Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
44 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER<br />
paa 634 Gaarde i Fogderiet (Nordmøre samtidig 1820 og Søndmøre 3059); Forholdet mellem de 3<br />
Fogderier er omtrent det samme som ved tidligere Tællinger i 1521 (se ovenfor), 1589 og 1612. -<br />
Folk blev gamle i den Tid: Tællingen af 1664 angiver i Bolsø, Næsset og Veø 5 Hundredaaringer<br />
og 1 paa 118 Aar!<br />
Med det militære Stel paa disse Kanter synes det i denne Tid ikke at have været rart bevendt.<br />
I 1693 fik Molde Visit af Generalløitnant Christian Gyldenløve, som var paa Inspektionsreise fra Bergen<br />
til Trondhjem og derunder mønstrede et Kompagni i Molde. Det heder derom i hans Reisejournal:<br />
[21de Juli.) ,,-- - siden til Misundfjorden i <strong>Romsdal</strong>, som er det første Skifte. Her begynder<br />
Trondhjems Distrikt, og kaldes den første Gaard derudi Egedal (~: Hægdal). Over Fjorden roede til<br />
Maale (~: Molde) hvor Amtmand von Ahnen boer. 2 Mile. Her blev Capit. Rønes Compagni af det<br />
Trondhjemske Regiment emd Træbajonetter paa Siden præsenteret. Disse Folk befandtes langt slettere<br />
baade udi Gevær, Mundering og i deres Exercitie end nogen af det Bergenhusiske. Aarsagen<br />
blev ikke Capitainen tilregnet; thi han for sin Person noksom udrettede sin Function; Fogden der<br />
sammesteds vidste at berette og vilde bevise med sine Qvitteringer, at han 11 Aar efter hinanden de<br />
ordinerede Lægdspenge til Munderingen for sit Fogderi betalt havde. - - De bedste Folk blev annoteret<br />
at erholde deres Dimission formedelst deres lange Tjeneste. - Endel af dette Districts Mariner<br />
(~ : Søtropper) blev mynstret, som befandtes meget slette ligesom de øvrige”. - -<br />
Generalløitnant og Ridder af Elephanten Chr. Gyldenløve var, da han foretog denne lnspektionsreise,<br />
- 21 Aar gammel! Men saa var han for det første af kongeligt Blod (uægte Søn af Christian<br />
V og Halvbroder til Fredrik IV) og havde i fransk Tjeneste under Ludvig XIV allerede udmærket<br />
sig i denne Konges Krig med Spanierne og var Chef for det for en stor Del af Nordmænd og Danske<br />
bestaaende hvervede Regiment ,,Royal Danois“, som han havde overtaget Kommandoen over i Catalonien.<br />
Faa Aar efter kommanderede han et Hjælpecorps paa 5000 Mand, som Fredrik IV overlod<br />
Keiseren, og som han førte over Alperne til Mantua for at kjæmpe under Eugen. Han antoges udseet<br />
til Statholder i Norge og benyttedes til denne Inspektion for at sætte sig ind i Forholdene; men<br />
Gabel blev udnævnt istedet, da Ulrich Fredrik Gyldenløve traadte af. - Allerede 1703 døde han<br />
af Smaakopperne. Han har reist overmaade hurtig : paa 1 Dag fra Borgund til Molde, Mønstring<br />
samme Dag, næste Morgen Kl. 2 videre over Eide til Battenfjorden. -- Journalen er ført af Kaptein<br />
Hans Jacob Brun, i 1716 Kommandant paa Fredrikssten under de Svenskes Beleiring. - Captein<br />
Rønne (Rønnow) blev senere Major; han blev bisat i Molde Kirke, hvis Skriftestol han (ifølge Kirkeregnskabet)<br />
havde udstyret med blaa Gardiner og Jernstænger. Han var Søn af en til Danmark indvandret<br />
adelig Tysker.<br />
Til Tidsalderens Karakteristik hidsættes tilsidst et Kapitel af Overtroens Historie paa disse Kanter<br />
: ,,Anno 1695 18/5 (heder det i <strong>Romsdal</strong>s Tingbog II, p. 37) efter Høiædle oc velbaarne Hr. Amtmand<br />
Iver von Ahnens foregaaende Befaling med efterskrevne Lagrettesmænd af Fanne Otting, nem<br />
lig Anders Hansen Biørset, Peder Skiefuigen, Hans Solumdahlen, Knud Iversen Giednæs, Olle Olssen<br />
Kleive, Olle Nielssen Biørset, Ingebret Knudssen Indre Aarø og Baltzer Kringstad blev Retten paa<br />
Molde Ladeplads i velbaarne Hr. Amtmands Huus, (den nuværende ,,Macé-Gaard“) betjent til hvilken<br />
Tid Marthe Olsdatter Strand af Reven (~: Rødven) Otting var varslet til at møde for at forklare hendes<br />
Borteværelse i ungefæhr (~: omtrent) 7/4 Aar; hun tilligemed sin Fader Olle Christensen Strand mødte<br />
oc sin Borteværlse oc Tilbagekomst forklarede som følger: At Aar 1693 paa en Onsdag mellem<br />
Paaske oc Pintzedag blef hun af sin Stifmoder Berte Larsdatter henvist at se efter deres Fæ oc<br />
da hun kom op til Grindes Gaarden blef hun af sterk Søvn overfalden oc paa Stedet sofnede oc da<br />
hun igjen vognede var hun inde i Fjeldet i en Stue oc sad ved en Jern Kachelofn, hvorudi der<br />
brente oc var varmbt, udi samme Stue boede en Lensmand som havde de andre i Fjeldet boende at<br />
befahle, saasom en Bundelensmand Bønderne her kan gjøre, alle Folch som boede derinde oc vare<br />
fuldvoxen, men meget større end Folch her ere, vare ocsaa grumme oc hæslige af Ansichtet, saa oc<br />
hafde Qvindfolchene allesammen en lang Rompe under deres Skjørt, som de slæbede efter sig paa
Change language