molde - Romsdal Sogelag

26 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER
velstaaende, da Enken synes at have siddet godt i det (hun eiede i 1649 ikke mindre end 6 Vog 1
~ Jordegods); derimod har det nok gaaet tilbage med Kort Hansen. I et Skattemandtal af 1645
nævnes han med Hustru blandt Strandsiddere, der ,,have aldeles ingen anden Næring end Fiskeri“,
med en Kopskat af 8 Skilling (der ellers betaltes af Tjenere). 2 Aar efter opføres han dog blandt
Moldes ,,Husmænd“ med 1 Dalers Skat og han er muligens identisk med en ,,Kort Guldsmed“ og
,,Kort Molde“, der omtales 1640 og 1644 som Medeier i et af Sagbrugene i Molde. I ovennævnte
Mandtal, der omfatter ca. 100 Personer af begge Kjøn, findes adskillige fremmede: Willum
Joensen, Laurits Franskmand, Joris Skot, Skotte-Margrete, Jacob Rey, Robert Huch (Hugh?), Skot-
Agnne (Annie ?).
Sagbrugene i Romsdal deltes i ,,Flomsager“ og ,,Bekkesager“; af de første var der 5 i 1656
(3 i Fanne Otting, 2 i Rødven) og 48 Bekkesager. Storelvens Sagbrug i Molde hørte til sidstnævnte
Gruppe. I 1647 var der 8 Sagmestere, men disses Antal svandt senere ind.
Tømmer maatte ikke sælges til Udlandet; i Brev til Lensherren i Trondhjem forbydes Salg af
stort Tømmer fra Romsdal og Nordmør til Fremmede; kun ,,Sagdeler“ maatte sælges, da Skovene
udhugges og Kronen bedrages for Tolden. - De Fremmede har naturligvis forsøgt at nytte Leiligheden
til baade at udføre Fisk og indføre Varer (hvilket var forbeholdt Borgerne i Bergen og Trondhjem);
17/10-1618 udgik Forbud mod at lade Hollænderne udføre Fisk under Skin af at hente Tømmer,
mod ,,Kontorets“, Bergens og Trondhjems Privilegier; og mod de Fremmedes Indførsel af Varer udstedtes
i Mai 1622 følgende fyndige Brev: ,,Eftersom os underdanigst forberettes, hvorledes fremmede
sig skulle understaa udi Sølenene udi Trondhjems Len og ellers ud med Søsiden Brændevin,
Speceri, Peberkager og adskillige unyttige og forlegne (~: gamle) og fordærvede Vare at heden føre
og sælge og dermed Bønderne deres Vare, som de ellers med rede Penninge burde at kjøbe, betaler,
da ville vi saadant hermed indtil saa længe vi anderledes derom tilsigendes vorde, have forbudt og afskaffet“.
- Ogsaa mod de indfødte Handelsmænds Brændevinstrafik rettes et Slag : ,,Sammeledes skal (~ : siges)
Borgernes Tjenere, som ligge udi Fiskerierne, til Overflødighed selge Brændevin og deslige stærk og
hed Drik, hvorudover de, som udsendes udi Fiskende, skal gives Aarsage at ligge i Fiskerierne og
baade forsømme Fiskeriet, saa og hvis de fisket haver, skal de i saa Maade med Drikken og Slemmen
fortære, deres Husbonde til største Skade og Afbræk, hvilken Overflødighed vi udi lige Maade
ville forbudet og afskaffet have; fordrister sig nogen derimod, da tilbørligen at tiltales og straffes“.
Aaret efter udgik et ,,aabent Brev over al Norge“ hvori tillodes paa Grund af Dyrtid at sælge
baade til indenlandske og Fremmede al Slags Trælast undtagen Eg og Bøg.
Næringsveienes og Handelens Historie i dette Tidsrum er for denne Landsdels Vedkommende
et Net af krydsende Interesser, hvor Kongemagten Gang paa Gang maa gribe ind for ved
sine Forordninger at holde Interesserne i Ligevægt: Byernes Privilegier skal opretholdes ligeoverfor
Landbefolkningen, og samtidig maa der sørges for, at denne faar udnytte sine naturlige Rigdomskilder, saa
at ikke Omssætningen hindres og Skattefundamenterne forringes, de Fremmede maa som Følge deraf
ogsaa slippes til, men de maa ikke have altfor frit Samkvem med Landets Folk, ellers gaar det igjen
ud over Kjøbstæderne; og saa er de 2, som der kan være Tale om, Bergen og Trondhjem, skinsyge
indbyrdes og rives om, hvem der skal være Herre over Omsætningen. 8/7 1603 paabydes det, at
Trondhjem ikke skal formene Bergenserne at søge Sildefiskeriet i Trondhjems Len. 6/8 1607 hævdes
Bergens Rettigheder mod ,,Forprang” af Embedsmænd og Bønder; dog maa Bergenserne ikke formene
Bønderne i Fjordene at sælge Trælast til Udlændinger. 1614 forbødes igjen Embedsmænd og
Bønder mellem Bergen og Trondhjem at sælge andet end Trælast til Fremmede. 1618 kom det
ovenfor nævnte Forbud, som en Gjentagelse af det fra 1611, som altsaa har været omgaaet og
misligholdt. 6/12 1630 fik Bergenserne Lov til at bygge og udruste en Pinasse (større Baad) til at
passe paa de Fremmede, som drev ulovlig Handel i de 4 Sølen, altsaa en ,,Toldkrydser“ i Nutidens
Sprog. 13/2 1632 indskjærpes det, at Bønderne ifølge Kjøbebalkens 10de Kapitel havde Lov til at
handle med indkommende Skibe og kjøbe ,,hvad de have Behov“ (dog ikke mod Privilegierne!). I 1635
har Trønderne klaget over, at ulovlig Handel drives af Præster, Fogder, Toldere og Skrivere, hvilket
Lensherren i Trondhjem paalægges at holde Øie med. 1655 klager Bergenserne over, at de i nogen
Tid har været forhindret i den fælles Handel med Trondhjem i de 4 Sølen, og 2 Fuldmægtige fra