molde - Romsdal Sogelag

OVERLÆRER J. A. SCHNEIDEIR
Dette var Haralds første Kamp tilsøs. - Modstanderne var imidlertid endnu ikke tilintetgjort;
Solve Klove var ikke tilsinds at give sig med det første Nederlag. Han laa ude Vinteren over med
de Skibe, han havde i Behold, og fik en ny Forbunds-Hær samlet fra de to sydligere Fylker: Søndmør
under Kong Arnvid og Fjordene (Nord- og Søndfjord) under Kong Audbjørn: desuden har han
vel havt Tilløb af de mange, som i de nylig undertvungne Fylker var misfornøiede med den nye
Ordning. Næste Vaar kom Harald igjen nordenfra, og det blodige Optrin fra det foregaaende Aar
fornyedes paa samme Skueplads (ved Solskjel) med endnu større Heftighed og med samme Resultat;
begge Fylkes-Konger faldt, og Solve Klove maatte igjen flygte, reduceret til en hjemløs Viking for
Resten af sine Levedage.
De 2 Slag ved Solskjel, hvorved det nuværende Romsdals Amt indordnedes under det nye
Fælles-Styre, danner som Haralds første Søslag Forspillet til det afgjørende Hovedslag i Havsfjord og
nyder sammen med dette Æren af at have sat Skaldenes Indbildningskraft i Bevægelse til at fæste
Mindet derom i Kvad. En af Haralds Hofskalde, Torbjørn Hornklove, har i ,,Larmdraapaen“
skildret Kampen:
Unggut, som blege Svinger - drev, og Bloddryp fra rødmende af Saarene røde,
Bølgehest rydder, iled til Kamp Skjoldes Rand. og Skjoldene klang,
haardsindet skjøv mod Konger tvende. Herskeren reiste hvor døende Kjæmper
sine Skibe i Sjø. Ordkvasse Herrer Spydstorm mod Helte segned for Fyrsten
Høi Tid var det, vekslede Hilsen, med fjedrede Piles fremme i Stavnen;
da tømrede Heste ordløs, med Smeld syngende Flok. Sværdenes Farver
nordfra han - Skjoldenes fra hvinende Strenge Blodet sprøited raaded for Seiren.
Saadan var Fylkeskongedømmets blodrøde Solnedgang. Man ved, at Kampen har været haard
og Seiren dyrt kjøbt; den kostede Harald mange Folk, deriblandt to Jarler og to af Ladejarlens
Sønner. Men Harald har allerede været for mægtig til, at et Par Fylker kunde modstaa ham; det
store Kongeskib med Hirdens udsøgte Mandskab og de 12 Berserker (,,Ulvepelsene“) har ingen kunnet
klare sig mod, især da Harald, trods sine 15 Aar, lagde sin personlige Styrke og Tapperhed til.
Han gik selv fra Forstevnen over paa Søndmørkongens Skib og ryddede det.
I Mellemtiden mellem de 2 Slag havde Harald været inde i Romsdalen og ordnet Forholdene
der og paa Nordmør. Til Styrer over disse to Landsdele og efter det 2det Slag tillige over Søndmør
satte han Ragnvald Jarl, som saaledes er den første, der under Fælleskongens Overhøihed har styret
alle 3 Fylker. I ham fandt Harald sin bedste og kjæreste Ven for hele Livet; det var i et Gjæstebud
hos ham han efter Havsfjord-Slaget lod Mørejarlen klippe sit Haar og af ham fik sit historiske
Tilnavn ,,den haarfagre“ istedenfor det, som han i Kamp-Aarene havde baaret (,,den lurvede”).
Medens Ragnvald hjemme styrede sit Jarledømme som ,,den raadsnilde“ og ,,den megtige“
(hvilke Tilnavne Sagaerne siger han bar medrette) er der i hans Slægt typiske Repræsentanter for de
stridbare og daadskraftige Naturer, som fandt Hjemmet for trangt og derfor brød sig nye Baner ude
i Verden. Han havde mange Sønner: Den ældste var Thore den tause, af Faderen bestemt til at
være hans Efterfølger hjemme; Ivar, Rolv, Rollaug, Hallad og Einar. Af disse var Ivar tilligemed
sin Fader med paa Kong Haralds berømmelige Vesterhavstog, hvorunder han underlagde sig alle
Øerne sydvest for Norge til og med Man; da Ivar faldt i et af de herunder leverede Slag, overdrog
Harald som Erstatning for Sønnetabet Orknøerne og Hjaltland til Ragnvald, som igjen med Kongens
Samtykke overlod det nye Jarledømme til sin Broder Sigurd. Da denne døde i Nord-Skotland, som
han havde underlagt sig, og Sønnen Guthorm ogsaa døde kort efter, sendte Ragnvald sin Søn Hallad
over som Jarl; men han fandt Stillingen saa brydsom, at han vendte hjem igjen. Nu tilbød Einar
sig at overtage hans Plads og fik Lov til at prøve sig. Han viste sig Stillingen fuldt voksen og blev
Stamfader til en mægtig Slægt, der spillede en fremtrædende Rolle i Skotlands Historie. Hvorledes
Rolv (,,Gange-Rolv“) efter Strandhug i Viken blev landsforvist og siden svang sig op til Hertug af
Normandi og den franske Konges Svigersøn, er noksom bekjendt; ligeledes, at hans Ætling Wilhelm
Erobreren, da Normandiet blev ham for lidet, satte over til England og stiftede det normanniske
Dynasti paa dette Lands Trone. Mørejarlen kan isandhed være stolt af sin Afkom. Men han fik
et sørgeligt og uværdigt Endeligt (hvori der forresten laa en Gjengjældelse for lignende Gjerninger,
som han selv havde øvet i Haralds Tjeneste): han blev omtr. 890 indebrændt med 60 Mand af 2 af
Haralds Sønner med Finnepigen Snefrid. De ærgrede sig over de nordenfjeldske Jarlers Magt og