:
106 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER
Page 112 and 113:
108 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER bety
Page 114 and 115:
110 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER at d
Page 116 and 117:
112 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER samm
Page 118 and 119:
114 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Byen
Page 120 and 121:
116 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER sig
Page 122 and 123:
118 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER skj
Page 124 and 125:
120 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER bran
Page 126 and 127:
122 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER bond
Page 128 and 129:
124 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Pram
Page 130 and 131:
126 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER tilb
Page 132 and 133:
138 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER blev
Page 134 and 135:
130 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER ment
Page 136 and 137:
131 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER tron
Page 138 and 139:
134 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER vide
Page 140 and 141:
136 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Ved
Page 142 and 143:
138 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER berg
Page 144 and 145:
140 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Boet
Page 146 and 147:
142 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER af 8
Page 148 and 149:
144 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER der
Page 150 and 151:
146 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER De M
Page 152 and 153:
148 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Frat
Page 154 and 155:
150 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Over
Page 156 and 157:
152 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Amtm
Page 158 and 159:
154 OVERLÆRER J . A. SCNEIDER Tids
Page 160 and 161:
156 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER næv
Page 162 and 163:
158 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER I 18
Page 164 and 165:
160 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Laan
Page 166 and 167:
162 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER som
Page 168 and 169:
164 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER idet
Page 170 and 171:
166 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER ker
Page 172 and 173:
168 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER tagn
Page 174 and 175:
170 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER bage
Page 176 and 177:
172 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER
Page 178 and 179:
174 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER udfi
Page 180 and 181:
1744. 1751. 1754. 1758. 1760. 1772.
Page 182 and 183:
178 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDEk 1828
Page 184 and 185:
180 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Nr.
Page 186:
Side 3, Linie 24 nedenfra: Eidsivja
show all

molde - Romsdal Sogelag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?