molde - Romsdal Sogelag

20 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER
Kjøbmænd i Bergen. Punder, Vægter og Skjepper i Riget. Marked et i Roms d a l. Herremødet
i Danmark. Renkalve. En Skolestue ved alle Domkirker. Fru Inger. E n S a g m e s t e r“.
Sammenligner man disse Lister, vil man finde Samstemmighed om Nødvendigheden af at hævde
Rigets Selvstændighed ligeoverfor Danmark og de i Norge indtrængende Fremmede samt Paapasselighed
ligeoverfor Herredømmet over Bilandene (Island, Grønland, Orknøerne, Færøerne, Suderøerne
og Man) som holdt paa at forfalde og glide væk (Grønland havde man ikke længer nogen Forbindelse med).
At det stod misligt til med Rigets Forsvarsvæsen, har Selvstændighedspartiet ogsaa havt Øje for. Det var
forsaavidt et godt norsk Program, som her var under Opseiling; kun Skade, at der i Raadet var saa mange
danske Elementer, og at der mellem Bisperne paa den ene Side og deres Forbundsfælle Vincents Lunge var
i religiøs Henseende en Kløft, der maatte svække Modstandsevnen mod de Fremmede. Bisperne klager
over de mangfoldige Angreb paa de katholske Institutioner o. s. v. Vincents tier herom, men er som Oplysningsven
enig i Oprettelsen af Skoler ved Domkirkerne (de senere Kathedralskoler). Forøvrigt ser man,
at de har havt Opmærksomheden henvendt paa mangeslags praktiske Sager, fra Vægt og Maal til Humledyrkning
og Karudsdamme. Romsdals Marked nævnes her for første Gang, hvorfor det ovenfor er fremhævet;
ligesaa Sagmester-Institutionen, et Vendepunkt i vort Lands Behandling af Trælasten. Af storpolitiske
Afgjørelser ved Rigsmødet i Bod (om hvis Forhandlinger man forøvrigt ikke ved synderligt) kan mærkes,
at man vedtog at møde i Kjøbenhavn næste Aar til Kongevalg. Samtidig udstedtes en Skrivelse (dateret
Bod 4/3) til Kong Gustav Wasa med Anmodning om at sende Fuldmægtige til den forestaaende Herredag,
hvortil Gustav i Brev af 10/11 s. A. til Erkebispen erklærede sig villig. Endvidere afsagde Mødet.
Dom i et Par større Retssager: 1. Drabssagen mod den senere Lensherre paa Lister, Stig Gassessøn
Bagge, som havde ihjelslaaet Lagmand Bengt i Mandal, han henholdt sig til, at det var skeet efter
Ordre fra Eske Bilde, og da denne overtog Ansvaret, blev Stig Bagge frikjendt. 2. Arveretten til
Fiskegodset, som Fru Inger havde bemægtiget sig, og som hun nu blev fradømt. Den rette Arving,
Karine Alfsdatter, gav 2 Aar efter Slip paa Tilbagebetaling af den urettelig oppebaarne Indtægt, mod
at Fru Inger ingen Vanskeligheder gjorde ved Overdragelsen.
Rigsmødet i Bud er foruden ved sin lokalhistoriske Interesse mærkeligt som det sidste Rigsraadsmøde
paa norsk Grund. Ikke længe efter var hele den historiske Situation forandret, og Norge gled
uden yderligere Modstand ind i Afhængigheden af Danmark. Over dette Møde, der holdtes paa et
fremskudt Punkt i den nordvestlige Seilled, hviler et Aftenskjær af det gamle Norges Dag, det Norge,
som herskede over Havet i Vest lige til Skotland og Grønland, og hvor Magtens Tyngdepunkter
endnu laa i det nordenfjeldske og vestenfjeldske, med Nidaros og Bjørgvin som Hovedstæder. I de
Hundredaar, som fulgte nærmest efter, flyttede det økonomiske Tyngdepunkt sig over til det østenfjeldske,
og det politiske gled udover Landegrensen til Danmark. Da det flyttedes tilbage igjen, blev
der ingen Skatlande i Vest at forhandle om;
Flytningen.
de var dels gaaet tidligere tabt, dels eftersat under
Ogsaa inden den Kreds af Mægtige, som var tilstede ved hint Møde, var store Forandringer
foregaaet. Romsdalens Lensherre, Nils Lykke, havde bragt sig i en fortvivlet Stilling ved efter sin
Hustrus Død at ønske Giftermaal med sin Svigerinde Lucie, en Forbindelse, der efter Datidens Begreber
og gjældende Kirkeret var umulig og strafværdig. Forargelsen var saa stærk, at han fandt det
nødvendigt at sørge for sin personlige Sikkerhed ved at befæste sit Bosted, Kongsgaarden i Fosen;
men herfra blev han desuagtet afhentet af Fru Inger i egen Person, der afleverede ham til Erkebispen.
I Trondhjem blev han af en Ret, der bestod af 7 Væbnere, 13 Raadmand og 4 Lagrettemænd dømt
med Liv og Gods i Erkebispens Haand; denne indbragte Dommen for det søndenfjeldske Raad, som
stemte for Fredløsheds-Straf, og saa blev han indtil videre sat fast paa Stenvikholm, Bispens faste
Slot. Den 3-aarige Borgerkrig i Danmark (Grevens Feide) gav Erkebispen yderligere Anledning til
Forhalingspolitik og Intriger angaaende Kongevalget; men netop som han havde bestemt sig til at
udnytte Kurfyrst Fredrik af Pfalz’s Optræden som Tronkandidat, indfandt flere af Rigsraadets Medlemmer
sig i December 1535 i Trondhjem for at kræve en Afgjørelse: det var Eske og Claus Bilde
som Christian III´s specielle Udsendinge; endvidere Vincents Lunge og Bisperne Magnus af Hamar
og Hans af Oslo - altsaa den gamle Kreds fra Mødet i Bud. Til en Begyndelse gik alt vel
; men