molde - Romsdal Sogelag

8 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER
fare, og det var Skik, at Folk gjorde Tjeneste ombord som Søfolk og samtidig var interesserede
for en mindre Del af Skibets Ladning. Derfor satte man en Formuesgrænse som Betingelse for
Retten til at drive Handel. I 1260 heder det i en kongelig Forordning: ,,Nu siden det er meget
vanskeligt at faa fat paa Arbeidsmænd i Herredet og alle nu vil fare i Kjøbfærder, saa vil vi fuldstændig
have det afskaffet, at nogen Mand farer i Kjøbfærder, som eier mindre end 3 Mark gjældfrit“.
Dette Forbud (som rigtignok kun gjaldt Kjøbmandsfærd ved Sommertid, mellem de 2 Korsmesser,
formodentlig for at ikke Jordbruget i den gode Aarstid skulde lide Mangel paa Arbeidskræfter) gjentoges
flere Gange; et Rigsmøde i Tønsberg 1381 forhøiede Formuesgrænsen til 15 Mark og bestemte
tillige, at ingen, enten i By eller Bygd, skulde have Lov til at bygge Kjøbmandsskib for at seile nord
i Landet eller til Skatlandene (Island, Færøerne, Orknøerne) medmindre de kunde gjøre det paa egen
Bekostning uden at optage Laan. Samtidig havde man Opmerksomheden henvendt paa Tilbøieligheden
til at gaa Kjøbstæderne forbi med ,,Fjordkjøb” og ,,Landprang’.. Det blev forbudt Udlændinger
at drive Indkjøb i Fjordene, og Kjøbmændene skulde flytte sit Gods til Kjøbstaden og sælge det der,
ikke ,,holde Torv foran hver Mands Dør‘. Derimod kunde Bønderne handle sig imellem.
Tre Aar efter Modet i Tønsberg udstedte Kong Olav Haakosøn 19/8 1384 under et Møde i
Bergen en Forordning, der tilsigtede at bringe Bergens og de nordenfjeldske Kjøbstæders Handel paa
Fode igjen.
,,Vi og Vort Raad, begge Bisper, Riddere og flere andre, baade Læge og Lærde, kan vel med
Sandhed mærke, at vore Kjøbstæder Bergen Trondhjem og Vaagen og de andre smaa Kjøbstæder,
som før har været, er fordærvede og lagt øde, fordi de seilende Mænd hos Eder ei reise med sine
Varer til de Kjøbstevner, som før have været.” -- - ,,Vi forbyder under vor Yndest og Naade, at
nogen Mand seiler til andre Kjøbstevner end her nævnt: først de af Finmarken og Helgeland til
Vaagen; de af Namdalen, Trondhjems Fehirdsle (~: Skattedistrikt) og Nordmøre til Trondhjem, d e
a f R o m s d a l t i l V e ø ; de af Søndmøre til Borgund. Ogsaa vore Bymænd af Bergen skal reise
til Vaagen og der holde Kjøbstevne.“
I Forordningen henvises ogsaa til ovennævnte ældre Forbud mod Fjordkjøb. Hermed var altsaa
hver Kjøbstad anvist sit bestemt begrænsede Opland med Forret til Handelen inden dette.
I 3/4 Aarhundrede havde norske Borgere og Myndigheder derefter nok at bestille med at værge
sig mod Hanseaternes Overgreb og deres Forbundsfæller Victualiebrødrenes Plyndinger. Særlig var
Bergen Skueplads for blodige Optrin fra 1368 til 1455; den aktive norske Handel laa nede og reiste
sig først langsomt, efterat Hansestædernes Magt var brudt og Hollænderne havde optraadt som vort
Lands Læremestre i Handel og Sømandsskab. Bergen og Trondhjem oplevede en ny Blomstring;
men Veø og Borgund forsvinder. Beretningen om, at de tyske Sørøvere skulde have udstrakt sine
Tog nordenfor Stad og afbrændt Veø Kjøbstad i 1440 samt Skovene udensunds, mangler Dokumentation.
Rimeligere er det, da sikre Efterretninger om en saadan pludselig Overskjærelse af Byens
Livstraad mangler, at antage, at den er visnet hen, fordi Livsbetingelserne manglede. Forbudet mod
de Fremmedes Fjordhandel har maaske ikke kunnet opretholdes, og dermed er Byens Existence-Grund
forsvundet.
De tyske Sørøvere Victualiebrødrene (der har sit Navn deraf, at de under Stockholms Beleiring
af Dronning Margrethe bragte Victualier: ~ : Fødemidler, til de beleirede) har været i Bergen i 1393 og
1428-29 paa Røvertog, men der foreligger ingen Vidneshyrd om, at de har udstrakt sine Plyndringer
længere nordover, og at Romsdalskysten skulde have været udsat for en lignende Behandling som
den, der blev Kysten søndenfor Bergen til Del under Krigen med Hansestæderne 1368. Beretningen
om, at de skulde have foretaget nye Plyndringer i 1439-40. skriver sig fra et feilagtigt Aarstal hos
en tysk Historiker Albert Kranz, som urigtig har henført Victualiebrødrenes sidste Anfald paa Bergen
til Aaret 1339 istedetfor 1429 og dermed ført norske Historikere paa Vildspor. Hvad der har ødelagt
Veø som Handelssted er, at Hanseaterne havde bemægtiget sig hele Fiskehandelen og koncentreret
den i Bergen, og at Distriktets næststørste Udførselsartikel, Trælasten, efter de daværende Forhold
og Stedets egen Beskaffenhed ikke kunde opretholde en Kjøbstad. Det gamle Forbud mod Udlændingers
Seilads nordenfor Bergen og direkte Handel med Landsfolket hævedes nemlig ved et Byen
Amsterdam tilstaaet Privilegium af 24/8 1443, hvori det tillodes Kjøbmændene derfra at seile paa
Norge ,,overalt, hvor de havde Behov derfor“, og denne Ret udvidedes i de nærmest følgende Aar til
andre hollandske og frisiske Byer. Hermed optræder Hollænderne for Alvor som Trælast-Exportører